HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

More documents

Recommendations

Info

sen radikalt, når hverdagens gøremål overstiger egen formåen og overgår til at være et arbejdsmæssigt anliggende for andre. Ældreområdets medarbejdere vil hele tiden stå over for udfordringen om at skulle samarbejde med helt unikke personer om at få deres særlige hverdagsliv til at hænge sammen og fungere. Arbejdsfeltet omfatter løsning af konkrete opgaver i konkrete situationer, der aldrig har været og aldrig vil komme igen. Der er kort sagt tale om et arbejdsfelt, hvor rutinen ikke rækker, og svarene ikke er givet på forhånd. Den kundskabsbase, som ældreområdets medarbejdere skal kunne trække på i deres udførelse af arbejdet, skal derfor være anderledes end såvel almindelig paratviden som viden, der antages at have en almengyldig karakter. I VEGA indtager vi det standpunkt, at faggrupper, der tager del i andre menneskers hverdagsliv, må have en skærpet opmærksomhed og fagligt underbygget forståelse af dette liv, således som det tager sig ud nedefra – fra almindelige gamle menneskers perspektiv. Vi er opmærksomme på, at nogle er af den opfattelse, at menneskers levevis og længsler i hverdagslivet er noget, som skal være i fred men hverdagslivet er i forvejen ikke et lukket univers – afsondret fra samfund og systemer. På utallige områder og i utallige sammenhænge virker de samfundsmæssige dispositioner allerede ind på almindelige menneskers dagligliv. I betragtning af både den kritik, der har været af ældreområdet og af de ønsker og visioner, der udstikkes for området i retning af mere humane tilbud til mennesker, der har brug hjælp, synes det at være relevant at eksperimentere med udvikling af alternative forståelsesmåder, alternative begreber, alternative beskrivelses- og dokumentationsmetoder, alternative arbejdsredskaber og alt andet, der tvinger medarbejdere, planlæggere og beslutningstagere inden for ældreområdet til dagligt og systematisk at rette blikket mod alt det, der får mennesker til at tone frem som enestående personer med et enestående liv. Kan der gennemføres videnskabende arbejde på grund- og mellemuddannelser? Der er ikke tradition for, at uddannelsesinstitutioner på grund- og mellemuddannelsesniveau bidrager til skabelse af den viden, som uddannelserne og praksisfeltet kan have brug for. Det var derfor et vigtigt initiativ, der blev taget tilbage i 1995 med etableringen af VEGA-netværket. Den særlige netværkskonstruktion, som blev skabt, har bidraget til, at fire skoler indtil videre har udarbejdet projektbeskrivelser, har skaffet økonomiske midler, har planlagt, har gennemført og har afrapporteret i alt seks projekter, der handler om oparbejdning, implementering eller formidling af viden om hverdagsliv hos gamle. Set i tilbageblik synes nedenstående forhold ved selve organiseringen af VE- GA-netværket at have haft en gavnlig indflydelse på udfaldet af skolernes arbejde. I den tidlige fase af forløbet, hvor skolerne skulle fatte interesse for at engagere sig i videnskabende arbejde, var det af afgørende betydning: 6
- at en ekstern instans (Dansk Gerontologisk Selskab) ’spottede’ et interessant tema: ”Hverdagsliv hos gamle” og tog initiativ til dannelse af VEGA, hvilket gav skolerne en anledning til at engagere sig i videnskabende arbejde - at VEGA skaffede skolerne midler til frikøb af projektmedarbejdere, således at der kunne udarbejdes projektbeskrivelser og ansøgninger til diverse fonde, puljer og Fou-midler. Senere i forløbet, hvor skolerne har skullet præstere et langt sejt træk i forhold til gennemførelse af projekter, har det været af afgørende betydning: - at samarbejdet mellem VEGA-netværket og den enkelte uddannelsesinstitution har været baseret på en kontrakt, der aftales for et år ad gangen. Forudsætninger for deltagelse er, at der foreligger et aktivt projekt, som der konkret arbejdes med fra ide-fase til implementering, at der deltager mindst to navngivne personer fra hvert sted, og at ledelsen forpligter sig i forhold til at tilvejebringe de nødvendige rammer for projektets gennemførelse. - at netværkets ledelse, Inger-Lise Dyrholm og Knud Ramian løbende har fastholdt tanker om netværkets teoretiske og metodiske fundament, og at netværkets deltagere har kunnet trække på Knud Ramian som konsulent - at netværket har været samlet med faste mellemrum, således at deltagerne har haft mulighed for at inspirere og motivere hinanden. - at der udefra ret hurtigt viste sig at være en vis interesse for og efterspørgsel efter VEGA-netværkets indsigter og viden. Eksistensen af VEGA-netværket har påvist, at det faktisk kan lade sig gøre at gennemføre videnskabende arbejde på grund- og mellemuddannelser, men at det kræver noget særligt, hvis det skal udføres deltids af lærere, der bruger størstedelen af deres tid på deres almindelige arbejde. Deltagerne fra de forskellige skoler har på forskellig måde skullet