Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

lang tid hvor der blev diskuteret folkepension – jeg kan huske jeg tænkte: hvorfor bliver den ikke slået i
jorden?
22) PR: Men det var fuldstændigt surrealistisk at tænke tilbage på. Jeg vil sige, at det bedste billede jeg kan give
på det er, at det svarer helt til at have en gammel bil, og så går der et eller andet i stykker i den. Og så tænker
man: ”skal man smide bilen ud?” Nej det kan nok godt betale sig at reparere. Og så sker der hele tiden noget
nyt, og man bliver ved med at poste penge i det. Men hvis man fra starten af havde kunnet overskue samtlige
konsekvenser, så skulle man have gjort noget helt andet. Så skulle man have smidt bilen ud. Men fordi hvert
enkelt beslutning om at reparere på det kan sådan set kan være rationel og fornuftig nok…. og tilsvarende
med den der pensionsdebat. Alle ting der blev lavet var et forsøg på at få lukket den debat. Men fordi, der
skete nogle andre ting undervejs, fordi der var nogle andre aktører også, så blev det bare kørende i for mange
dage, og det er klart, at det skulle den ikke have haft lov til. Ikke fordi der var så mange folk der
nødvendigvis har stemt nej fordi de var bange for deres folkepension. Det tror jeg sådan set ikke. Men på et
tidspunkt hvor regerningen havde et stort behov for gå ud med nogle budskaber, og Socialdemokratiet havde
et behov for at lære danskerne, at fordi euroen var faldet så var det ikke farligt at tilslutte sig, så bliver al ens
medieopmærksomhed koncentreret om den her folkepensionssag. I virkeligheden fra fredag morgen og så
helt til tirsdag aften – altså fem døgn. Og det er selvfølgelig katastrofalt. Men jeg tror nu med valgresultatet i
mente, havde det nok ikke ændret sig, fordi der nu alligevel for langt fra 47 til 53%. Men det var i hvert ikke
godt. Det var altså et langt forsøg på at lægge sagen død. Men det er klart, at det lykkedes selvfølgelig først
for sent.
23) MR: Hvem var de andre aktører du nævnte før, som også spillede med i det?
24) PR: Først og fremmest var det jo ikke Socialdemokratiet der lancerede denne historie i pressen. Jeg ved ikke
hvem det er, men jeg har hørt nogle rygter om det. Og det er klart, at der har nok været nogle elementer af
drilleri eller chikane fra Venstres siden med netop et garantiord i forbindelse med noget. Det kan man nok
ikke helt afskrive. Og så er det selvfølgelig klart, at det også har SFs og nej-sigernes fulde interesse at holde
det her i gang. Og journalisterne har en interesse i at holde det her i gang – de har endeligt fået et tema som
er stort og som statsministeren er indblandet i, og derfor så er der også mange journalister som kommer og
siger: ”skal historien være, at I vil garantere folkepensionen, eller skal historien være, at I ikke vil garantere
folkepensionen?”. Og der tror jeg, analysen var vel på det tidspunkt, heller garantere den nu og så stadigvæk
have ti dage til valget end at køre debat i fem dage, og så skulle garantere den. Så heller få det gjort så
hurtigt som muligt. Så derfor så ser man så også…. debatten starter om fredagen, og allerede lørdag er
Jelved jo ude og sige, ”den er sikret”. Og så søndag kommen man så ud og garantere den. Men så tager det
alligevel et par dage, før der var ro.
25) MR: Det var et eksempel på, hvordan medierne agerer. Hvordan ser du det spil der er mellem mediernes
dagsorden, og så den politiske virkelighed. Jeg tænker på, at medierne kører meget i konflikter, i overskrifter
og i personer. Hvor det virkelige politiske spil er noget andet?
26) PR: Man kan sige, i denne sag, er det er derfor den i virkeligheden egner sig dårligt til en folkeafstemning.
Medierne er for det første meget interesseret i sådan noget med strategi og taktikspil og selve kampagnen.
Det vil de nok altid være, men det er i virkeligheden ikke særligt interessant.
27) MR. Jeg har set analyse der siger, at 55% af alle artikler handler om debatten?
28) PR. Det er sikkert rigtigt. Og sådan er det, og det er møjirriterende, og dårligt for demokratiet og sådan
noget. Men hvad der er endnu værre, det er sådan set, at der var nogle helt fundamentale forståelseskløfter i
befolkningen. Hvor der simpelthen er nogle folk, der ikke klar over nogle ting. Og det kunne man ikke
komme igennem med i forhold til journalisterne. Altså eksempelvis det der med eurokursen. Det blev sagt
adskillige gange i pressen, at ”euroen satte i dag ny bundrekord mens kronen lå stabilt”. Og det er
selvfølgelig teknisk set rigtigt, at euroen satte bundrekord overfor dollaren og kronen lå stabilt i forhold til
euroen. Men sådant set satte kronen jo også bundrekord overfor dollaren mens euroen lå stabilt i forhold til
kronen, så – det er jo et retorisk spørgsmål, men det gjorde, at en masse mennesker, og det ved vi,
misforstod det der. Og troede at deres penge ville blive mindre værd hvis vi kom med i euroen, for den satte
jo bundrekord gang på gang. Og det kunne man så gå hen til en journalist og sige, at det her bliver i nødt til
at skrive om, hvad det er for nogle konsekvenser det her har for det er en relevant oplysning for
befolkningen. Hvorefter journalisten siger, at det ved vi jo godt. Det ved dine læsere ikke. Nej men jeg ved
det. Og der skriver journalister meget til hinanden. Som jeg ser det, i hvert fald, at dem de får feedback fra
det er jo deres redaktionssekretærer, og så er det deres kolleger på Christiansborg og på andre aviser som
læser deres artikler. Og der bliver man jo lidt til grin, hvis man kører sådan nogle kedelige ting. Der er det
meget sjovere at finde på en historie om et kampagneskift. Det giver mere prestige i de kredse. Og det er nok
et stort problem, at journalister skriver til deres kolleger i stedet for til deres læsere. I hvert fald i nogle
sager.
29) MR: Rent strukturelt, i det store overordnede hele, der har man altid kørt lidt modvendt når man skulle
debattere EU i Danmark. Man taler nogle gange i reklamebranchen om, at man skal prime et eller andet
119