HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Søren sidder i spisestuen, da en ferieafløser kommer og placerer en morgenbakke
foran ham.
Bakken er tæt besat med en tallerken yoghurt, en kaffekop, en tallerken med et
stykke brød, en lille termokande, et glas proteindrik, et glas vand, et glas saftevand....
Søren får med besvær fat i glasset med proteindrik. Drikker og har derefter besvær
med at finde plads på bakken til glasset. Han får det klemt ned mellem
tallerken og underkop. Et dumt sted, der gør det vanskeligt for ham at spise yoghurt
med ske.
"Det er så godt, at det næsten er for meget", siger Søren, mens han famler efter
et af glassene.
Tingenes betydning i hverdagen
Ting spiller ingen større selvstændig rolle i den gerontolgiske forskning, men de
spiller en stor rolle i hverdagen. Derfor er tingenes betydning i hverdagen med
som et tema i VEGA netværkets forsknings- og udviklingsprogram 2005-2009.
Mennesker omgiver sig hele livet med noget så tilsyneladende banalt som ting,
men ting har betydning og ting har stor indflydelse i og på hverdagen. Ting kan
være brugsting, redskaber, møbler, teknologi. Ting kan være forbrugsting, der
forsvinder. Ting kan skabe følelser: oplevelse af skønhed og af minder. Tingene
giver muligheder og begrænsninger. Ting stiller krav f.eks. om vedligeholdelse
og rengøring. Ting kan være organiseret på forskellige måder. De kan skabe
orden eller rod. I det uafhængige hverdagsliv er tingenes betydning selvfølgelig
og måske ubemærket.
Med ændrede betingelser i hverdagen får ting nye betydninger. Dåseåbneren
der før var en mulighed bliver en begræsning. Gulvtæppet og badekarret bliver
en risiko. I det afhængige liv bør man være meget opmærksom på tingenes betydning,
men hvordan?
Til det afhængige liv er der opfundet megen teknologi som skulle gøre livet lettere
og mere uafhængigt men hvor meget ved vi f.eks. om livet med rollator?
Dagens sociale orden
Søren har udviklet en helt fantastisk evne til med sin hørelse at registrere, hvad
der sker omkring ham og hvem, der er inden for hans rækkevidde. Han sætter
faktisk en ære i at vide, hvem der er omkring ham, for jeg vil jo gerne kunne
tiltale dem med navn. Sædvanligvis volder det ikke Søren problemer at lytte sig
frem til, hvem der er omkring ham, men afløsere og vikarer volder ham problemer,
og Søren kan ikke altid leve op til sine egne normer om høflig tiltale.
Søren har på sin side ikke noget imod at være på fornavn og blive kaldt Søren
af personalet. Han sætter pris på at have en god og tæt kontakt til specielt de
faste medarbejdere, men det irriterer ham, hvis personalet f.eks. ikke holder lidt
lav profil omkring praktiske gøremål (forespørgsler om toiletbesøg, læggen tøj
på plads i skabet mv), når han f.eks. har gæster på besøg.
Tidens fylde
89