HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

I VEGA er grundsynspunktet, at man som medarbejder inden for ældreområdet
ikke får en god forståelse af den enkelte ældre, hvis man ensidigt fokuserer på
tilstande eller skavanker eller betragter vedkommende isoleret fra de sammenhænge,
hvori livet udspiller sig - eller har udspillet sig. Et ældre, svækket menneske
er mere end en kunde, der skal have en ydelse, et ældre, svækket menneske
er mere end en svækket krop, der skal have hjælp og pleje, et ældre,
svækket menneske er mere end en genstand for aktivering. Et ældre, svækket
menneske er en helt unik person, der behøver andres hjælp for at kunne fungere
meningsfyldt i tid og rum.
Medarbejdere, der tager del i Sørens dagligdag, kunne flere gange dagligt med
fordel overveje følgende spørgsmål: Er Søren her og nu givet nogle
betingelser, og kan han håndtere disse betingelser - eventuelt med hjælp? -
således at han kan skabe sig gode, meningsfulde og sammenhængende stunder
og forhåbentlig en god dag?
Problemløsende viden
Den problemløsende viden er den viden, som f.eks. kan hjælpe ældreområdets
aktører med at løse de problemer, som ældre mennesker står overfor. Relevant
er det i den forbindelse at holde sig for øje, at den problemløsende viden, som
kan være et vigtigt fundament i arbejdet med mennesker, adskiller sig fra den
problemløsende viden, som er et vigtigt fundament i arbejde med ting.
For at tydeliggøre denne pointe har Jan Jaap Rothuizen på en konference om
Dokumentation i pædagogisk arbejde fremhævet, at relationsarbejde snarere
ligner en fodboldkamp end en produktionsproces, og at de baserer sig på forskellige
logikker – nemlig hhv. planlægnings- og samspilslogikker. Logikken i
produktionsprocesser er kendetegnet ved, at det langt hen af vejen er muligt at
regne ud, hvad man skal gøre for at opnå noget bestemt. Modsat forholder det
sig i fodbold og andre samspilssituationer, hvor der er så mange faktorer, der
spiller ind, at det er ganske illusorisk at tro, at man skal kunne regne ud, hvad
der vil ske, og hvad der fører frem til hvilke resultater. Det betyder ifølge Jan
Jaap ikke, at man inden for arbejdsområder, der beskæftiger sig med mennesker
og samspilsprocesser skal opgive ønsket om at basere handlinger på viden
- det er bare en anden form for viden, der efterlyses (Jaap, 2004). Jan Jaap
taler i den forbindelse om vurderingsrelevant viden, som handler om, at man af
gode grunde udpeger nogle væsentlige aspekter/pejlemærker, som man især
hæfter sig ved, og hvor disse aspekter indgår i ens vurdering af, hvad der er
klogt at gøre.
Vurderingsrelevant viden
Når genstanden (hverdagen) for det stykke arbejde, som ældreområdets mange
medarbejdere skal udføre, er undseelig og svær at få øje på, er det vigtigt at
kunne se, at føle, at tænke og at handle på en særlig måde.
At se
Tidsrum og alt, hvad der sker her indenfor, er som tidligere nævnt unikke hændelser,
dvs. de er ikke forekommet før, og de forekommer ikke igen. De er præ-
131