HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

More documents

Recommendations

Info

Figuren herunder illustrerer, hvordan mønstre og rytmer på samme måde som fraktaler kan ligge inden i hinanden i mange lag. Hvis man tager en af Chopins etuder, kan man se, hvordan et mønster gentager sig, uden at der på noget tidspunkt er tale om en direkte gentagelse af noget, der har været før. Hvis man tager et udsnit af Englands kyst, kan man, hvis man zoomer ind på stadig mindre og mindre udsnit, få øje på gentagelser af mønstre. En analog situation til den britiske kystlinje, men dog en matematisk idealiseret én, fås med den såkaldte Koch-kurve. Der er mange muligheder for at blive stadig klogere på den mangfoldighed (mang foldig hed = mange lag) som livsmønstrene består af. Livsmønstre indeholder tid, ting, sted, rum og folk. Det er ikke bare individuelle vaner, handlinger eller aktiviteter. Når vi beskæftiger os med Peter eller Hanne kan vi fokusere på, hvad de gør ved morgenbordet- men det hovedpersonen gør er kun en del af morgenmåltidet. Det de andre gør, stedet, og tiden er andre forhold, der hører med til beskrivel- 56
sen af et mønster. De andre kan spille en afgørende rolle for, at noget gentager sig - alene i kraft af, at de er der. Der er en struktur i livsmønstret. Vi er ikke altid særlig gode til at fortælle om livsmønstre Vi har alle en fortælling om vores liv - og vi kan også fortælle om livsmønstrene, men det er ikke altid let for os. Netop fordi vi taler om gentagelserne i vores liv beskæftiger vi os faktisk med fænomener som vi ikke altid selv er særligt opmærksomme på, netop fordi der er tale om gentagelser. På samme måde som vi hurtigt vender os til en bestemt lugt eller lyd, hvis den er konstant holder vores opmærksomhed op med at beskæftige sig med gentagelserne. Er man god til at spille et bestemt stykke musik holder man også op med at tænke på de enkelte bevægelser - de er jo indlærte gennem gentagelser - måske koncentrerer vi os om variationen. Den særlige måde vi udtrykker os på i en bestemt situation. Opmærksomheden er mest optaget af variationerne. Hvordan beskriver man livsmønstre? Kan de måles? I flere af LIFO- og VEGAprojekterne er der blevet eksperimenteret med at beskrive livmønstrene. Som udgangspunkt er de interpersonelle, dvs. en del af virkeligheden som vi kan se og tale sammen om. Til historien hører derfor nogle fortællere, dvs. de der kan se mønstret og fortælle om det. Ud over den simple beskrivelse af mønstret vil de alle kunne berette om en inderside af mønstret som er de betydninger, der er knyttet til mønstret? På det enkle plan kan beskrivelsen af livsmønsteret altså begrænses til en beskrivelse af de typiske tidsrum - scenerier i et menneskes liv på et givet tidspunkt. En livsmønsterbeskrivelse vil kunne fungere som en drejebog, hvis man forestiller sig, at der skulle laves en videofilm om et menneskes liv. VEGA-perspektiv på aldring I alderdommen forekommer der ofte forringelser af helbred og funktionsevne. De biologiske aldringsprocesser påvirker reservekapaciteten i kroppens organer og funktioner. De psykologiske aldringsprocesser påvirker bl.a. reaktionsevnen. Det er velbeskrevet, men at blive gammel er ikke kun et spørgsmål om biologi eller psykologi. I moderne alderdomsforskning er der også brug for at interessere sig for de sociale alderdomsforandringer, der sætter sig igennem som ændringer i hverdagen. Det er, som Knud Ramian udtrykker det, ikke kun den gamle, der ældes, det gør den gamles verden også. Teorier, der ikke tager dette aspekt, med forklarer ikke nok. Hverdagens ændringer hænger ikke nødvendigvis sammen med ændringer hos den gamle selv, men må tilskrives ændringer i omgivelserne (købmanden der lukker, busruten der lægges om, m.v.) eller forandringer i relationer til andre mennesker (familien og vennerne, der ældes eller dør, man underlægges andres fordomme om ældre). Roller kan falde bort, livsindholdet kan svinde, og livsgnisten kan svækkes - ikke på grund af sygdom eller mental svækkelse, men på grund af forhold ved det sociale og fysiske miljø. 57
