HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

oligen primært om at være sammen med andre. Samværet var dog knyttet til
det offentlige rum og udstrækkes ikke til også at foregå privat i boligen. For andre
var aktivitetsindholdet afgørende og samværet med andre underordnet.
Forskellige mønstre lod sig også spore, hvad angår samvær med familie og
venner. Således kunne det f.eks. se ud til, at jævnaldrende familie og bekendte
for de fleste fylder tidsmæssigt mere i hverdagen end børnene, der til gengæld
fylder mere som nogen, der skal hjælpes, og som kan bidrage med hjælp; at
omgangskredsen for mange bliver mindre og mindre i takt med, at de jævnaldrende
bliver syge og dør, men at en gruppe, der inden for de senere år er flyttet
til en ældrevenlig bolig har udvidet bekendtskabskredsen.
Et tredje tema handlede om aleneaktiviteter.
Det fremgik, at de ældre i undersøgelsen tilbragte størstedelen af tiden hjemme
– alene eller sammen med ægtefællen, og at hverdagens forskellige gøremål
som at lave mad, gøre rent, vaske tøj tager længere tid end før, et forhold der af
nogle både erkendes med en vis beklagelse, men samtidig også opfattes som
et privilegium. Også alenetiden blev tillagt forskellig betydning af de forskellige
ældre. Nogle ældre havde så stor en kontaktflade, at det at være alene blev
oplevet som en behagelig afveksling til de mange andre gøremål i tilværelsen.
Andre havde kun en lille kontaktflade. Heraf udtrykte en del et savn af nu afdøde
personer eller tidligere aktive liv, hvorimod andre udtrykte glæde og engagement
ved deres nuværende aleneaktiviteter. I rapporten anvendes modellen
for social aldring til belysning af, hvorledes samspillet mellem ydre belastninger
og sociale ressourcer ser ud for personer, der knytter den ene, den anden eller
den tredje betydning til det at være alene.
Boligen
Ud over at sætte fokus på enkeltpersoner og på forskelle og ligheder i hverdagslivet
blev der i projektet sat særligt fokus på boligen som ramme for et
hverdagsliv. Af undersøgelsen fremgik det, at der knytter sig forskellige liv til
forskellige boliger, som igen knyttede sig til forskellige livsformer, og at forskellene
synes at relatere sig til tre sæt parametre: boligens geografiske beliggenhed
på en by-land-skala, boligens alder og boligens pris/værdi.
Analysen viste, at der ikke overraskende ser ud til at være en sammenhæng
mellem livsform, og hvor og hvordan de ældre i undersøgelsen bor. Ældre, der
repræsenterer en lønarbejderlivsform bor i et arbejderkvarter i midtbyen, hvor
lejlighederne er ældre og billige. Ældre kvinder, der repræsenterer baglandskvindelivsformen
bor i parcelhus i attraktivt og dermed dyrt kvarter. Ældre, der
repræsenterer den selvstændige livsform bor i egen bolig, hvor beliggenheden
er afhængig af deres (mandens) erhverv, herunder f.eks. krav til pladsforhold i
boligen eller afstand til forretning eller virksomhed. I en bilagsdel, der er udarbejdet
til rapporten, findes fotografier af samtlige boliger, som de tager sig ud
udefra.
I forbindelse med denne opdeling er udarbejdet tre boligprototyper i forhold til
hvilke, der knytter sig særlige former for liv.
28