Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

euro-afstemningen peger på, at dette også var tilfældet her. Jørgen Goul Andersen har for
ACNielsen AIM foretaget en euro-vælger undersøgelse i dagene op til 28. september. Her
blev 689 vælgere telefoninterviewet og spurgt om, hvad de ville stemme og på hvilken
baggrund.
Tabel 9: Stemte vælgerne mest ud fra stillingtagen til fælles mønt eller stillingtagen til EU i det hele taget?
Alle vælgere Stemme ja Stemme nej Ved ikke
Mest udviklingen i EU i det hele taget 50 50 58 35
Mest vurderingen af den fælles mønt 39 47 32 45
Ved ikke 11 3 10 20
N 689 270 292 93
(Kilde: ACNielsen AIM euro-survey september 2000)
Oversigten viser, at et flertal af vælgerne til afstemningen om euroen ikke stemte ud fra en
stillingtagen til den fælles mønt, men at de traf deres valg på baggrund af udviklingen i EU
generelt.
Spørgsmål om EU generelt, regeringen, statsministeren som person, det danske
velfærdssystem mv., blev som vist tidligere også væsentlige emner i debatten. Under
folketingsvalget omfatter kampagnerne ofte en række forskellige emner. Dette er mere
legitimt, da det netop er folketingsvalgets natur at udstille forskelle og ligheder mellem
partierne på en række punkter.
Tidsmæssigt adskiller folkeafstemninger sig fra folketingsvalg ved, at kampagnerne
ofte er meget længere. I mange tilfælde er afstemningsspørgsmålet nyt for vælgerene og
kampagneperioden har således også karakter af en oplysnings- eller læringskampagne, som er
en længerevarende proces. Claus Larsen-Jensen forklarede (CLJ svar 6) om årsagen til den
lange euro-kampagne: ”Det var fordi vi var så hulens bange for at, vi havde jo sagt at der
skulle være god tid, så derfor landede vi på, at der var næsten syv måneders kampagne her.
Det mener jeg var en fuldstændig fundamental fejltagelse, det tror jeg alle, der har været
involveret i det her vil sige. (...) Et halvt år er noget lort – man kan ikke holde dampen oppe,
og derfor bliver det alt muligt andet fnidder fnadder der kommer på banen.”
Folketingsvalgkampen i 2001 var karakteriseret ved tre intense uger, hvilket er normalen for
danske valgkampe, hvor vælgerne i højere grad kender den vare, de stemmer om.
12.2. Aktør niveau
På aktør niveau knytter der sig en række karakteristika til de to afstemningsformer.
95