11.11.2014 Views

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

SHOW MORE
SHOW LESS

Create successful ePaper yourself

Turn your PDF publications into a flip-book with our unique Google optimized e-Paper software.

Gerontologi er et forholdsvis nyt forskningsfelt, men i løbet <strong>af</strong> de sidste 10 år er<br />

en stribe gerontologiske vidensmiljøer vokset frem i Danmark. Som eksempel<br />

kan nævnes Ældreforskningscentret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet<br />

ved Odense Universitet, Videnscenter på Ældreområdet, Center for ældrepædagogik<br />

under udviklings<strong>af</strong>delingen på Jydsk Pædagog Seminarium og Institut<br />

for pensions- og ældreforskning.<br />

De fleste vidensmiljøer udspringer <strong>af</strong> eller bygger videre på traditioner fra universitets-<br />

eller forskningsmiljøer, hvor viden vurderes ud fra, om den er almengyldig<br />

og generaliserbar. Ofte praktiseres en form for deduktiv vidensproduktion<br />

og videns<strong>formidling</strong>, hvor teoretiske referencerammer ”droppes ovenfra” og måske<br />

- måske ikke - inspirerer fagfolk i deres daglige arbejde.<br />

Traditionelle forsknings- og uddannelsesmiljøer bygger således, som Uffe Juul<br />

Jensen har formuleret det, ofte på en forestilling om, at go’ praksis – herunder<br />

også forskning bygger på eller udspringer <strong>af</strong> abstrakt, almengyldig viden, der<br />

kan omsættes i regler, procedurer og metoder, som praktikere/forskere kan omsætte<br />

til handlinger. Denne tankerække, der har særlige metodiske bindinger<br />

indbygget i sig, overser imidlertid, at praksis rummer værdifuld viden og erfaring,<br />

og at viden i stor udstrækning kan skabes ”nedenfra”.<br />

Med få undtagelser er de allerede etablerede gerontologiske vidensmiljøer kun i<br />

mindre grad forbundet med uddannelsesmiljøer på grund- eller mellemuddannelsesniveau<br />

eller direkte målrettet praktikere og faggrupper i forreste geled.<br />

Der synes at eksistere et gab mellem den vidensbase, som de gerontologiske<br />

vidensmiljøer er fælles om at skabe og så den vidensbase, som faggrupper og<br />

faggruppernes respektive uddannelsesinstanser hviler deres arbejde på. Indenfor<br />

ældreområdet lader relationen mellem forskningsfelt og praksisfelt meget<br />

tilbage at ønske.<br />

<strong>VEGA</strong> bygger på en antagelse om, at der er brug for udvikling <strong>af</strong> en form for<br />

Anvendt gerontologi, hvor koblingen til og <strong>af</strong>sættet i arbejdslivet, som det udspiller<br />

sig på plejehjem, i hjemmeplejeordninger, i private servicevirksomheder, i<br />

leve- og bomiljøer mv., er et nøgleomdrejningspunkt i såvel vidensproduktion<br />

som videns<strong>formidling</strong>. <strong>VEGA</strong> lægger sig således tæt op <strong>af</strong> aktionsforskningstraditionen,<br />

idet vi er optaget <strong>af</strong> at skabe noget viden <strong>af</strong> værdi for praksis.<br />

Det metodiske grundlag for <strong>VEGA</strong> er netop et ønske om, at videnskabelse sker<br />

i et samspil mellem tre ellers adskilte praksisformer: gerontologisk forskning,<br />

praksis og uddannelse. <strong>VEGA</strong>-projekterne er forpligtet til at producere både gerontologisk<br />

og faglig viden i en praktisk og uddannelsesmæssig kontekst. Det<br />

adskiller vidensproduktionen i <strong>VEGA</strong> fra mange andre vidensmiljøer, der ikke<br />

fungerer i dette samspil og samarbejde.<br />

Videnskabende netværk<br />

Der er ikke tradition for at videnskabelse er en indarbejdet del <strong>af</strong> arbejdsgangen,<br />

hverken i praksissammenhænge eller i de uddannelsessammenhænge,<br />

65

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!