Tænkningen omkring den ’Den sociale aldring’ flytter på samme måde fokus fra alderen og funktionen til livsmønstret og fastholder opmærksomheden på, at aldring er en sammensat størrelse - man er forskellige steder i livet på forskellige løbebaner. Den sociale aldring er ikke noget, der bare kommer indefra, men også udefra. 70
Kapitel 4 <strong>VEGA</strong> I TEORIEN Når vi i <strong>VEGA</strong>-netværket siger, at vi arbejder ud fra et hverdagslivsperspektiv, er der ikke tale om tom retorik eller et forsøg på at indskrive <strong>VEGA</strong> i en bestemt akademisk tradition. Det at anlægge et hverdagslivsperspektiv betyder konkret, at deltagerne ud over at læse og diskutere relevant litteratur har bestræbt sig på at undersøge det levede liv i alderdommen – præcis som det udfolder sig i konkrete sammenhænge og præcis, som konkrete mennesker fortæller om det. En sådan tilgang fordrer en stor grad <strong>af</strong> åbenhed og ydmyghed i forhold til at opfange, hvad der er væsentlige sammenhænge, kategorier, spørgsmål, problemer for de mennesker, hvis liv man gerne vil blive klogere på. I begyndelsen var det ikke lige nemt for alle <strong>VEGA</strong>-deltagere at anlægge et hverdagsperspektiv. Hverdagsliv er som nævnt et diffust og uklart forskningsfelt, og det er ikke enkelt bare at læse sig til indsigt. Endvidere er deltagerne i <strong>VEGA</strong>-netværket alle fagpersoner med praktisk erfaring fra social- og sundhedsområdet. Alle er oplært i traditioner, hvor det meget handler om at få øje på og at gøre noget ved problemer, og hvor det i det hele taget bliver betragtet som en dyd at kunne sætte sit beredskab <strong>af</strong> generel viden om mennesker i spil. For at kunne anlægge et hverdagslivsperspektiv må der lægges <strong>af</strong>stand til ekspertroller og forudfattede meninger. Når genstanden for ens interesse er hverdagslivet, er det pr. definition den person, som lever livet, som er hovedperson og den vidende, og som udefrakommende må man være villig til hele tiden at forandre sine opfattelser <strong>af</strong>, hvad fænomener handler om, hvordan noget hænger sammen og forholder sig. Der kan trækkes paralleller mellem den hverdagslivsorienterede tilgang og så den sprogsystemiske tradition inden for terapi, hvor fremtrædende personer, som Harry Goolisham, Harlene Anderson og Tom Andersen, fremhæver vigtigheden <strong>af</strong>, at terapeuten indtager en ikke vidende position i forhold til klienten/familien (Anderson, 2002) Når hverdagslivsperspektivet først er indarbejdet, er det reelt vanskeligt at ryste <strong>af</strong> sig igen. Ikke sådan at forstå, at man går rundt og bærer på en masse viden om hverdagsliv, for hverdagen er proces og tid og lader sig vanskeligt indfange. Snarere er der tale om, at man selvfølgeligt og uden at tænke nærmere over det anlægger et særligt person-på-tværs-<strong>af</strong>-tid-og-rum-perspektiv på alt, hvad man ser. Selv kan jeg i dag vanskeligt besøge et plejehjem uden at tænke over, hvordan mon vagtplanen, arbejdsdelingen, arbejdsrutinerne mv. tager sig ud set ’inde fra stuen’. Det lyder næsten lidt religiøst, men til tider kan man opleve, at man ved at være orienteret mod det levede liv opererer i en anden virkelighed end andre. Som tidligere nævnt kan det være svært at få hold på, hvad hverdagsliv er såvel som fænomen som begreb. I <strong>VEGA</strong> har ambitionen gået i retning <strong>af</strong> at finde en måde at tale om og at tænke om hverdagsliv på, som kan anvendes <strong>af</strong> praktikere, der tager del i løsningen <strong>af</strong> hverdagens opgaver. I forlængelse her<strong>af</strong> er vi 71
- Page 1:
HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet
- Page 5 and 6:
RESUMÉ OG STATUS Formålet med den
