HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

ducerer badeværelsesudstyr og har derfor stor interesse i at få indsigt i raske
ældres forventninger, ønsker og behov til boligen i almindelighed og badeværelset
i særdeleshed.
Dataindsamlingen bestod i, at de 16 personer (alle mellem 70 og 80 år) blev
interviewet i egen bolig. En ergoterapeut forestod interviewet, der rettede sig
mod indsamling af basisoplysninger såsom alder, uddannelse mv., samt belysning
af bolighistorien samt beboerens færden i og uden for boligen i løbet af en
uge. Interviewet omfattede også en rundvisning i boligen, hvor der blev spurgt
ind til brugen og betydningen af de enkelte rum. Brugen af badeværelset blev
tildelt særlig opmærksomhed, da det var i Pressalits interesse at få indblik i de
ældres forventninger, krav og ønsker til badeværelsesudstyr. En arkitekt fra
Pressalit forestod opmåling af boligen samt fotograferede alle rum.
Ud fra antagelsen om, at det daglige livsmønster undergår forandringer, når
ydre krav og strukturer som følge af den sociale aldring falder bort, sigtede analysen
bl.a. mod at belyse, hvordan ældre mennesker strukturerer dagligdagen,
når de ydre krav og strukturer falder bort.
Tre centrale temaer
Et tema i undersøgelsen handlede om husmoderfunktioner.
På overfladeplanet, dvs. når det blot handlede om at beskrive hverdagens
trummerum som en stribe iagttagelige fænomener, var der en stor grad af ensartethed
i ’dagens gang’, hvad angår antallet af og tidspunkter for måltider og
forskellige andre praktiske gøremål. Fællespræget var større end forskellene.
På et dybere plan, dvs. når der blev søgt efter de betydninger, som forskellige
personer knytter til striben af fænomener, begyndte forskellene at melde sig.
For nogle blev måltiderne f.eks. noget, man ikke ofrede mange tanker på. Man
tog, hvad der var i fryseren eller køleskabet, lavede en hurtig ’skrab sammen
ret’ og spiste det foran fjernsynet. For andre havde måltiderne langt større betydning.
De var lagt i faste rammer. Man spiste på klokkeslæt. Der blev gjort
mere ud af madlavning og servering.
I et forsøg på at forstå de forskelle, der synes at være på betydningsplanet, blev
de forskellige livsmønstre sammenholdt med forskellige baggrundsvariable. Det
viste sig, at måltidernes forberedelse og afholdelse tilsyneladende var mere
strukturerende for hverdagslivet for ægtepar end for enlige, og for de enliges
vedkommende mest hos mændene. For de enlige kvinders vedkommende sporedes
i forbindelse med f.eks. madlavning og måltider en opblødning af tidligere
livsvaner og rutiner. I stedet optrådte nye og mere fleksible mønstre.
Et andet tema handlede om samværsaktiviteter – både uden for og inden for
boligen.
De ældre, der deltog i undersøgelsen, var generelt meget aktive og deltog i
mange forskellige sociale sammenhænge uden for deres hjem. På overfladeplanet
registreredes ikke de store forskelle. De viste sig derimod, når talen kom
ind på betydninger. For nogle handlede det at deltage i sammenhænge uden for
27