HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

More documents

Recommendations

Info

get af kompleksitet. Der er tusinde ting, der spiller ind. Der er tusinde ting at lægge mærke til eller at se bort fra. Specielt er der en risiko for, at det banale, det kendte, det gentagelige forsvinder ud af vores opmærksomhedsfelt. Fagpersoner vil, alt afhængig af deres ståsted i det fagprofessionelle felt, være tilbøjelige til at anlægge bestemte perspektiver på alt, hvad de ser (Wacherhausen, 2002). Mange fagprofessionelle har i alt for lang tid været blinde på det øje, der handler om kontekst og hverdagsliv, og VEGA-projekternes begreber og modeller er tænkt som en slags ’briller’, der netop kan være med til at skærpe fagfolks blik for øjeblikke, stunder, sekvenser og længerevarende tidsforløb. Antagelsen i VEGA er, at en billed- og begrebsliggørelse af tiden som kortvarigt eller længerevarende fænomen kan inspirere fagpersoner til at dvæle ved tiden. Vi er inspireret af Stern og andre, der antager, at jo længere en terapeut kan forblive i det nuværende øjeblik og undersøge det, jo flere forskellige veje vil åbne sig i terapien. (Stern, 2004). Også Tom Andersen fremhæver vigtigheden af, at en terapeut har øjne og ører med sig i nuet og giver som eksempel, at terapeuten ved f.eks. at være opmærksom på en klients vejrtrækning i samtalesituationen kan få vigtige meldinger om bevægelser i samtalen og om klienten føler sig vel eller uvel ved at være en del af den (Andersen, 1992). Inspireret af disse tanker om nuet og terapi antager vi i VEGA, at jo længere fagpersoner kan forblive i øjeblikket, i stunder, i sekvenser og i forløb og kigge sig godt for og suge indtryk til sig, jo flere forskellige veje vil åbne sig i den daglige arbejdspraksis. Det handler om at påskønne den rene, rå oplevelse og procesbeskrivelse og ikke straks gå i gang med at tolke eller tilskrive mening. Når det levede liv betragtes i tidsligt perspektiv med nuværende øjeblikke, stunder, sekvenser og forløb som fokus, begynder man at se det udfolde sig på en anden måde, end man er vant til. At føle Vidtåbne sanser er et godt udgangspunkt for at lade sig berøre af de indtryk, der strømmer en i møde fra omgivelserne. Faktisk kan vi som mennesker næppe undgå at lade os berøre, hvis vi vel at mærke lader indtryk slippe ind. Nye teorier om spejlneuroner rummer i den forbindelse interessante perspektiver. Filosoffen Keld Brikner fremhæver i en artikel fra 2001 vigtigheden af, at mennesker, der arbejder med mennesker, lader sig berøre. I artiklen præsenterer han begrebet om et godt moralsk arbejdsmiljø, der opstår på en arbejdsplads, hvis medarbejdere i det daglige ikke blot lader sig vejlede og retlede af regler, men også bruger deres egen moralske dømmekraft i forhold til at vurdere, om arbejdet er gjort godt nok, og om konkrete situationer fungerer på en god måde for de mennesker, der er afhængige af hjælp. Keld Brikner taler om, at den moralske stillingtagen skal udspringe af hver enkelt medarbejders oprigtige engagement om at gøre det så godt, man kan, for de mennesker man skal hjælpe, inden for rammerne af de ressourcer, der står 132
til rådighed. Keld Brikner opfatter ikke engagement som en individuel sag, og han påpeger vigtigheden af, at der i personalegrupper er et kollektivt engagement i arbejdet, og at arbejdspladsen giver den enkelte nogle vilkår for at være engageret, for at tage det moralske ansvar på sig. Det er disse vilkår, Keld Brikner betegner som det moralske arbejdsmiljø. Ifølge Keld Brikner skal kolleger forpligte hinanden til f.eks. at tage følgende spørgsmål op i forhold til konkrete episoder: - Kan arbejdspladsen være den hjælp bekendt, den yder nu? - Kan den enkelte ansatte være sin indsats bekendt? Medarbejdere skal dagligt forholde sig til, hvad der er den lavest moralsk acceptable kvalitet af en given indsats. Ansatte på en arbejdsplads har som Keld Brikner udtrykker det: En uformel viden om, inklusive en kompetent vurdering af, hvad der foregår på en arbejdsplads; en viden der strækker sig ind i kroge, hvor formel kontrol aldrig kan komme. Den velfungerende personalegruppe kan høre på hinanden, hvordan det går. Deres gensidige udveksling af erfaringer med helt konkrete arbejdssituationer er som et stetoskop: den ukyndige kan dårligt skelne hjertets højlydte banken fra den støj, vedkommende selv laver med redskabet; den kyndige kan høre, hvad der foregår inde i lungernes fineste porer. Det er denne viden, der skal aktiveres. (Brikner, 2001) Som følge af vores optagethed af, hvordan professionelle hele tiden skal have føling med stunder og begivenheder og deres egen deltagelse i forhold hertil synes der at være god grund til, at vi i VEGA interesserer os for filosoffen Ole Fogh Kirkebys nye bog ”Eventum Tantrum – begivenhedens ethos. Den blev udgivet i begyndelsen af marts og ud fra en kort