HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

dagens Danmark er forbundet med at have hjemmehjælp og pleje af ældre og
svækkede mennesker som sit arbejdsområde.
Arbejdsområdet er usynligt, upåagtet og upåskønnet i sjælden grad, og det er
forståeligt, hvis nutidens unge ikke ønsker at lade sig indskrive i f.eks. social- og
sundhedshjælpernes rækker. Faggruppen har brug for at profilere sig i en ny
retning, hvis den skal markere sig positivt inden for pleje- og omsorgsområdet,
og måske derefter vinde en plads i hovederne på nutidens unge.
På alle landets social- og sundhedsskoler arbejdes der ihærdigt på at omsætte
en forholdsvis ny lovtekst fra reformen i 2001 til uddannelseskontekst, og det er
oplagt at benytte ’opbruddet’ fra de gamle uddannelsestraditioner til at få skabt
nogle nye, der kan være med til at profilere specielt social- og sundhedshjælpere
som en faggruppe med en ganske særlig faglig identitet.
En fælles faglig identitet indebærer, at en faggruppe ud fra fælles begreber kan
forklare kerneelementerne i faget og i arbejdet. Sprogliggørelse og udveksling
af tanker skaber fællesskab og åbner op for, at der kan arbejdes bevidst på både
at fastsætte og at håndhæve standarder og normer for godt arbejde.
Hvis en fag- eller personalegruppe ikke har en fælles forståelse af de grundpiller,
som arbejdet og faget bygger på, vil samme gruppe have svært ved at forpligte
hinanden på, hvilken arbejdsindsats de kan stå inde for. Når et arbejdsområde
på et plejehjem, i et hjemmeplejedistrikt, i et team, i en gruppe er meget
usynligt, vil det nemlig ofte være op til den enkelte hjælper at sætte standarden
for, hvordan opgaver inden for dette område skal udføres, og det er ikke godt
nok.
På Social- og sundhedsskolen, Ringkjøbing Amt, omtaler vi social- og sundhedshjælpernes
kerneydelse som ”Hverdagsassistance”. Gennem projekterne
”Det afhængige hverdagsliv” og ”Vanddråbestrategien” er der indhentet mange
gode erfaringer i forhold til at oparbejde og formidle viden om hverdagsliv, og
skolens interesse for hverdagslivstænkning er gennem årene ikke blevet svækket.
Tværtimod er ambitionen større end nogensinde i forhold til at indarbejde
hverdagslivstænkningen i opbygningen af såvel social- og sundhedshjælpernes
og -assistenternes faglige kerne og faglige profil.
Problemet i de grundlæggende social- og sundhedsuddannelser er, at der ikke
er noget overfagligt eller tværfagligt område, der hedder ”hverdagsassistance”.
Uddannelsen har dermed ikke noget hovedfag, som direkte retter sig mod kernen
i social- og sundhedshjælpernes fremtidige erhvervsfunktion. Grundfag (naturfag,
matematik, dansk og engelsk) og områdefag (pædagogik med psykologi,
sundhedsfag, aktivitets- og kulturfag og samfundsfag) må betragtes som støttefag,
som tilsammen skal give eleven et fundament for at kunne fungere i det
job, hun senere skal ud i. Vi arbejder altså med en uddannelse, hvor der udelukkende
undervises i en slags støttefag, mens det, der er grundfundamentet i
den erhvervsfaglige kompetence, ikke eksisterer som selvstændigt, synligt overfag
eller arbejdsområde. Uddannelsen er ligesom så mange andre uddannelser
præget af fag på bekostning af den sag, som det egentlig handler om.
For at imødekomme denne problematik er der på Social- og sundhedsskolen,
Ringkjøbing Amt, udarbejdet såkaldte kompetencebaserede læreplaner, hvor
137