HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

På baggrund af litteraturstudier og de oparbejdede data fra de 28 casestudier,
blev der indkredset en række begreber: råderum, dagens orden og tidens fylde,
der synliggør aspekter ved det upåagtede hverdagsliv, som synes at have betydning
for, hvordan konkrete tidsrum fungerer – både funktionelt og emotionelt
- for konkrete personer.
Studiet viste endvidere, at de ældre var meget opmærksomme på samspillet
med de enkelte hjælpere, hjælpesystemets konkrete arbejdspraksis og hele
hjælpekulturen. På baggrund heraf blev udledt tre centrale forhold, som ofte
synes at influere på samspillet mellem tilværelses- og arbejdspraksissiden: tydning,
timing og tempo.
På baggrund af de 28 casestudier kan der ikke uddrages noget generelt om
ældres oplevelser af det at få hjælp, men analysen af data synliggjorde, at
mange af disse ældre oplever tidspunkter, hvor der f.eks. i forhold til de nævnte
tre T’er er ringe grad af fodslag mellem den enkeltes tilværelse og konkrete
medarbejderes og arbejdssteders arbejdspraksis.
Projektets brugsværdi:
Teoretisk bidrag: Projektet resulterede i konstruktionen af forskellige modeller
og begreber, der kan være med til at synliggøre såvel det upåagtede hverdagsliv
som det samspil, der opstår mellem menneskers tilværelse og velfærdssystemets
arbejdspraksis, når hverdagen bliver et arbejdsmæssigt anliggende for
andre. Ambitionen er gået i retning af at udvikle nogle modeller og forståelsesbriller,
der forenkler et kompliceret felt, og et sprog, der kan bruges af ældreområdets
kommende og nuværende praktikere, så ældres hverdagsliv på en mere
systematisk måde får en plads i personalets opmærksomhedsfelt og i den
sproglige formidling og udveksling af tanker, der dagligt foregår blandt kolleger
på en afdeling/i en gruppe. På en af de temadage, der blev holdt undervejs i
projektforløbet navngav en af de deltagende praktikere gode, meningsfulde
stunder som ’stjernestunder’, og begrebet har siden indtaget en plads i VEGA’s
begrebsunivers. Samtlige modeller og begreber arbejdes der fortsat på at raffinere
og videreudvikle.
Metodisk bidrag: Den viftemodel over en persons færden i tid og rum, som blev
udviklet i forbindelse med bearbejdningen af data, har siden vist sig at have en
metodisk værdi, når hverdagsstudier skal gennemføres. Viftemodellen kan konkret
bruges som dataindsamlingsmetode på den måde, at den under et kvalitativt
interview om hverdagsliv kan fungere som samtaleark og dermed som en
slags semistruktureret interviewguide, der er kendt af begge parter. Det matcher
godt med VEGA-netværkets humanistiske og brugerorienterede grundholdning,
at forskere og fagfolk, der ønsker at blive klogere på andre menneskers liv, inviterer
dem til et samarbejde, hvor de får lejlighed til at være medforskere frem for
studieobjekter, der udsættes for spørgsmål, som kun forskeren eller fagpersonen
kender rationalet bag.
Et andet væsentligt metodisk bidrag består i, at projektet har demonstreret,
hvordan et videnskabende netværk, der involverer mange mennesker i forhold
til vidensskabende aktiviteter, kan etableres lokalt på en uddannelsesinstitution.
Skolen har ved flere lejligheder genbrugt denne netværksstrategi i forbindelse
35