HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

I øvrigt kan ingen vel betvivle, at det er i hjemmet, at vi alle, hvad enten vi er
børn, unge, ældre eller gamle, tilbringer meget tid, idet det er her, vi i stor udstrækning
foretager os basale og grundlæggende ting som at sove, gøre os i
stand, lave mad, spise, ordne tøj, mv. Selv i forbindelse med ferier eller rejseliv,
hvor mennesker faktisk lægger deres sædvanlige hjemmeliv bag sig, vil de fleste
nok have erfaret, at de for at fungere i det fremmede bruger energi på at få
etableret rum eller domæner, der kan fungere som midlertidige hjemmebaser.
Tiden som psykologisk fænomen
Viftemodellen giver også anledning til andre associationer. På samme måde,
som en radarskærm kan tegne et billede af ’noget’ - f.eks. fjendtlige ubåde -
man ikke kan se med det blotte øje, kan man forestille sig, at tegningen kan
fungere som en skærm, der ’kigger ned under hverdagslivets overfladeniveau’.
På overfladen består hverdagslivet, således som det er beskrevet ovenfor, af en
perlerække af scenerier, tider og mønstre. Under overfladen gemmer sig hverdagslivets
psykologiske dimension.
I VEGA skelner vi mellem det levede liv, der kan beskrives som en daglig organisering
af aktiviteter med de og de objektive træk og det oplevede liv, hvor
hændelser, fænomener, ting mv. fortolkes og tillægges betydning af den enkelte.
Disse to dimensioner genfindes også i livsmønsterbegrebet idet livsmønstre
både har en iagttagelig yderside og en psykologisk inderside. Også Gullestad
opererer med hverdagslivets to dimensioner. Den som omhandler den daglige
organisering af opgaver og virksomheder, og den som omhandler hverdagslivet
som erfaring og livsverden. (Gullestad, 1995)
Med hjemmet som eksempel, demonstreres hvordan hverdagslivets psykologiske
dimension bl.a. kommer til udtryk som betydninger.
Hjemmets betydninger
Hjemmet er et ganske særligt livsdomæne, som der knytter sig mange forskellige
betydninger til. Ifølge Gullestad viser hjemmets store betydning i nordmænds
liv sig også i det faktum, at de køber flere møbler end noget andet folk i verden.
At hjemmet også har ganske stor betydning i Danmark synes bl.a. at afspejle
sig i det store antal boligprogrammer, der i en periode har præget sendefladen
på snart sagt alle danske fjernsynskanaler.
Et centralt karakteristika ved hjemmet og hjemmets rumlige organisering er, at
det stadfæster grænsen mellem privat og offentligt. For nogle er hjemmet en så
personlig og privat størrelse, at de efter et indbrud sidder inde med en voldsom
følelse af, at deres personlige grænser i den grad er overskredet og krænket.
Julia Twigg opremser i bogen ”Bathing” en stribe betydninger, som knytter sig til
hjemmet: afslapning, sikkerhed, identitetsbase. I tillæg hertil nævner Twigg, at
det er vigtigt at bemærke, at den betydning, mennesker knytter til hjemmet, ikke
altid vil være af en positiv karakter. For nogen vil ’hjem’ associeres med undertrykkelse,
vold eller ubehag. For mange kvinder vil hjemmet været lig med såvel
arbejde som afslapning og hygge. For personer, der pga. arbejdsløshed, syg-
77