Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

6. VIDENSKABSTEORETISKE OVERVEJELSER
Efter denne gennemgang af de teoretiske tilgange og empiriske redegørelser, som jeg vil
bygge videre på i analysen, skitseres her de videnskabsteoretiske overvejelser, som jeg har
gjort mig i forbindelse med mit arbejde.
Generelt handler debatten mellem den konstruktivistiske meta-teori (som omfatter
institutionalismen) og den rationalistiske meta-teori (som omfatter spil-teorien), om hvad der
driver mennesket, og dermed også driver de politiske processer. Er det strukturelle faktorer,
kulturelle faktorer eller den enkelte aktørs søgen efter maksimal nytte?
Meta-teoretisk udfylder konstruktivismen hullet mellem rationalismen på den ene side
og reflektionistiske teorier (postmodernismen, poststrukturalismen og kritisk teori) på den
anden. 32 Dette afspejler sig også i konstruktivismens forholden sig til de ontologiske,
epistemologiske og metodiske spørgsmål.
Ontologisk beskæftiger rationalisterne og rational choice teoretikerne sig stort set
udelukkende med brute facts, kvantificerbare data, i politiske processer. Det er en
teoriretning, der negligerer faktorer som sociale strukturer, kultur og ideer. Reflektionisterne,
på den anden side, reducerer stort set alle aktiviteter til ren diskurs. Konstruktivisterne,
derimod, bygger en ontologisk bro ved både at tillægge kvantificerbare data og sociale fakta,
som intersubjektiv forståelse og værdier, stor betydning. Epistemologisk tilægger
rationalisterne aktører samt kendskabet til individet størst betydning i erkendelsesprocessen,
mens reflektionisterne kun anerkender strukturer. Igen bygger konstruktivisterne bro ved både
at inddrage aktører og strukturer som erkendelsesfaktorer og ved at fastholde, at individer kun
kan forstås som del af det system de indgår i. Også rent metodisk hælder realisterne mod de
kvantitative undersøgelser, mens konstruktivisterne både anerkender kvantificerbare data og
kvantitative analysers værdi og relevans i samfundsforskning (Adler 1997). Det kan således
opsummeres, at rationalisterne arbejder som metodologiske individualister, mens
konstruktivisterne arbejder som metodologiske kollektivister 33 (Gilje 1993).
En grundtanke i samfundsvidenskaben er, at vi altid forstår noget på baggrund af egne
forudsætninger – vores normative og teoretiske forforståelse. Det er min overbevisning, at alle
personer, inklusiv samfundsvidenskabelige forskere og studerende, altid vil være påvirket af
32 Emanuel Adler (1997) beskriver konstruktivismen som middelvejen mellem rationalismen og reflektionismen,
og dens hovedværdi er, at den har en stor forklaringskraft overfor problemstillinger, som de klassiske tilgange
ikke kan forklare.
33 Konstruktivisterne arbejder også hermeneutisk med fortolkninger af analyseobjekter. Bl.a. Giddens har
påpeget eksistensen af det, han kalder den dobbelt hermeneutik i samfundsvidenskaben, nemlig at den
studerende af samfundsforhold ikke direkte kan forholde sig til den verden han studerer, men at han må forholde
sig til sin egen fortolkning af verden (Gilje 1993).
44