HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Udfordringer i uddannelsessammenhæng
VEGA-netværket har omfattet fire uddannelsesinstitutioner på grund- og mellemuddannelsesniveau.
Social- og sundhedsskoler og ergoterapeutskoler uddanner
nogle af de faggrupper, som på nærmeste hold tager del i andre menneskers
liv, når sygdom, svækkelse eller andre problemer nødvendiggør hjælp
udefra. Skolerne har for så vidt en god og vigtig mission, men den opdeling og
opsplitning, som præger samfundet generelt, præger på forskellig måde også
skolernes virke og muligheder for at opfylde sin mission tilfredsstillende.
Uddannelsesinstitutioner på grund- og mellemuddannelsesniveau befinder sig i
krydsfeltet mellem en undervisningskultur og en arbejdsmarkedskultur. Disse
kulturer er hver især kendetegnet ved et sprogligt univers og nogle begreber,
symboler, særlige logikker og tankemønstre, der præger synet på viden, synet
på mennesker og synet på verden. Som deltagere i kulturelle sammenhænge
udvikler mennesker forskellige forståelseshorisonter, som præger deres fortolkninger
af, hvad der er vigtigt, og hvad der er rigtigt.
Realiteten er, at social- og sundhedsvæsenets kommende medarbejdere uddannes
i en skolekultur, der på væsentlige punkter afviger ganske betragteligt
fra den arbejdskultur, som de senere skal ud at virke i. Bl.a. er der en tendens
til, at selv de mellemlange uddannelser akademiseres og gøres meget boglige.
Det er vigtigt at holde fast i, at velfærdssystemets hjælpere ikke kan læse sig til
alt og at VEGA-netværket på flere måder har noget at bidrage med til udvikling
af en ny faglighed indenfor området. En faglighed, der mere betoner vigtigheden
af at kunne se og fornemme her-og-nu, frem for at kunne tage afsæt i viden,
som andre har skabt.
Endvidere er det vigtigt at være opmærksom på, at f.eks. de grundlæggende
social- og sundhedsuddannelser skal kunne rumme elever med meget forskellige
boglige forudsætninger. Derfor er der en pointe i, at vi i VEGA bliver ved
med at udvikle nogle modeller/nogle forståelsesbriller, der dels forenkler et
kompliceret arbejdsfelt, og dels kan bruges som samtalegrundlag i den daglige
arbejdspraksis.
Udfordringer i praksissammenhæng
I indledningen blev Marianne Gullestad refereret for at konstatere, at hverdagslivet
er overset og usynligt, og at det frisættes for forskningsmæssig og fagprofessionel
interesse af misforstået hensyn til menneskers private tilværelse. Gullestad
understreger i den forbindelse, at det er vigtigt at skelne mellem kundskab
om hverdagslivet og så statslig regulering/kolonisering af hverdagslivet.
I VEGA er vi meget opmærksomme på, at bestræbelser, der går ud på at synliggøre
menneskers upåagtede hverdagsliv og hjælpesystemets deltagelse i
dette hverdagsliv, bevæger sig i et felt, hvor blufærdighedskrænkelse kan forekomme,
hvis der ikke tages hånd om synliggørelsen på ordentlig måde.
VEGA-netværket har bidraget til, at der med et udtryk hentet fra Søren Willert er
sket en figurering af noget, der normalt hører til livsprocessernes grund. Vi hiver
noget frem i lyset, som normalt er upåagtet og usynligt. På linie med f.eks. do-
141