HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

der knytter an til ældreområdet. Det har derfor været nødvendigt at udvikle en
form for ydre organisering, der kan styrke mulighederne for at gennemføre videnskabende
aktiviteter i organisationer, der er indrettet til andre formål. VEGA
er, som det er fremgået af kapitel 2, karakteriseret ved en særlig form for netværksdannelse
bygget op omkring: kontrakten, forpligtelsen til at arbejde projektorienteret
inden for hovedtemaet: ”Hverdagsliv hos gamle”, vidensdeling,
vidensformidling etc.
Knud Ramian har gennem årene kontinuerligt opsamlet viden om videnskabende
netværk og f.eks. lagt tekster ud på Center for Evaluerings hjemmeside
hvorfra nedenstående beskrivelse er hentet.
Videnskabende netværk er forskellige arbejdsformer, der har det til fælles, at de
rummer mennesker, der samarbejder målrettet og produktorienteret, om at skabe
viden på et bestemt praksisområde og dele den med andre.
Videnskabende netværk kan samarbejde om forskellige former for viden: beskrivende
og synliggørende viden, problemløsende viden om metoder og deres
resultater,
Videnskabende netværk kan betjene sig af forskellige strategier til dokumentation
af deres viden. Praksisforskning er een af mulighederne, men langt fra den
eneste.
Der er mange måder at arbejde med videnskabende netværk på, men videnskabende
netværk er noget andet end f.eks. erfagrupper og faglige netværk
Erfagrupper, reflekterende teams og ligende arbejder med at dele erfaringer for
deltagernes egen skyld. Videnskabende netværk arbejder med produktion af
viden dvs. noget der kan formidles ud over gruppen selv.
http://www.ceps.suite.dk/visnet.html
På adressen er der flere henvisninger til eksempler på netværk.
Casestudiet
I og med at genstanden for netværkets interesse er hverdagslivet og dermed
det liv, mennesker lever på tværs af flere kontekster, har vi i VEGA været nødsaget
til at benytte ganske særlige tværgående undersøgelses- eller forskningsstrategier.
Indtil videre har casestudiet været en foretrukket forskningsstrategi.
Casestudiet er klassisk i etnologi, etnografi, kultursociologi, men både i biologi
og psykologi har studiet af enkelttilfælde, hvor der bruges mange datakilder,
været frugtbart ved etablering af ny erkendelse. Casestudiet har indtil for nylig
været ilde set i de mere positivistiske videnskabelige kredse, men er i dag en
anerkendt strategi, når ”forskeren ikke har kontrol over begivenhederne, når
fokus er et aktuelt fænomen i det virkelige liv, og når grænsefladen mellem fænomen
og kontekst ikke er selvindlysende klar”. Denne definition stammer fra
Yin, R.K. der med sine bøger i særlig grad har bidraget til at gøre casestudiet
anerkendt som hypotesetestende forskningsmetode (Yin, 2003).
66