Strategi og virkelighed - politiskkommunikation.dk

9. EURO-AFSTEMNINGENS FORLØB
I dette afsnit behandles problemstillingens spørgsmål 2) ”Hvordan forløb euro-afstemningen,
og lykkedes det Socialdemokratiet og Det Radikale Venstre at gennemføre de kampagner, der
var formuleret på forhånd?”
9.1. Ikke alt gik som planlagt
Billedet står der endnu på nethinden: omgivet af mikrofoner og kameraer fra alverdens tvstationer
står statsminister Poul Nyrup Rasmussen på en stol på Christiansborg og synger
”Når jeg ser et rødt flag smælde”. Hans stemme ryster, og hans øjne er klare. Det er den 28.
september 2000 og klokken nærmer sig midnat. I et par timer har det været klart, at danskerne
har forkastet euroen, og dermed for anden gang i otte år gået mod anbefalingerne fra en
næsten enig top i det danske samfund for at bremse Danmarks videre integration med Europa.
Det viste sig senere på aftenen, at over 53 pct. af danskerne havde stemt nej, og
stemmedeltagelsen havde været rekord høj: 87,5 pct. af befolkningen.
Afstemningen den 28. september var kulminationen på måneders kampagnearbejde og
års forberedelser fra først og fremmest Socialdemokratiet men også regeringspartnerne i Det
Radikale Venstre og dele af den politiske opposition. Statsminister Poul Nyrup Rasmussen
udskrev folkeafstemningen i marts måned, og det var startskuddet til en rekordlang kampagne
på næsten syv måneder, som i flere tilfælde ikke forløb som planlagt. Den 28. september gik
det galt, og Poul Nyrup Rasmussen udtalte samme aften til Ritzaus Bureau: ”Jeg påtager mig
mit hovedansvar. Det skal der ikke være tvivl om.”
9.2. Kampagnens indre dynamik
Udgangspunktet i dette studie er, som skitseret i afsnit 4, at politiske kampagner har effekt på
valgresultater, om end i forskellige grad afhængig af tipsperspektiv, intensitet og målgruppe.
Dette er også de holdning flere af de involverede aktører har udtrykt. F.eks. Lars Nielsen (LN
svar 61) og Per Rystrøm (PR svar 50) om hvorvidt kampagner kan ændre noget: ”Den kan
ændre en del. (...) Det viser undersøgelser også. Der er en hel gruppe tvivlere, og de tager
stilling bl.a. på baggrund af kampagner.”
Lige så sikkert det er, at kampagner kan have en reel effekt, ligeså sikkert er det også,
at kampagner ikke kan planlægges på forhånd. Som Dennis Kavanagh udtrykker det i
Election Campaigning (1995:242): ”Campaigning (...) falls short of full efficiency. Claims
65