HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Flere af VEGA-projekterne har været leveringsdygtige i sansenære beskrivelser,
historier eller billeder, som synes at indfange eller gribe noget af det, der
kendetegner gamle menneskers hverdagsliv. På samme måde som man, når
man er på ferie, fastholder indtryk, stemninger og oplevelser vha. snapshots, så
har vi i VEGA indsamlet en stribe snapshots i form af beskrivelser og fortællinger.
Hvis billederne er tilstrækkelig gode og i øvrigt rummer noget betydningsfuldt
fra de pågældende situationer og steder, kan de ofte sige mere end mange
ord. Andre har gjort lignende overvejelser (Palsholm, 1999), (Ry Nielsen,
1998).
Sansenære beskrivelser, historier, billeder er selvfølgelig altid udsprunget af
enkeltpersoners subjektive oplevelser. Der er ikke tale om en sand udlægning
af virkeligheden, men vi har erfaret, at selv sådanne subjektive udlægninger kan
bruges af praktikere og andre til at synliggøre, sprogliggøre eller til at skabe en
fælles forståelse af et fælles - meget komplekst praksisunivers.
Billeder og historier mærkes og sanses på en anden måde end ord, og i bedste
fald kan de fungere som hævemidler, således at de historier, der gærer i beskueren,
trylles frem, når han/hun præsenteres for billedet eller historien (Rasmussen,
1999).
På de tilbagemeldinger, vi har fået fra praksis, har vi indtryk af, at vores billeder
og vores sætten ord på forskellige ting, ofte er blevet brugt som udgangspunkt
for en diskussion om, hvorvidt de nu også siger noget centralt om arbejdspraksis
de forskellige steder. Derved kan de måske indirekte være med til at skærpe
medarbejdernes fælles forståelse af arbejdspraksis.
VEGA-projekterne har f.eks. produceret synliggørende viden i form af visualisering
af levet liv.
Visualisering af levet liv
VEGA-projekternes casebaserede studier af gamles hverdagsliv har muliggjort
konstruktionen af nogle billeder af stunder, sekvenser, forløb af dage eller perioder,
som de tager sig ud for gamle mennesker, som er mere sammenhængende
og mere detaljerede end de billeder, som politikere, embedsmænd eller
professionelle hjælpere sædvanligvis handler ud fra.
Sørens case viser, at hans dag er præget af mange og korte kontakter til personale.
I alt har Søren mindst 13 kontakter til 8 forskellige hjælpere i løbet af
dagen. Arbejdets organisering indeholder en risiko for, at ingen reelt har et mere
sammenhængende og detaljeret kendskab til Sørens daglige tilværelse, og
hvad den indeholder af betydningsfulde muligheder og begrænsninger. Selvfølgelig
skal alle hjælpere ikke vide alt om alle, men nogle skal vide meget, ellers
risikerer man, at det betydningsfulde i Sørens hverdag overses og forsvinder.
Når personalets kontakter til en beboer er så få og så korte, bliver det vanskeligt
for dem at få en nuanceret forståelse af den enkelte beboer, og der er en risiko
for, at opmærksomheden rettes mod konkrete, afgrænsede opgaver og problemer,
der skal løses. Det afspejler sig bl.a. i formidlingen på rapportmøder, i kar-
129