HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

• at synliggøre samspillet mellem gamle menneskers hverdagsliv og hjælpesystemets
visitations- og arbejdspraksis. Vi kaster lys over samspillet
med en illustration af to verdener: tilværelsessiden og arbejdspraksissiden,
der tilsammen er kontekst for det, vi betegner som ”det afhængige
hverdagsliv”.
• at indkredse nogle samspilsvariable, som har indvirkning på, hvordan
samspillet fungerer. Vi kaster lys over samspillet mellem gamle menneskers
liv i hverdagen og hjælpesystemets arbejdspraksis med begreberne
timing, tempo og tydning.
• at synliggøre den måde, som f.eks. visitatorer gennem samtale forholder
sig til livet i hverdagen på. Vi synliggør, hvad der falder hhv. uden for og
inden for visitatorernes bevidste opmærksomhedsfelt og konstruerer
nogle idealtypiske livsorienterede samtalemodeller og peger på et muligt
indhold og en mulig proces.
• at synliggøre sammenhænge mellem mønstre, der tegner sig i livhistorien
og mønstre, der tegner sig i hverdagslivet. Vi kaster lys over sådanne
sammenhænge ved f.eks. at konstruere bolighistorier med indbyggede
flyttemønstre og sammenholde dem med de flyttemønstre, som slår
igennem i forbindelse med flytning i alderdommen.
• at se og forstå hverdagslivets mikromønstre på baggrund af nogle lidt
større mønstre, der præger livshistorien. Vi kaster lys over mønstrenes
tendens til reproduktion ved at sammenholde tre typer af historier: hverdagshistorien,
livshistorien og generationshistorien.
Den oparbejdede teoretiske viden kan ses dels som et bidrag til gerontologien
og til forståelsen af ældres liv og dels som et bidrag til ældreområdets praksis
og til forståelse af samspillet mellem ældres tilværelse og hjælpesystemernes
arbejdspraksis.
VEGA-projekternes teoretiske referenceramme bevæger sig med sin stærke
orientering mod det komplekse, levede liv i hverdagen videre end mange generaliserede
aldringsmodeller. Frem for at operere med kategoriseringer af mennesker
eller grupper af mennesker har VEGA-projekterne som fælles mål, at de
prøver at anvise nogle veje til, hvordan praktikere kan øge sensitiviteten og lydhørheden
over for forskelle mellem ældre; deres værdier, kulturelle tilhørsforhold,
individuelle meninger m.v., således som de konkret viser sig i hverdagens
øjeblikke, stunder, sekvenser og forløb.
VEGA metode:
Det er relevant at gennemføre studier, som kan kaste lys over såvel det uafhængige
som det afhængige hverdagsliv hos gamle, men lige så relevant er det
også at kaste lys over måder at lave sådanne hverdagsstudier på. Hvis ældreområdets
medarbejdere kan inspireres til selv at se på, at undersøge hverdagsliv
og opfange rigdommen i øjeblikke, stunder, sekvenser og forløb, vil der være
skabt et afsæt for, at de kan gå til praksisfeltet med en ny åbenhed.
I VEGA har vi erfaret, at en orientering mod hverdagslivet ikke bare falder naturligt
for fagpersoner, der er oplært i traditioner, hvor det meget handler om at få
11