Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

8. EURO-AFSTEMNINGENS KAMPAGNER
I dette afsnit behandles problemstillingens spørgsmål 1) ”Hvordan var Socialdemokratiets og
Det Radikale Venstres kampagner forud for euro-afstemningen blevet udformet og hvad var
kampagnernes indhold?”
8.1. Tre regler i den danske diskurs om Europa
Det er ikke muligt at nå til bunds i en analyse af euro-afstemningen i Danmark år 2000, uden
at komme ind på de historiske og kulturelle forhold der er forbundet med Danmarks
tilknytning til EF/EU. Nogle af de central spørgsmål er: Hvori ligger grunden til danskerne
EU skepsis? Afviger den danske EU-skepsis fra den i andre lande? Hvorledes afspejles denne
skepsis i mediernes behandling af EU-emner? Kan dette have en indflydelse på, hvordan
politiske strategier og kampagner kan gennemføres?
Den nationale identitet og selvopfattelse har altid spillet en væsentlig rolle i
danskernes selvforståelse overfor Europa og EU. Sådanne identitetsfølelser er dog ikke
uforanderlige størrelser, da de både bunder i historiske og kulturelle forhold men også lader
sig konstruere under påvirkning af den løbende samfundsudvikling. Identitetsfølelser og
national selvopfattelse er dog stærkt medvirkende til at definere de rammer, hvorunder
politiske kampagner legitimt kan gennemføres. Derfor kan rammerne forstås som de
fundamentale regler, der styrer det politiske spil i Danmark. Ved at identificeres disse regler
opnås en forståelse af de institutionelle rammer, hvorunder euro-kampagnen udviklede og
udspillede sig. Der er specielt tre regler, som gennem tiden har defineret den danske
europadebat (se også Marcussen 2000a:2-12).
For det første ses det, at i modsætning til f.eks. Frankrig, Tyskland og Storbritannien
spiller historiske faktorer ikke en fremtrædende rolle i den danske EU-debat. Reference til
verdenskrigene og EF/EUs rolle i den efterfølgende fredelige udvikling i Europa har aldrig
haft den store folkelige gennemslagskraft. EF/EU-politiske debatter i Danmark har traditionelt
haft deres omdrejningspunkt i en snæver cost-benefit analyse af økonomiske fordele og
ulemper ved samarbejdet.
Et mønster har udviklet sig i den folkelig debat om EU, som også kan spores i de
seneste danske EF/EU folkeafstemninger: EF-pakken i 1986, Maastricht Traktaten I i 1992,
Maastricht Traktaten II i 1993, Amsterdam Traktaten i 1998. Mønstret består i, at debattens
omdrejningspunkt udvikler sig til en kulturel og demokratisk konstrueret argumentation fra
modstandernes side, og en argumentation konstrueret omkring økonomiske argumenter fra jasiden.
Som Thomas Larsen beretter, var det det samme forløb, der udspillede sig under euro-
51