Page 1:
HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet
Page 5 and 6: RESUMÉ OG STATUS Formålet med den
Page 7 and 8: - at en ekstern instans (Dansk Gero
Page 9 and 10: praksis både kan forstås som prak
Page 11 and 12: • at synliggøre samspillet melle
Page 13 and 14: Den beskrivende viden skal ikke und
Page 15 and 16: INDLEDNING I 1995 tog Dansk Geronto
Page 17: INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
Page 20 and 21: Hjemmehjælp fremstilles som en kon
Page 22 and 23: Hverdagens stunder og den evige str
Page 25 and 26: Kapitel 2 PRÆSENTATION AF VEGA-NET
Page 27 and 28: ducerer badeværelsesudstyr og har
Page 29 and 30: Bolighistorier Ud fra den betragtni
Page 31 and 32: hed for social kontakt, giver mulig
Page 33 and 34: Videnskabende netværk Det var en v
Page 35 and 36: På baggrund af litteraturstudier o
Page 37 and 38: Efter en indledende periode, hvor p
Page 39 and 40: Det overordnede formål var at forb
Page 41 and 42: Projektets brugsværdi: Teoretisk b
Page 43 and 44: Modellen sætter fokus på, at mest
Page 45 and 46: handlinger er rettet imod, og borge
Page 47: særlige medarbejderressourcer. Det
Page 50 and 51: ning og tænkemåder (Jensen, 1999,
Page 52 and 53: Livsmønstret - et aspekt ved hverd
Page 54 and 55: Når vi taler om, at gamle fru Jens
Page 58 and 59: En model for social aldring I relat
Page 60 and 61: Man kan sige, at man er blevet soci
Page 62 and 63: Livsmønstre Som tidligere nævnt e
Page 64 and 65: anden situation end en gammel mand
Page 66 and 67: der knytter an til ældreområdet.
Page 68 and 69: I modsætning til disciplinforskere
Page 70 and 71: Tænkningen omkring den ’Den soci
Page 72 and 73: meget opmærksomme på måden som f
Page 74 and 75: De fleste mennesker bevæger sig i
Page 76 and 77: Viftemodellen rummer to dimensioner
Page 78 and 79: dom eller svækkelse er meget henvi
Page 80 and 81: gende procesenhed i musikoplevelsen
Page 82 and 83: og hvis den er det, så er det ikke
Page 84 and 85: efter personalet. Lise dukker op, o
Page 86 and 87: - Det oplevede råderum er Sørens
Page 88 and 89: Det er ikke uvæsentligt for Søren
Page 90 and 91: Tidens fylde er egentligt et bibels
Page 92 and 93: Planlægning: Asger skriver en sedd
Page 94 and 95: Spisning: Rammerne om spisningen g
Page 96 and 97: casen - i dagen og vil have indvirk
Page 98 and 99: Det første møde mellem tilværels
Page 100 and 101: Når dagen bliver et arbejdsmæssig
Page 102 and 103: - Hvis jeg skal på toilettet, kan
Page 104 and 105: Uddrag af observationsnoter: En af
Page 106 and 107:
jeg sige, ellers gør de jo selvfø
Page 108 and 109:
I vores datamateriale har vi ledt e
Page 110 and 111:
de. Det er bedre at være hernede,
Page 112 and 113:
Generationshistorien Det enkelte me
Page 114 and 115:
dese behandleres, fagfolks eller fo
Page 116 and 117:
nogle idealtypiske livsorienterede
Page 118 and 119:
Kapitel 5 VEGA-METODE Omtrent samti
Page 120 and 121:
der ligger til grund for megen trad
Page 122 and 123:
ede erfaringer. Hvad handler situat
Page 124 and 125:
savnes en form for Anvendt gerontol
Page 126 and 127:
liv og opfange rigdommen i øjeblik
Page 128 and 129:
Kapitel 6 VEGA I PRAKSIS Af de fore
Page 130 and 131:
dex, i vejledningssituationer eller
Page 132 and 133:
get af kompleksitet. Der er tusinde
Page 134 and 135:
At handle Brugen af sanser, følels
Page 136 and 137:
side og en negativ side, således a
Page 138 and 139:
netop en hverdagslivsorienteret erh
Page 140 and 141:
Kapitel 7 FREMTIDENS UDFORDRINGER D
Page 142 and 143:
kumentationsarbejde overfører vi,
Page 144 and 145:
stadig tydeligere toner frem for os
Page 146 and 147:
LITTERATUR Andersen, J. (2004) ViCo
Page 148 and 149:
Elbrønd, Marianne (2000) Det afhæ
Page 150 and 151:
Ramian, Knud: ”Livsmønstre hos g
show all

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?