HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Videnskabende netværk
Det var en vigtig pointe i projektet, at såvel praktikere som skolefolk blev inddraget
aktivt i forløbet med at skabe viden om ældres hverdagsliv.
Konkret blev der eksperimenteret med at overføre nogle af grundtankerne om
videnskabende netværk fra VEGA til en særlig lokal netværksorganisering, der
på forskellig vis inddrog såvel skolefolk som praktikere til at løse forskellige opgaver.
Internt på skolen var opbygget et netværk eller projekt-praksisfællesskab, der
fungerede efter samme princip som en dråbe, der giver ringe i vandet.
Inderst i cirklen var projektlederen. I næste cirkel var to deltidsansatte projektmedarbejdere.
I tredje cirkel var 14 korttidsansatte projektmedarbejdere, der på
skift var aktive i projektet i 3-ugers moduler. I fjerde cirkel var en gruppe af skolens
lærere, der fulgte projektet gennem en studiekreds, nyhedsbreve og en
intern hjemmeside. I femte cirkel var eleverne eller praktikvejledere, som hørte
om projektet i undervisningen og på kurser. Endelig var der ind i mellem de forskellige
cirkellag forskellige repræsentanter fra praksis (ledere såvel som frontmedarbejdere),
som blev involveret og orienteret undervejs i forbindelse med
planlægningsmøder, feltstudier og dataindsamling i praksis og afholdelse af
temadage.
Hensigten var at praktisere såvel praksis- som aktionsforskning og sætte gang i
en videnskabende proces, som både praktikere og skolefolk umiddelbart kunne
drage nytte af. (Elbrønd, 1999)
Samspillet mellem system- og livsverden
I forbindelse med et pilotprojet (Elbrønd, 1998), blev der konstrueret to tegninger,
som skulle illustrere, at social- og sundhedsmedarbejdere skal kunne forholde
sig til borgere ud fra et hverdagsligt tilværelsesperspektiv, samtidig med
at de holder sig for øje, at de er systemrepræsentanter. Antagelsen er, at medarbejdere
inden for ældreområdet skal have forudsætninger for at kunne tage
professionel del i andre menneskers hverdag og i det, vi kalder tilværelsesssiden.
Samtidig skal de også have forudsætninger for at tage del i en arbejdspraksissammenhæng
med, hvad den stiller af krav til faglig viden, færdigheder,
holdninger, loyalitet over,for lovgivning og lokale målsætninger. De to tegninger,
der blev flittigt benyttet i den del af projektfasen, hvor der skulle laves aftaler
med praksisfeltet om det konkrete videnskabende samarbejde, synliggjorde
projektets ambition om at kaste lys over dels gamle menneskers tilværelsesside;
det rum de lever indenfor, hvad de bruger deres tid på, og hvad de tillægger
værdi og betydning og dels velfærdsinsitutionernes arbejdspraksisside – det
rum medarbejderne arbejder indenfor, hvad de bruger deres tid på, og hvad de
tillægger værdi og betydning.
Efter en indledende projektperiode, hvor skolefolk via deltagerobservation blev
bekendte med praksisfeltet og forskellige nøgleinformanter, koncentrerede projektindsatsen
sig om at lave 28 casebaserede studier af hverdage, som er et
arbejdsmæssigt anliggende for andre. Konkret blev 28 ældre mennesker mellem
69 og 96 år, der alle var afhængige af hjælp, kigget over skulderen en dag
33