Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Recommendations

Info

samarbejdet (Nielsen i Aktuelt 220.12.00). Forfatterne gør dermed op med den grundfæstede forestillingen om, at i EU-spørgsmål siger hjernen ja, mens hjertet sige nej – for hjertet siger også ja. Undersøgelsen står ikke alene. En Vilstrup-analyse baseret på 539 interviews fra oktober 2000 viser, at hver anden Dansker stemte ja for at sikre Danmarks indflydelse i Europa eller for at hindre, at Danmark kom til at stå uden for. Kun hver niende vælger pegede i den forbindelse på økonomiske og sociale fordele (Aktuelt 20/12). Ugebrevet Mandag Morgen Nr. 34 200 viser på baggrund af undersøgelser foretaget af Henrik Kaare Nielsen fra Århus Universitet, at både jaog nej-kampagnerne gik skævt af befolkningen ved at fokusere på nationalromantiske formuleringer overfor en befolkning, der for længst er blevet kosmopolitisk. Det danskerne frygtede mest var ikke tab af kultur men tab af demokrati. På den baggrund kalder Jørgen Goul Andersen fra Aalborg Universitet både jaog nej-sidens kampagner for ”dårligt politisk håndværk”. En ACNielsen AIM vælgerundersøgelse i samme nummer af Mandag Morgen konkluderer, at kampagnerne undervurderede vælgerne, og at det oftere var vurderingen af EUs integration generelt og ikke euroen, der lå bag stemmeafgivelsen. Blandt de faktorer, der havde med euroen at gøre, blev fleste påvirket af risikoen for et pres mod den danske krone ved et nej samt af euroens faldende kurs. Undersøgelsen viser også, at ja-siden fik skræmt betydeligt flere stemmer over på nej-siden, end det lykkedes nej-siden selv at tiltrække. Alene statsministerens garanti for folkepensionen fik næsten 4 pct. af vælgerne til at skifte til nej-siden. Lars Nielsen var heller ikke i tvivl om, at partiernes kommunikation havde en afgørende indflydelse under afstemningen (LN svar 31): ”Jeg er kynisk på det område, jeg tror ikke, at man skal lede efter en politisk forklaring, som den primære årsag til at vi tabte. Men det kan godt være, at det er diskussionen om hønen eller ægget, men jeg er af den opfattelse, at det var først og fremmest af kommunikationsmæssige årsager at vi tabte.” 50 50 Når Lars Nielsen her giver udtryk for, at det fortrinsvis var af kommunikationsmæssige årsager, at ja-sidens tabte, ligger implicit, at det også var af kommunikationsmæssige årsager, at nej-siden vandt. Dette studie, som ikke bliver inddraget her, fortjener at blive bedre belyst i anden sammenhæng. 76
10. EURO-AFSTEMNINGENS MEDIEDÆKNING I dette afsnit behandles problemstillingens spørgsmål 3) ” Hvordan dækkede medierne euroafstemningen, og hvordan var forholdet under euro-afstemningen mellem Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre på den ene side og medierne på den anden side?” 10.1. Mediernes dækning af euro-valgkampen Denne del af analysen er baseret på de gennemførte interviews samt avisartikler og analyser af pressens dækning af euro-valgkampen udført først og fremmest af Ugebrevet Mandag Morgen. Politik er i dag en konkurrence baseret på historier i lige så høj grad, som det er en konkurrence baseret på ideologi og politik. De to bærende kræfter i denne nye politik kan beskrives som: 1) journalistens interesse i at fortælle gode historier, 2) politikernes interesse i at få fortalt gode historier, hvor de selv har heltens rolle, eller hvor politiske modstandere har skurkens rolle. Politik handler dermed i høj grad om befolkningens opfattelse. Når vælgerne skal vurdere en politik, sker det i høj grad ud fra, hvad der foregår i den daglige nyhedscyklus i medierne, hvor de bedste historier i konkurrerer om borgernes tid og interesse. Det gør medierne til den aktør, der frem for alt skaber demokratiets virkelighed, nemlig den virkelighed som folk tror på (Kjøller 2001). Pressen har dog altid fulgt sine egne konventioner og egen logik, og som Walter Lippmann skrev allerede i 1922, så sker dette ikke altid på baggrund af objektive standarder: ”every newspaper when it reaches the reader is the result of a whole series of selections as to what items shall be printed, in what position they shall be printed, how much space each shall occupy, what emphasis each should have. There are no objective standards here. There are conventions (Lippmann 1997). I det følgende gennemgås de konventioner henholdsvis pressen, politikerne og vælgerne havde under euro-afstemningen, og det vurderes, om disse konventioner afspejlede en speciel form for logik hos de tre aktørgrupper. 10.2. Pressens prioriteringer Ugebrevet Mandag Morgen bragte i løbet de 29 uger, som euro-valgkampen varede, en artikelserie om pressens euro-dækning. Den sidste artikel, som opsummerede hele forløbet, blev bragt 25. september. I denne analyse vil fordelingen af euro-emner i pressen blive brugt til at illustrere pressens prioriteringer: 77