- Page 7 and 8:
- at en ekstern instans (Dansk Gero
- Page 9 and 10:
praksis både kan forstås som prak
- Page 11 and 12:
• at synliggøre samspillet melle
- Page 13 and 14:
Den beskrivende viden skal ikke und
- Page 15 and 16:
INDLEDNING I 1995 tog Dansk Geronto
- Page 17:
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
- Page 20 and 21: Hjemmehjælp fremstilles som en kon
- Page 22 and 23: Hverdagens stunder og den evige str
- Page 25 and 26: Kapitel 2 PRÆSENTATION AF VEGA-NET
- Page 27 and 28: ducerer badeværelsesudstyr og har
- Page 29 and 30: Bolighistorier Ud fra den betragtni
- Page 31 and 32: hed for social kontakt, giver mulig
- Page 33 and 34: Videnskabende netværk Det var en v
- Page 35 and 36: På baggrund af litteraturstudier o
- Page 37 and 38: Efter en indledende periode, hvor p
- Page 39 and 40: Det overordnede formål var at forb
- Page 41 and 42: Projektets brugsværdi: Teoretisk b
- Page 43 and 44: Modellen sætter fokus på, at mest
- Page 45 and 46: handlinger er rettet imod, og borge
- Page 47: særlige medarbejderressourcer. Det
- Page 50 and 51: ning og tænkemåder (Jensen, 1999,
- Page 52 and 53: Livsmønstret - et aspekt ved hverd
- Page 54 and 55: Når vi taler om, at gamle fru Jens
- Page 56 and 57: Figuren herunder illustrerer, hvord
- Page 58 and 59: En model for social aldring I relat
- Page 60 and 61: Man kan sige, at man er blevet soci
- Page 62 and 63: Livsmønstre Som tidligere nævnt e
- Page 64 and 65: anden situation end en gammel mand
- Page 66 and 67: der knytter an til ældreområdet.
- Page 68 and 69: I modsætning til disciplinforskere
- Page 72 and 73: meget opmærksomme på måden som f
- Page 74 and 75: De fleste mennesker bevæger sig i
- Page 76 and 77: Viftemodellen rummer to dimensioner
- Page 78 and 79: dom eller svækkelse er meget henvi
- Page 80 and 81: gende procesenhed i musikoplevelsen
- Page 82 and 83: og hvis den er det, så er det ikke
- Page 84 and 85: efter personalet. Lise dukker op, o
- Page 86 and 87: - Det oplevede råderum er Sørens
- Page 88 and 89: Det er ikke uvæsentligt for Søren
- Page 90 and 91: Tidens fylde er egentligt et bibels
- Page 92 and 93: Planlægning: Asger skriver en sedd
- Page 94 and 95: Spisning: Rammerne om spisningen g
- Page 96 and 97: casen - i dagen og vil have indvirk
- Page 98 and 99: Det første møde mellem tilværels
- Page 100 and 101: Når dagen bliver et arbejdsmæssig
- Page 102 and 103: - Hvis jeg skal på toilettet, kan
- Page 104 and 105: Uddrag af observationsnoter: En af
- Page 106 and 107: jeg sige, ellers gør de jo selvfø
- Page 108 and 109: I vores datamateriale har vi ledt e
- Page 110 and 111: de. Det er bedre at være hernede,
- Page 112 and 113: Generationshistorien Det enkelte me
- Page 114 and 115: dese behandleres, fagfolks eller fo
- Page 116 and 117: nogle idealtypiske livsorienterede
- Page 118 and 119: Kapitel 5 VEGA-METODE Omtrent samti
- Page 120 and 121:
der ligger til grund for megen trad
- Page 122 and 123:
ede erfaringer. Hvad handler situat
- Page 124 and 125:
savnes en form for Anvendt gerontol
- Page 126 and 127:
liv og opfange rigdommen i øjeblik
- Page 128 and 129:
Kapitel 6 VEGA I PRAKSIS Af de fore
- Page 130 and 131:
dex, i vejledningssituationer eller
- Page 132 and 133:
get af kompleksitet. Der er tusinde
- Page 134 and 135:
At handle Brugen af sanser, følels
- Page 136 and 137:
side og en negativ side, således a
- Page 138 and 139:
netop en hverdagslivsorienteret erh
- Page 140 and 141:
Kapitel 7 FREMTIDENS UDFORDRINGER D
- Page 142 and 143:
kumentationsarbejde overfører vi,
- Page 144 and 145:
stadig tydeligere toner frem for os
- Page 146 and 147:
LITTERATUR Andersen, J. (2004) ViCo
- Page 148 and 149:
Elbrønd, Marianne (2000) Det afhæ
- Page 150 and 151:
Ramian, Knud: ”Livsmønstre hos g