HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Det overordnede formål var at forbedre den enkeltes mulighed for at opretholde
et selvstændigt liv og bevare magten over egen tilværelse ved blandt andet selv
at kunne vælge, hvordan madlavning og måltider skal foregå. For den deltagende
kommune drejede det sig om i en periode at udvide sin service i relation
til madlavning og måltider ved at tilbyde en mere differentieret form for hjælp.
Kommunen ville få erfaringer med, hvordan justeringer i hjælp til madlavning og
måltider kan virke ind på det liv, gamle mennesker lever. Skolen ville få mulighed
for at afdække, hvilke kompetencer frontpersonalet har brug for, når de skal
yde hjælp til madlavning og måltider, hvilket kunne give anledning til justering af
undervisningens indhold og form.
Projektet blev gennemført og beskrevet af fem undervisere fra skolen. Underviserne
indsamlede data, dels via 4-5 besøg i hjemmet, når der blev givet hjælp til
madlavning, dels via interviews med den ældre og hjælperen efter forsøgets
afslutning. På den baggrund fremstillede hver underviser en case, hvoraf flere
nu bruges i undervisningen på Social- og sundhedsskolen. Medarbejderne fra
praksisfeltet førte omhyggeligt logbøger over de konkrete caseforløb, de hver
især var involveret i, og de bidrog således konkret til dataindsamlingen. Alle
påtog sig endvidere at formidle egne erfaringer på et par temadage, som blev
afholdt undervejs.
Otte cases
I forsøget deltog i alt tolv ældre mennesker, som fik hjælp til madlavning af en
gruppe social- og sundhedshjælpere og -assistenter, i gennemsnit tre timer om
ugen i forsøgsperioden. De deltagende borgere blev udvalgt i samarbejde med
hjemmeplejens gruppeledere, således at så mange forskellige problemstillinger
som muligt blev repræsenteret, og således at der kun blev sat forløb i gang,
hvor det gav mening at yde en ekstra service i en afgrænset periode. Forsøgsgruppen
omfattede:
• En madgruppe på dagcentret med fire deltagere – tre kvinder og en mand.
Kvinderne deltog mest af sociale årsager og for at udveksle ideer og inspiration,
mens manden kom for at lære at lave mad, efter at hans kone var død.
• En madgruppe i privat regi med to enlige mænd, som lavede mad på skift
hos hinanden
• Tre forløb med ægtepar, som f.eks. skulle lære at lave diabetesmad eller
erhverve madlavningsfærdigheder for at kunne overtage madlavningen pga.
ægtefælles sygdom.
• Tre forløb med enlige kvinder, som af forskellige fysiske grunde ikke var i
stand til at lave mad selv. Hjælpen bestod her både i kompensation for de
tabte funktioner, vejledning, træning, afprøvning af nye teknikker og hjælpemidler
og hjælp til indkøb.
På baggrund af otte cases er det ikke muligt at uddrage generelle konklusioner,
men i de otte casehistorier findes mange konkrete eksempler, som bekræfter
allerede kendte erfaringer.
• Det at gå på indkøb er en aktivitet med et stort forebyggende potentiale,
som for mange tillægges større betydning end selve madlavningen.
39