HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

ning og tænkemåder (Jensen, 1999, Ramhøj, 1995). Problemet er blot, at hverdagslivstænkning
endnu i stor udstrækning er en udpræget akademisk disciplin,
og at den ikke i særlig udstrækning er præsenteret i en for praktikere mere anvendelig
og praksisrelevant form. Et sådant arbejde skal sandsynligvis i stor
udstrækning udføres af praktikerne selv. Interessant i den forbindelse er LIFOnetværket,
der er et flerforgrenet netværk af praksisforskere inden for psykiatriområdet.
Dette netværk er et søsternetværk til VEGA, men blot væsentligt større.
Knud Ramian fungerer sammen med psykologen Jonas Gustavsen som
tovholder og faglig konsulent i forhold til LIFO-projekterne, og i to bøger ”Liv i
fokus” fra 1998 og ”Livshistoriefortællingen” fra 2004 præsenteres nogle tanker
om hverdagsliv, som også udgør en del af VEGA-netværkets teoretiske fundament.
Den teoretiske platform - Hverdagslivsforskning og teori
Hverdagsliv er et komplekst fænomen, som det er en udfordring at studere.
Nogle af de tidlige teorier var for abstrakte og generelle til at kunne fange hverdagens
mikrosociale virkelighed men senere har personer som den østrigske
sociolog Alfred Schutz (1899-1959), sociologerne Berger (f.1929) og Luckmann
(f.1927), og Habermas (f. 1929) formuleret nogle socialpsykologiske begrebssæt,
der siden er blevet flittigt brugt i konkrete studier af hverdagslivet. De
klassiske hverdagslivsteorier er ikke nemme, og VEGA-netværket har lige så
gerne søgt inspiration i andre forfatteres kyndige udlægning af svære tekster.
Således har f.eks. sociologen Birthe Bech-Jørgensen, kultursociologen Christine
Swane samt den norske kulturantropolog Marianne Gullestad været inspirationskilder.
Endvidere har VEGA-deltagerne med afsæt i deres forskellige fagligheder som
socialrådgiver, ergoterapeut, psykolog mv. trukket på en bred vifte af tanker og
teorier, der ikke kan rubriceres under betegnelsen hverdagslivsteori, men som
alligevel kan kaste lys over området. Repræsentanter for hverdagslivsrelevante
tænkere er f.eks. Aaron Antonovsky, Klaus Holzkamp, Ole Dreier og Daniel
Stern.
En væsentlig ambition i VEGA-netværket har som udgangspunkt været at oparbejde
en fælles grundforståelse for, hvilke fænomener der kan henregnes under
hverdagslivsfænomener. Uden en sådan afgrænsning bliver hverdagsliv let det
hele, hvilket gør det til en absurd størrelse at udforske mere systematisk.
I VEGA og i LIFO forstår vi hverdagslivet som livets gang, dvs. det vi taler med
hinanden om, når vi fortæller om, hvordan vores dage, uger eller år er gået.
(Ramian, 1998) I hverdagslivet finder vi med Marianne Gullestads ord enkeltmennesket
på hjemmebane (Gullestad, 1995). Vi er alle gennem vores konkrete,
situerede, kropslige tilstedeværelse indviklet i hverdagens flow af øjeblikke,
steder, situationer, sociale møder, begivenheder og gøremål, og ud fra denne
position ’midt i det hele’ suger vi oplevelser og indtryk til os, som vi uden større
vanskeligheder kan dele med hinanden i form af mikrobiografiske fortællinger.
Følgelig finder det ikke bare èt hverdagsliv, men mange.
50