omtale af bogen, som Ole Fogh Kirkeby har udarbejdet synes hans studie af begivenheden – om end det er af filosofisk karakter – at rumme indsigter, der kan give inspiration til VEGA’s studie af tider. www.exart.dk/cal/OmEventumTantum.pdf At tænke Som det fremgår af kapitel 5, er vi i VEGA meget optaget af at synliggøre, hvordan mere systematiske tanker eller refleksioner over praksis kan finde sted. I den forbindelse er brugen af sproget et nøgleomdrejningspunkt. Medarbejderes evne til at indsamle og formidle indtryk om konkrete situationer er, således som Brikner også er inde på, et omdrejningspunkt i etableringen af en faglig kultur inden for ældreområdet. Sprogliggørelse er midlet til, at mennesker kan tænke med på hinandens tanker, og det giver mulighed for at mennesker i fællesskab har mulighed for, at opnå en viden, der rækker ud over commonsense niveauet Sprogliggørelse og udveksling af tanker skaber fællesskab og åbner op for, at en medarbejdergruppe kan arbejde bevidst på både at fastsætte og at håndhæve standarder og normer for godt arbejde. 133
Page 1:
HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet
Page 5 and 6:
RESUMÉ OG STATUS Formålet med den
Page 7 and 8:
- at en ekstern instans (Dansk Gero
Page 9 and 10:
praksis både kan forstås som prak
Page 11 and 12:
• at synliggøre samspillet melle
Page 13 and 14:
Den beskrivende viden skal ikke und
Page 15 and 16:
INDLEDNING I 1995 tog Dansk Geronto
Page 17:
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
Page 20 and 21:
Hjemmehjælp fremstilles som en kon
Page 22 and 23:
Hverdagens stunder og den evige str
Page 25 and 26:
Kapitel 2 PRÆSENTATION AF VEGA-NET
Page 27 and 28:
ducerer badeværelsesudstyr og har
Page 29 and 30:
Bolighistorier Ud fra den betragtni
Page 31 and 32:
hed for social kontakt, giver mulig
Page 33 and 34:
Videnskabende netværk Det var en v
Page 35 and 36:
På baggrund af litteraturstudier o
Page 37 and 38:
Efter en indledende periode, hvor p
Page 39 and 40:
Det overordnede formål var at forb
Page 41 and 42:
Projektets brugsværdi: Teoretisk b
Page 43 and 44:
Modellen sætter fokus på, at mest
Page 45 and 46:
handlinger er rettet imod, og borge
Page 47:
særlige medarbejderressourcer. Det
Page 50 and 51:
ning og tænkemåder (Jensen, 1999,
Page 52 and 53:
Livsmønstret - et aspekt ved hverd
Page 54 and 55:
Når vi taler om, at gamle fru Jens
Page 56 and 57:
Figuren herunder illustrerer, hvord
Page 58 and 59:
En model for social aldring I relat
Page 60 and 61:
Man kan sige, at man er blevet soci
Page 62 and 63:
Livsmønstre Som tidligere nævnt e
Page 64 and 65:
anden situation end en gammel mand
Page 66 and 67:
der knytter an til ældreområdet.
Page 68 and 69:
I modsætning til disciplinforskere
Page 70 and 71:
Tænkningen omkring den ’Den soci
Page 72 and 73:
meget opmærksomme på måden som f
Page 74 and 75:
De fleste mennesker bevæger sig i
Page 76 and 77:
Viftemodellen rummer to dimensioner
Page 78 and 79:
dom eller svækkelse er meget henvi
Page 80 and 81:
gende procesenhed i musikoplevelsen
Page 82 and 83: og hvis den er det, så er det ikke
Page 84 and 85: efter personalet. Lise dukker op, o
Page 86 and 87: - Det oplevede råderum er Sørens
Page 88 and 89: Det er ikke uvæsentligt for Søren
Page 90 and 91: Tidens fylde er egentligt et bibels
Page 92 and 93: Planlægning: Asger skriver en sedd
Page 94 and 95: Spisning: Rammerne om spisningen g
Page 96 and 97: casen - i dagen og vil have indvirk
Page 98 and 99: Det første møde mellem tilværels
Page 100 and 101: Når dagen bliver et arbejdsmæssig
Page 102 and 103: - Hvis jeg skal på toilettet, kan
Page 104 and 105: Uddrag af observationsnoter: En af
Page 106 and 107: jeg sige, ellers gør de jo selvfø
Page 108 and 109: I vores datamateriale har vi ledt e
Page 110 and 111: de. Det er bedre at være hernede,
Page 112 and 113: Generationshistorien Det enkelte me
Page 114 and 115: dese behandleres, fagfolks eller fo
Page 116 and 117: nogle idealtypiske livsorienterede
Page 118 and 119: Kapitel 5 VEGA-METODE Omtrent samti
Page 120 and 121: der ligger til grund for megen trad
Page 122 and 123: ede erfaringer. Hvad handler situat
Page 124 and 125: savnes en form for Anvendt gerontol
Page 126 and 127: liv og opfange rigdommen i øjeblik
Page 128 and 129: Kapitel 6 VEGA I PRAKSIS Af de fore
Page 130 and 131: dex, i vejledningssituationer eller
Page 134 and 135: At handle Brugen af sanser, følels
Page 136 and 137: side og en negativ side, således a
Page 138 and 139: netop en hverdagslivsorienteret erh
Page 140 and 141: Kapitel 7 FREMTIDENS UDFORDRINGER D
Page 142 and 143: kumentationsarbejde overfører vi,
Page 144 and 145: stadig tydeligere toner frem for os
Page 146 and 147: LITTERATUR Andersen, J. (2004) ViCo
Page 148 and 149: Elbrønd, Marianne (2000) Det afhæ
Page 150 and 151: Ramian, Knud: ”Livsmønstre hos g
show all

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?