kæmpe for at skaffe sig tid og rum til arbejdet med VEGA-projekterne. På nogle skoler har VEGA-aktiviteterne til tider været på kollisionskurs med skoleinterne aktiviteter som implementering af reform, overgang til CVU med stigende akademisering og krav om efteruddannelse af lærerstanden til følge. På andre er VEGA-aktiviteter ligeså stille gået hen og blevet en del af hverdagen. Hvilket formål tjener videnskabende arbejde på grund- og mellemuddannelserne? For deltagerne i netværket synes det indlysende, at de skolesystemer, der er tæt på praksis, også bidrager til at udforske fænomener, som praktikeren møder i sin hverdag og med afsæt heri at skabe noget af den viden, som ældreområdet har brug for. For det første giver uddannelsesstedernes forholdsvise tætte kobling til praksis indsigt i, hvad det er for en viden og indsigt, som praktikere efterspørger i dagligdagen, når de står overfor at skulle løse konkrete opgaver. En sådan indsigt er væsentlig, hvis der skal skabes en større overensstemmelse mellem det, som praksis finder relevant og det, som forskningsmiljøerne finder relevant at 7
Page 1: HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet
Page 5: RESUMÉ OG STATUS Formålet med den
Page 9 and 10: praksis både kan forstås som prak
Page 11 and 12: • at synliggøre samspillet melle
Page 13 and 14: Den beskrivende viden skal ikke und
Page 15 and 16: INDLEDNING I 1995 tog Dansk Geronto
Page 17: INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
Page 20 and 21: Hjemmehjælp fremstilles som en kon
Page 22 and 23: Hverdagens stunder og den evige str
Page 25 and 26: Kapitel 2 PRÆSENTATION AF VEGA-NET
Page 27 and 28: ducerer badeværelsesudstyr og har
Page 29 and 30: Bolighistorier Ud fra den betragtni
Page 31 and 32: hed for social kontakt, giver mulig
Page 33 and 34: Videnskabende netværk Det var en v
Page 35 and 36: På baggrund af litteraturstudier o
Page 37 and 38: Efter en indledende periode, hvor p
Page 39 and 40: Det overordnede formål var at forb
Page 41 and 42: Projektets brugsværdi: Teoretisk b
Page 43 and 44: Modellen sætter fokus på, at mest
Page 45 and 46: handlinger er rettet imod, og borge
Page 47: særlige medarbejderressourcer. Det
Page 50 and 51: ning og tænkemåder (Jensen, 1999,
Page 52 and 53: Livsmønstret - et aspekt ved hverd
Page 54 and 55: Når vi taler om, at gamle fru Jens
Page 56 and 57:
Figuren herunder illustrerer, hvord
Page 58 and 59:
En model for social aldring I relat
Page 60 and 61:
Man kan sige, at man er blevet soci
Page 62 and 63:
Livsmønstre Som tidligere nævnt e
Page 64 and 65:
anden situation end en gammel mand
Page 66 and 67:
der knytter an til ældreområdet.
Page 68 and 69:
I modsætning til disciplinforskere
Page 70 and 71:
Tænkningen omkring den ’Den soci
Page 72 and 73:
meget opmærksomme på måden som f
Page 74 and 75:
De fleste mennesker bevæger sig i
Page 76 and 77:
Viftemodellen rummer to dimensioner
Page 78 and 79:
dom eller svækkelse er meget henvi
Page 80 and 81:
gende procesenhed i musikoplevelsen
Page 82 and 83:
og hvis den er det, så er det ikke
Page 84 and 85:
efter personalet. Lise dukker op, o
Page 86 and 87:
- Det oplevede råderum er Sørens
Page 88 and 89:
Det er ikke uvæsentligt for Søren
Page 90 and 91:
Tidens fylde er egentligt et bibels
Page 92 and 93:
Planlægning: Asger skriver en sedd
Page 94 and 95:
Spisning: Rammerne om spisningen g
Page 96 and 97:
casen - i dagen og vil have indvirk
Page 98 and 99:
Det første møde mellem tilværels
Page 100 and 101:
Når dagen bliver et arbejdsmæssig
Page 102 and 103:
- Hvis jeg skal på toilettet, kan
Page 104 and 105:
Uddrag af observationsnoter: En af
Page 106 and 107:
jeg sige, ellers gør de jo selvfø
Page 108 and 109:
I vores datamateriale har vi ledt e
Page 110 and 111:
de. Det er bedre at være hernede,
Page 112 and 113:
Generationshistorien Det enkelte me
Page 114 and 115:
dese behandleres, fagfolks eller fo
Page 116 and 117:
nogle idealtypiske livsorienterede
Page 118 and 119:
Kapitel 5 VEGA-METODE Omtrent samti
Page 120 and 121:
der ligger til grund for megen trad
Page 122 and 123:
ede erfaringer. Hvad handler situat
Page 124 and 125:
savnes en form for Anvendt gerontol
Page 126 and 127:
liv og opfange rigdommen i øjeblik
Page 128 and 129:
Kapitel 6 VEGA I PRAKSIS Af de fore
Page 130 and 131:
dex, i vejledningssituationer eller
Page 132 and 133:
get af kompleksitet. Der er tusinde
Page 134 and 135:
At handle Brugen af sanser, følels
Page 136 and 137:
side og en negativ side, således a
Page 138 and 139:
netop en hverdagslivsorienteret erh
Page 140 and 141:
Kapitel 7 FREMTIDENS UDFORDRINGER D
Page 142 and 143:
kumentationsarbejde overfører vi,
Page 144 and 145:
stadig tydeligere toner frem for os
Page 146 and 147:
LITTERATUR Andersen, J. (2004) ViCo
Page 148 and 149:
Elbrønd, Marianne (2000) Det afhæ
Page 150 and 151:
Ramian, Knud: ”Livsmønstre hos g
show all

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?