Page 1 and 2:
Strategi og virkelighed En analyse
Page 3 and 4:
11.3. Folketingsvalgets forløb....
Page 5 and 6:
1. INDLEDNING 1 Der er i Danmark de
Page 7 and 8:
vinder, men nogle kampagner og spec
Page 9 and 10:
på den anden side et meget homogen
Page 11 and 12:
præmisser omfatter muligheden for:
Page 13 and 14:
fagbevægelsen. Fravalget er i den
Page 15 and 16:
sammenhængende handlinger og kommu
Page 17 and 18:
Campbell definerer fire forskellige
Page 19 and 20:
som institutioner, argumenterer Coo
Page 21 and 22:
forstå collective action problemer
Page 23 and 24:
egrænser således modstanderes han
Page 25 and 26: Ovenstående spil-teoretiske model
Page 27 and 28: om EF/EU spørgsmål, også i situa
Page 29 and 30: styringskæden i den virkelige verd
Page 31 and 32: 4. VALGKAMPENS AKTØRER OG KAMPAGNE
Page 33 and 34: En række andre studier i mellemkri
Page 35 and 36: En af de væsentligste bøger om da
Page 37 and 38: I analyserne undersøges, hvorledes
Page 39 and 40: egenhændigt kan diktere dagens sam
Page 41 and 42: Op gennem firserne blev disse forho
Page 43 and 44: En dybere redegørelse eller analys
Page 45 and 46: deres normative forforståelse. Der
Page 47 and 48: 7. METODE OG ANALYSEDESIGN Analyser
Page 49 and 50: Medierne - Thomas Larsen (Politisk
Page 51 and 52: 8. EURO-AFSTEMNINGENS KAMPAGNER I d
Page 53 and 54: mod den danske velfærdsmodel, mens
Page 55 and 56: del af befolkningen har både et ja
Page 57 and 58: oplyse om euro-historier i aviser,
Page 59 and 60: kampagnesporet, så indeholder det
Page 61 and 62: Euroen som politisk ide Det Radikal
Page 63 and 64: Som udgangspunkt stod de to partier
Page 65 and 66: 9. EURO-AFSTEMNINGENS FORLØB I det
Page 67 and 68: forbehold” udgivet af Dansk Udenr
Page 69 and 70: argumenteret for, at euroen ikke ha
Page 71 and 72: man trængte bare ikke igennem med
Page 73 and 74: kommunikation. Jeg har en klar over
Page 75: aktører deltager og ydre påvirkni
Page 79 and 80: Politiske konsekvenser Økonomiske
Page 81 and 82: Tabel 7: Hyppigt anvendte jaog ne
Page 83 and 84: 10.5. Vurdering og analyse Som besk
Page 85 and 86: sigt. Så i stedet for at se på eu
Page 87 and 88: ehov for stabilitet og erfarent led
Page 89 and 90: ulv i fåreklæder, og over for ham
Page 91 and 92: nemlig bedre muligheder for barsels
Page 93 and 94: 2001 sig også fra tidligere gennem
Page 95 and 96: euro-afstemningen peger på, at det
Page 97 and 98: issue-voting, hvor vælgerne i høj
Page 99 and 100: På baggrund af disse redegørelser
Page 101 and 102: En del af grunden til det store fok
Page 103 and 104: opruster kommunikationsindsatsen og
Page 105 and 106: ationalitet, selvstændighed, egne
Page 107 and 108: omkring fremtidige magtkampe mellem
Page 109 and 110: Chicago Press Cramer, Flemming Lüb
Page 111 and 112: Vol. 27, No.2, pp. 231-243 Lacey, C
Page 113 and 114: Pierson, Paul (1997): “Increasing
Page 115 and 116: Berlingske Tidende, 15.10.00: ”De
Page 117 and 118: 16. BILAG I interviewudskrifterne (
Page 119 and 120: lang tid hvor der blev diskuteret f
Page 121 and 122: Det gjorde jo ikke, at man skulle l
Page 123 and 124: forholdsvis effektivt afværget. Ha
Page 125 and 126: Bilag 2: Udskrift af interview med
Page 127 and 128:
mobilisere noget. Så det er forst
Page 129 and 130:
67) LN: Du kan sige det sådan at,
Page 131 and 132:
var jo i de store aviser næsten en
Page 133 and 134:
milliard - ufattelige summer simpel
Page 135 and 136:
17) MR: Var der et tidspunkt hvor d
Page 137 and 138:
Bilag 5: Udskrift af interview med
Page 139 and 140:
25) MR: Og det er det den bunder i
Page 141 and 142:
Og nu synes man jo, at Venstre er v
Page 143 and 144:
Bilag 6: Udskrift af interview med
Page 145 and 146:
28) EA: Vores vælgere de fulgte os
Page 147 and 148:
58) EA: Men det betyder jo også me
Page 149 and 150:
88) EA: Ja netop, det er fuldstænd
Page 151:
Bilag 7: Meningsmålinger fra euroa
show all

Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?