HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

mets spisestue. Begge kvinder sidder i kørestol. Den ene sidder bøjet over bordet
og hviler hovedet på sine arme. Den anden sidder sammensunket og hælder
lidt til venstre i sin stol.
Et enkelt tryk på udløseren og billedet er i kassen. Et øjeblik, der har yderst begrænset
tidslig udstrækning, er fastholdt. Der er tale om et flygtigt nu, men reelt
rummer selv så flygtigt et nu nogle dimensioner, der kunne være værd at kigge
nærmere på. Nuet rummer, således som psykologen Daniel Stern er inde på i
bogen ”Det nuværende øjeblik”, store forandringspotentialer, som rettelig burde
udnyttes meget bedre. Stern argumenterer for, at vores syn på hverdagsoplevelser
kan beriges, hvis vi dvæler mere ved det nuværende øjebliks beskaffenhed.
(Stern, 2004).
Man kan forestille sig, at en medarbejder på plejehjemmet netop i det sekund,
som fotografen trykker på udløseren, er på vej igennem plejehjemmets spisestue.
Medarbejderen ser ud af øjenkrogen det sceneri, som fotografen har fastholdt
og har en nuværende oplevelse. Således som Stern fremstiller det, kan
det undertiden være svært at definere, hvornår et nuværende øjeblik begynder
og slutter, men overgangen fra et nu til et andet implicerer et frembrud af en ny
erindring, en ny tanke, en ny perception eller lignende. Ifølge Stern er det ikke
sådan, at det nuværende øjeblik blot suser forbi og først kan iagttages, når det
er overstået. Det krydser den mentale scene i et langsommere tempo og er flere
sekunder om at udfolde sig (Stern, 2004). Stern er optaget af at ”sætte tiden
tilbage i oplevelsen” – at finde tilstrækkelig tid i det strømmende nu til, at et nuværende
øjeblik kan vare ved og folde sig ud - for på den måde at kunne forstå,
hvordan mennesker er i stand til at sammenkæde de mange sekventielle begivenheder,
der sker i løbet af et nuværende øjeblik til en hel sammenhængende
oplevelse.
Sterns opfattelse af nuet adskiller sig fra de tidsopfattelser, der ser det nuværende
øjeblik som værende meget kort; som en næsten uendeligt lille tynd skive
af tid, hvor der kun kan ske meget lidt, uden at det straks bliver til fortid. (Ibid.
p.25). Stern refererer i denne forbindelse til grækernes objektive tidsopfattelse
kronos men er mere optaget af deres subjektive tidsopfattelse kairos, som er
det forbigående øjeblik, hvori noget sker, mens tiden udfoldes. Kairos er et mulighedernes
øjeblik, hvor hændelser kræver handling eller er gunstige for forhandling.
Det er Sterns ærinde at vise, at alle nuværende øjeblikke - uanset deres størrelse
- også er kairos-øjeblikke, hvor livet kan tage en ny drejning. Ved hjælp af
det såkaldte mikroanalytiske interview forsøger Stern at identificere nuværende
øjeblikke og de affektive hændelser, der finder sted i dem. Han definerer det
nuværende øjeblik som en subjektiv psykisk procesenhed, som man kan være
opmærksom på (ibid. p.44). Der er tale om en størrelse, der har en varighed,
mellem et og ti sekunder, hvori der sker noget, samtidig med at det opleves
som et enkelt, subjektivt nu. For at tegne et signalement af det nuværende øjeblik
trækker Stern paralleller til en kort musikalsk frase, der er den grundlæg-
79