HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

More documents

Recommendations

Info

En model for social aldring I relation til VEGA har Knud Ramian formuleret en social aldringsmodel, som relaterer aldringen til livsløbet og til de forandringer, der sker undervejs. Knud Ramian ser livsløbet som en række af sammenvævede forløb. Forløbene betegnes som løbebaner, hvortil der knytter sig køreplaner og optræder endestationer. Løbebanerne En løbebane er en sammenhængende kæde af begivenheder på et bestemt område af tilværelsen. Til mange af disse løbebaner vil der være knyttet en række almindeligt forekommende fænomener. Man kan tale om standardløbebaner. En standardfamilieløbebane for en kvinde indebærer, at hun finder sig en partner, føder børn, der kommer i skole, får uddannelse, flytter hjemmefra, finder sig partnere og føder børnebørn, og måske ender hun som enke (Ramian, 1992). I et liv kan der forekomme mange forskellige løbebaner. Således kan studielivet, familielivet, arbejdslivet, boliglivet, fritidslivet ses som løbebaner. Køreplanerne Til enhver løbebane er der knyttet en 'køreplan'. Det vil sige, at bestemte begivenheder som regel sker på bestemte tidspunkter i livsløbet. Ser vi på store befolkningsgrupper, finder vi da også ophobninger af bestemte begivenheder bestemte steder i livsløbet. I samfundsplanlægningen kalkuleres der med, at disse køreplaner overholdes og ved hjælp af aldersgrænser for, hvornår man f.eks. kan gå på efterløn eller på pension, sker en regulering af disse køreplaner f.eks. ved hjælp af aldersgrænser. Der kan udvikles forventninger både hos personen selv og hos omgivelserne til, at man overholder køreplanen for, hvornår bestemte begivenheder skal indtræffe. Der kan være forventninger til, hvornår man finder en fast partner og forventninger til, at kvinden føder sit første barn ikke alt for langt ind i trediverne. I den enkeltes liv skaber de enkelte begivenheder en køreplan. Får man børn i 30-årsalderen, kommer de i skole, når man er 37, og man er måske færdig med at skulle forsørge dem i 48 års alderen og bliver bedstemor i 60 års alderen. Køreplanen for børnefødsler varierer imidlertid fra socialgruppe til socialgruppe. I USA kunne man i tresserne finde, at der fra socialklasse 1 til socialklasse 5 i gennemsnit var 15 års forskel på, hvornår man blev bedstemor. Køreplanerne er ikke fastlagte, men er under løbende forandring. Endestationerne Til de fleste løbebaner er der knyttet en opfattelse om 'endestationer'. Endestationerne er det sted på en løbebane, hvor man ikke forventer, at yderligere begivenheder indtræffer. Man er nået til enden af sin arbejdsløbebane, når man bliver pensioneret, og der ikke er udsigt til, at man efter det tidspunkt genoptager erhvervsarbejde. Man er nået til enden af sin ægteskabelige løbebane, hvis man bliver enke i en høj alder, og der ikke er udsigt til, at man finder en ny partner. Man er nået til enden af sin fritidsløbebane, når hovedparten af ens frie tid bruges til passive 58
eskæftigelser (TV/radio, tidsfordriv etc.), og der ikke er udsigt til, at man begynder at kaste sig over nye interesser. Man er kommet til enden af sin venneløbebane, når man ikke længere har levende, jævnaldrene venner. Nedenstående model er udarbejdet af Knud Ramian. Det varierer fra løbebane til løbebane, hvornår man kommer til endestationen. Man kan blive ung enke eller gammel enke, man kan trække sig fra arbejdsmarkedet tidligt eller sent osv. På samme måde som køreplanerne er under løbende 'forhandling' og forandringer, er endestationerne det også. Pensionsalderen varierer, sandsynligheden for at man finder sig en ny partner i en høj alder ændres, flere klare sig længere i eget hjem osv. 59
Page 1:
HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet
