HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

spørgsmål, men faktuelle spørgsmål, og vi har bestræbt os på at komme nærmere
nogle svar ved på nærmeste hold – gennem feltstudier og interviews - at
få indblik i det liv, gamle mennesker lever dag efter dag efter dag. Vi har været
på jagt efter ord, begreber og illustrationer, der gør det muligt at se og forstå
sider og aspekter ved hverdagslivet og livsmønstret, som ligger i periferien af
vores almindelige opmærksomhedsfelt.
De konkrete hverdagslivsstudier har skærpet vores opmærksomhed mod tiden
og de tidsenheder, som er det stof, som livet, vores oplevelser af og vores fortællinger
om livet, består af. Vi har oplevet en fascinerende verden åbne sig,
når vi har kigget nærmere på såvel korte, flygtige øjeblikke, stunder, sammenhængende
sekvenser og længerevarende forløb eller hele livsperioder.
Nogle gange har vi fokuseret snævert på et udsnit af tid, når vi f.eks. har bestræbt
os på:
• at synliggøre det, som i VEGA’s livsmønsterterminologi benævnes som
scenerier, som er de karakteristiske sammenhænge af gentagne begivenheder;
f.eks stå-op-scenerier, morgenbadsscenerier, ta-tøj-påscenerier
• at synliggøre de betydninger, som konkrete personer tillægger bestemte
scenerier. Vi kaster lys over betydninger ved f.eks. at gennemføre betydningsanalyser
af fortællinger om aktiviteter, der relaterer sig til måltider
• at klassificere livsmønstre og knytte benævnelser til tidens umiddelbare
karakteristika: samværstid, alenetid, måltid, flytteperiode, arbejdstid,
transporttid, opbrudstid mv.
• at synliggøre og benævne forhold,som har indvirkning på, hvordan tiden
fungerer for konkrete personer. Vi kaster lys over tidens funktionalitet og
kvalitet med begreberne råderum, tidens orden og tidens fylde.
Andre gange har vi mere set på sekvenser af tidsrum, når vi f.eks. har bestræbt
os på:
• at synliggøre sammenhænge mellem forskellige scenerier. Vi
kaster lys over sådanne sammenhænge ved f.eks. at konstruere
måltidshistorier og hverdagshistorier.
Endelig har vi set på tiden i en kontekst, når vi f.eks. har bestræbt os på:
• at synliggøre samspillet mellem gamle menneskers hverdagsliv og hjælpesystemets
visitations- og arbejdspraksis. Vi kaster lys over samspillet
med en illustration af to verdener: tilværelsessiden og arbejdspraksissiden,
der tilsammen er kontekst for det, vi betegner som ”det afhængige
hverdagsliv”.
• at indkredse nogle samspilsvariable, som har indvirkning på, hvordan
samspillet fungerer. Vi kaster lys over samspillet mellem gamle menneskers
liv i hverdagen og hjælpesystemets arbejdspraksis med begreberne
timing, tempo og tydning.
• at synliggøre den måde, som f.eks. visitatorer gennem samtale forholder
sig til livet i hverdagen på. Vi synliggør, hvad der falder hhv. uden for og
inden for visitatorernes bevidste opmærksomhedsfelt og konstruerer
115