HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

I visse forskningsmiljøer indtages det standpunkt, at forskningsaktiviteter - så
vidt det er muligt - skal gennemføres med distance til og uden indflydelse fra det
felt, der undersøges (Gundelach, 2000). I VEGA indtager vi dog det synspunkt,
at personer placeret i uddannelsesmiljøer tæt på praksis måske bedre end personer
placeret i traditionelle gerontologiske forskningsmiljøer kan stille praksisrelevante
forskningsspørgsmål og finde formidlingsformer, der passer til målgruppen.
I VEGA ser vi praksisforskning som en måde at kvalificere det arbejde, der gøres
inden for ældreområdet. I den forbindelse tilstræber flere af VEGAdeltagerne
at indbygge oplæring i dokumentations- og udviklingsarbejde, herunder
casestudiemetoder i forskellige former for undervisnings- og efteruddannelsesforløb.
Eftertanke
Såvel det teoretiske som det metodiske fundament bidrager med et særligt
praksisperspektiv:
Livsmønstertænkningen hjælper praktikeren med at fokusere på den hverdag,
som man bliver en del af. Livsmønstertænkningen flytter praktikerens fokus fra
funktion (færdigheder) og oplevelse (trivsel) til ’tider’ og deres ’betydninger’. For
praktikeren betyder det, at fokus skifter fra kost og mæthed til måltidet. Fokus
flytter fra påklædning og toilette til morgenstunden, fra døgnrytme til dagens
orden. Gennem dette fokusskifte flytter praktikeren sin opmærksomhed ind i
menneskers levede liv. Når man skifter fokus fra kost til måltider, får man ganske
enkelt øje på noget andet. Mennesker spiser ikke kost, men mad, osv.
Denne optagethed af ’tiderne’ flytter også fokus væk fra menneskers indre til
det fælles ydre. Man spørger ikke, hvordan har du det i dag? Man spørger i stedet:
”Hvordan er din dag gået?” Det giver en ganske anden samtale, med fokus
på mange andre betydninger end blot, hvordan man ’har det’.
Når praktikere gør hverdagslivet og de tilhørende tider til genstand for deres
samarbejde med f.eks. gamle mennesker, skabes et meget konkret mødested,
hvor de gamle bliver mødt på deres hjemmebane. Hvis man ved, hvad en god
dag er for fru Petersen, kan man samarbejde med hende om den – ved man det
ikke - så er fru Petersen ilde stedt i et afhængigt liv. ’Stjernestunder’ og ’gode
dage’, som Social- og sundhedsskolen, Ringkjøbing Amt har beskæftiget sig
med, bliver interessante fænomener i et livsmønsterperspektiv.
Resultatet af indsatsen vurderes ud fra et livsmønsterperspektiv derfor i forhold
til, hvordan dagene kommer til at se ud. Resultatet af plejen bliver derfor ikke
kun forebyggelse af liggesår, men hvordan dagene former sig, når man er sengeliggende.
Opgaven bliver en anden, hvor forebyggelsen af liggesåret bliver
banalt i forhold til, hvad denne forebyggelse kan bruges til af liv i sengen.
Fokus på betydningerne, der gemmer sig i tiderne peger på, hvor nødvendigt
det er at personalisere indsatsen. Rengøring og personlig pleje kan standardiseres,
men med tiderne og deres betydning i fokus bliver omgangen med de
personlige værdier afgørende.
69