Page 5 and 6:
RESUMÉ OG STATUS Formålet med den
Page 7 and 8: - at en ekstern instans (Dansk Gero
Page 9 and 10: praksis både kan forstås som prak
Page 11 and 12: • at synliggøre samspillet melle
Page 13 and 14: Den beskrivende viden skal ikke und
Page 15 and 16: INDLEDNING I 1995 tog Dansk Geronto
Page 17: INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
Page 20 and 21: Hjemmehjælp fremstilles som en kon
Page 22 and 23: Hverdagens stunder og den evige str
Page 25 and 26: Kapitel 2 PRÆSENTATION AF VEGA-NET
Page 27 and 28: ducerer badeværelsesudstyr og har
Page 29 and 30: Bolighistorier Ud fra den betragtni
Page 31 and 32: hed for social kontakt, giver mulig
Page 33 and 34: Videnskabende netværk Det var en v
Page 35 and 36: På baggrund af litteraturstudier o
Page 37 and 38: Efter en indledende periode, hvor p
Page 39 and 40: Det overordnede formål var at forb
Page 41 and 42: Projektets brugsværdi: Teoretisk b
Page 43 and 44: Modellen sætter fokus på, at mest
Page 45 and 46: handlinger er rettet imod, og borge
Page 47: særlige medarbejderressourcer. Det
Page 50 and 51: ning og tænkemåder (Jensen, 1999,
Page 52 and 53: Livsmønstret - et aspekt ved hverd
Page 54 and 55: Når vi taler om, at gamle fru Jens
Page 56 and 57: Figuren herunder illustrerer, hvord
Page 60 and 61: Man kan sige, at man er blevet soci
Page 62 and 63: Livsmønstre Som tidligere nævnt e
Page 64 and 65: anden situation end en gammel mand
Page 66 and 67: der knytter an til ældreområdet.
Page 68 and 69: I modsætning til disciplinforskere
Page 70 and 71: Tænkningen omkring den ’Den soci
Page 72 and 73: meget opmærksomme på måden som f
Page 74 and 75: De fleste mennesker bevæger sig i
Page 76 and 77: Viftemodellen rummer to dimensioner
Page 78 and 79: dom eller svækkelse er meget henvi
Page 80 and 81: gende procesenhed i musikoplevelsen
Page 82 and 83: og hvis den er det, så er det ikke
Page 84 and 85: efter personalet. Lise dukker op, o
Page 86 and 87: - Det oplevede råderum er Sørens
Page 88 and 89: Det er ikke uvæsentligt for Søren
Page 90 and 91: Tidens fylde er egentligt et bibels
Page 92 and 93: Planlægning: Asger skriver en sedd
Page 94 and 95: Spisning: Rammerne om spisningen g
Page 96 and 97: casen - i dagen og vil have indvirk
Page 98 and 99: Det første møde mellem tilværels
Page 100 and 101: Når dagen bliver et arbejdsmæssig
Page 102 and 103: - Hvis jeg skal på toilettet, kan
Page 104 and 105: Uddrag af observationsnoter: En af
Page 106 and 107: jeg sige, ellers gør de jo selvfø
Page 108 and 109:
I vores datamateriale har vi ledt e
Page 110 and 111:
de. Det er bedre at være hernede,
Page 112 and 113:
Generationshistorien Det enkelte me
Page 114 and 115:
dese behandleres, fagfolks eller fo
Page 116 and 117:
nogle idealtypiske livsorienterede
Page 118 and 119:
Kapitel 5 VEGA-METODE Omtrent samti
Page 120 and 121:
der ligger til grund for megen trad
Page 122 and 123:
ede erfaringer. Hvad handler situat
Page 124 and 125:
savnes en form for Anvendt gerontol
Page 126 and 127:
liv og opfange rigdommen i øjeblik
Page 128 and 129:
Kapitel 6 VEGA I PRAKSIS Af de fore
Page 130 and 131:
dex, i vejledningssituationer eller
Page 132 and 133:
get af kompleksitet. Der er tusinde
Page 134 and 135:
At handle Brugen af sanser, følels
Page 136 and 137:
side og en negativ side, således a
Page 138 and 139:
netop en hverdagslivsorienteret erh
Page 140 and 141:
Kapitel 7 FREMTIDENS UDFORDRINGER D
Page 142 and 143:
kumentationsarbejde overfører vi,
Page 144 and 145:
stadig tydeligere toner frem for os
Page 146 and 147:
LITTERATUR Andersen, J. (2004) ViCo
Page 148 and 149:
Elbrønd, Marianne (2000) Det afhæ
Page 150 and 151:
Ramian, Knud: ”Livsmønstre hos g
show all

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?