HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Kapitel 4
VEGA I TEORIEN
Når vi i VEGA-netværket siger, at vi arbejder ud fra et hverdagslivsperspektiv,
er der ikke tale om tom retorik eller et forsøg på at indskrive VEGA i en bestemt
akademisk tradition. Det at anlægge et hverdagslivsperspektiv betyder konkret,
at deltagerne ud over at læse og diskutere relevant litteratur har bestræbt sig på
at undersøge det levede liv i alderdommen – præcis som det udfolder sig i konkrete
sammenhænge og præcis, som konkrete mennesker fortæller om det. En
sådan tilgang fordrer en stor grad af åbenhed og ydmyghed i forhold til at opfange,
hvad der er væsentlige sammenhænge, kategorier, spørgsmål, problemer
for de mennesker, hvis liv man gerne vil blive klogere på.
I begyndelsen var det ikke lige nemt for alle VEGA-deltagere at anlægge et
hverdagsperspektiv. Hverdagsliv er som nævnt et diffust og uklart forskningsfelt,
og det er ikke enkelt bare at læse sig til indsigt. Endvidere er deltagerne i
VEGA-netværket alle fagpersoner med praktisk erfaring fra social- og sundhedsområdet.
Alle er oplært i traditioner, hvor det meget handler om at få øje på
og at gøre noget ved problemer, og hvor det i det hele taget bliver betragtet
som en dyd at kunne sætte sit beredskab af generel viden om mennesker i spil.
For at kunne anlægge et hverdagslivsperspektiv må der lægges afstand til ekspertroller
og forudfattede meninger. Når genstanden for ens interesse er hverdagslivet,
er det pr. definition den person, som lever livet, som er hovedperson
og den vidende, og som udefrakommende må man være villig til hele tiden at
forandre sine opfattelser af, hvad fænomener handler om, hvordan noget hænger
sammen og forholder sig. Der kan trækkes paralleller mellem den hverdagslivsorienterede
tilgang og så den sprogsystemiske tradition inden for terapi, hvor
fremtrædende personer, som Harry Goolisham, Harlene Anderson og Tom Andersen,
fremhæver vigtigheden af, at terapeuten indtager en ikke vidende position
i forhold til klienten/familien (Anderson, 2002)
Når hverdagslivsperspektivet først er indarbejdet, er det reelt vanskeligt at ryste
af sig igen. Ikke sådan at forstå, at man går rundt og bærer på en masse viden
om hverdagsliv, for hverdagen er proces og tid og lader sig vanskeligt indfange.
Snarere er der tale om, at man selvfølgeligt og uden at tænke nærmere over
det anlægger et særligt person-på-tværs-af-tid-og-rum-perspektiv på alt, hvad
man ser. Selv kan jeg i dag vanskeligt besøge et plejehjem uden at tænke over,
hvordan mon vagtplanen, arbejdsdelingen, arbejdsrutinerne mv. tager sig ud set
’inde fra stuen’. Det lyder næsten lidt religiøst, men til tider kan man opleve, at
man ved at være orienteret mod det levede liv opererer i en anden virkelighed
end andre.
Som tidligere nævnt kan det være svært at få hold på, hvad hverdagsliv er såvel
som fænomen som begreb. I VEGA har ambitionen gået i retning af at finde en
måde at tale om og at tænke om hverdagsliv på, som kan anvendes af praktikere,
der tager del i løsningen af hverdagens opgaver. I forlængelse heraf er vi
71