Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

punkter i planen, for at vise hvorledes forskellige aspekter blev indtænkt i planen. Herved
lægges grunden for analysen af, hvorvidt rational choice præmisserne, som gør partiet til en
spiller, er opfyldt.
Planen fastslår, at det politiske grundlag for det videre arbejde er kongresudtalelsen fra
Socialdemokratiets ekstraordinære kongres den 30. april 2001. Således har partiets
kampagnemedarbejdere et vedtaget politisk grundlag at arbejde videre ud fra.
Selve målet for arbejdet beskrives som ”entydigt at være at sikre et ja ved
folkeafstemningen torsdag den 28. september.” Målsætningen beskrives som at ”få flest
mulige socialdemokrater – og vælgere i øvrigt – til at stemme ja på baggrund af information
om fordelene ved et ja til den fælles valuta. Informationen skal være saglig, oplysende og
inspirerende.”
Målgruppediskussionen beskrives som værende ”på en gang enklere og på en gang
sværere end ved et folketingsvalg – der er udelukkende tre muligheder: Ja, nej eller at blive
hjemme.” Problemet er, at ”socialdemokrater” ikke ligger i ”bundter” ude omkring klar til at
modtage information og agitation”, som det siges. Videre lyder det, at ”Socialdemokratiets
målgruppe er potentielle ja-sigere – usikre tvivlere. Blandt disse vil der være nogle, vi har
lettere kommunikationsadgang til end andre: Socialdemokrater, Vælgere som lytter til Spolitikere,
Fagbevægelsens opinionsdannere.”
Kampagneplanen opdeler vælgere i forskellige kategorier på baggrund af Hans Jørgen
Nielsens ”EU fra Edinburg til Amsterdam”, i Vælgere med omtanke (Andersen 1999).
Tabel 2: Vælgerkategorier defineret i Socialdemokratiets kampagneplan
Pct. indenfor kategorierne Pct. der stemte Ja
Klare modstandere 8 4
”Nødtvungne medlemmer” 12 5
Valne tilhængere 11 30
Konventionelle tilhængere 41 73
Europæere 18 97
(Kilde: Socialdemokratiets ”Kampagneplan for afstemningen den 28. september” )
Det hedder som kommentar til denne model, at ”Ud fra tabellen ses også selvklart en stor
variation i ja-procenten indenfor de gældende kategorier. Igen må det understreges, at det er
en opgørelse i forhold til Amsterdam-afstemningen. Hvis vi følger den ovenstående inddeling
bliver valget afgjort af de såkaldte ”konventionelle tilhængere.” Selvom der i denne er en
meget stor ja procent – findes der også nej-sigere. Eller man fristes til at sige, at en meget stor
54