HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

For personalet er det vigtigt at kunne tyde de ældres mangelfulde tydning og
kunne sætte sig ind i, hvor hjælpeløse og udleveret til kaos, de ofte er.
Mennesker med hukommelsesproblemer har ikke bare mistet deres fortid. De
har også mistet evnen til at tilskrive det, der sker omkring dem, betydning og
mening, hvilket igen giver dem problemer med at holde fast i, hvem de er.
Alle mennesker er afhængige af at kunne aflæse omgivelserne, og alle mennesker
er afhængige af det modspil og de tilbagemeldinger, de får fra andre.
Når to personer forholder sig til hinanden, træder bestemte egenskaber frem
hos dem begge. De bliver tydelige for hinanden og for sig selv.
Man kan sige, at mennesker spejler sig i hinanden, og det kan, som det fremgår
af de følgende udsagn, være problematisk hvis spejlbilledet bliver sløret eller
forvrænget.
I: Føler du dig nogen gange udenfor?
Alma: Ja, det kan jeg godt gøre. Når f.eks. jeg er ude, og der er mange mennesker.
De taler sammen og ler, det kan jeg jo ikke høre. Så kan jeg godt indvendigt
tænke – uha, du kan hverken det ene eller det andet.
Fru W. har problemer med at høre noget, når hun er i en større forsamling –
f.eks. i plejehjemmets spisestue. Hun fortæller, at hun føler sig utilpas og udenfor
i situationer, hvor hun ikke kan følge med i samtalen. Hun gør sig tanker om,
hvordan andre opfatter hende, når hun ikke kan følge med.
Disse to citater illustrerer, at problemer med at tyde situationer også påvirker
selvbilledet. Damerne begynder at tyde sig selv anderledes.
De tre T’er skal ses som begreber, der kan være med til at beskrive samspillet
mellem personale og ældre mennesker, der er afhængige af hjælp.
For svage gamle kan de tre T’er og andre lignende samspilsbegreber i bedste
fald være en slags indikatorer for trivsel og et meningsfyldt hverdagsliv, som
alle faggrupper af personale kan bruge som pejlemærker.
Vi bruger bevidst udtrykket pejlemærke og ikke f.eks. udtrykket metode, idet vi
ikke mener, at metode er velvalgt i denne forbindelse.
Oftest forbindes begrebet metode med det at anvende regler til at løse bestemte
forud definerede og afgrænsede opgaver. Dette er uheldigt i forhold til socialog
sundhedsarbejde. Arbejdet på et plejehjem eller i et privat hjem er af en karakter,
hvor hjælpere er nødt til at revidere deres planer i lyset af den situation,
de møder (Jaap Rothuizen, 1999).
Rosmari Eliasson, der har forsket i svensk ældreomsorg, skriver et sted, at bestræbelser
på at formulere ”professionelle forholdemåder” og ”almene principper
for god praksis” kan blive tvangstrøjer for personalet, således at både sund
fornuft og hensyntagen til de enkelte beboeres særlige situation overses.
(Eliasson, 1987)
107