HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

kumentationsarbejde overfører vi, som Willert har udtrykt det på en konference
om dokumentation, begivendhedsforløb fra livsprocessens medie til dokumentets
medie. www.jcvu.dk/konferencer
Som det er fremgået, har vi i VEGA udviklet en måde at visualisere det levede
liv i tid og rum, og vi har konkret i projekt- og evalueringssammenhænge rekonstrueret
personers færden i tid og rum, ligesom vi også bruger modellen i undervisning.
Vigtigt er det imidlertid at påpege, at viftemodellen ikke er tænkt
som et arbejdsredskab til at fastholde og eventuelt kontrollere konkrete menneskers
færden i tid og rum. Det ville da være en rædselsfuld tanke, hvis gamle
menneskers færden på denne måde blev fastholdt på skrift. Det giver associationer
til overvågningssamfund af værste skuffe. For at blive fortrolig med viftemodellens
funktionelle sider og anvendelsesværdi i professionelle arbejdssammenhænge
kan det være nødvendigt at lære sig at bruge modellen til systematisk
indsamling af informationer om konkrete menneskers færden i tid og rum.
Man kan for øvrigt med fordel bruge sig selv som studieobjekt. Når først modellen
er indarbejdet som et mentalt billede på det levede liv i tid og rum, kan den
fungere som et kort, man kan orientere sig og styre efter dels i sin egen individuelle
professionelle opgaveløsning og dels i de situationer, hvor det er nødvendigt
at dele viden med andre om, hvordan hjælpen skal organiseres og udføres,
så den bidrager til meningsfulde stunder og dage for den enkelte modtager
af hjælp.
Det er vigtigt, at VEGA fremover er med til at påpege at indsamling af informationer
og oparbejdning af viden om menneskers hverdagsliv og livshistorie kræver
en ganske særlig etisk bevidsthed. Nogle af de ting, som det kan være vigtigt,
at personalet ved noget om, vil sommetider være af en så privat eller flygtig
karakter, at det vil være direkte upassende, hvis det bliver skrevet ned.
Der er aktuelt megen opmærksomhed rettet mod dokumentationsmetoder baseret
på skriftlighed. Skriftlighed kan være godt nok i nogle sammenhænge, når
det f.eks. handler om at højne kvaliteten i det daglige arbejde. I VEGA kan vi
være opmærksomme på, at vi med vores forkærlighed for illustrationer og visualiseringer
måske har noget særligt at byde ind med, når der skal findes alternativer
til skriftlighed og styrkelse af en mundtlig fortælle- og formidlingskultur.
Medarbejderes evne til f.eks. at indsamle og formidle indtryk om konkrete situationer
er, som det bl.a. er blevet fremhævet af flere filosoffer (Brikner, 2001 og
Lundstøl, 2004), et omdrejningspunkt i etableringen af en faglig kultur inden for
ældreområdet. Sprogliggørelse tjener flere formål, idet den, som snakker og
sætter ord på noget, gør både sig selv og andre kendt med sine tanker. Tom
Andersen, der er stærkt fokuseret på samtaler og sprog i sit terapeutiske arbejde,
har formuleret det således:
Når vi snakker (enten med os selv eller med andre), bliver vi klar over,
hvad vi tenker, og når vi snakker om det, vi tenker, når vi frem til viten
(kunnskap). Kunnskap (forståelse) om en bestemt situasjon springer ut av,
hva i situasjonen vi snakker om, og hvordan vi snakker om det. Hvad vi
142