HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

og hvis den er det, så er det ikke umiddelbart indlysende, hvilke problemer der
muligvis trænger til at blive løst.
På samme måde som en skriftlig tekst skal læses og tydes, før de nedfældede
bogstaver og sætninger kan give mening, må tidsrum, stunder og situationer
også tydes. Meningen med situationen på billedet springer ikke op i ansigtet på
iagttageren, men en opmærksom iagttager, der giver sig tid til at bruge sine
sanser, og som ved, hvad der er særligt relevant at kigge efter, kan måske få
øje på nogle tegn (en akavet stilling, en stille jamren, tavshed og ubevægelighed,
tomme øjne), nogle sammenhænge (de sad der også sidst, jeg gik igennem
fællesrummet; fru P. plejer da at sove til middag nu; det ligner ikke fru S. at
forlade sin stue i sutsko), som tillader hende at sige, hvad der eventuelt ikke
fungerer i situationen, og i hvilken retning situationen trænger til at blive ændret.
For ikke at blive overvældet af indtryk må iagttageren et eller andet sted udvælge,
hvad hun vil betragte som kernen i situationen. Det problematiske ved situationen
må defineres, før der kan gribes til en eventuel løsning. Denne tankegang
er inspireret af den amerikanske filosof, Donald A. Schön, der indgående
har beskæftiget sig med, hvordan praktikere tænker og handler i deres daglige
arbejde (Schön, 2000). Fagfolk der tager del i andre menneskers hverdagsliv
må lære sig at gøre hverdagens mønstre og træk tydelige, for tydelighed er essentiel
for at kunne gribe forandrende ind i hverdagen med det formål at forny
eller forbedre den.
For den medarbejder, der passerer igennem plejehjemmets fællesrum og ser
de to kvinder ved bordet, handler det om på stedet at pejle sig frem til, hvordan
stunden og situationen fungerer for de to kvinder. Hvilke muligheder har de to
kvinder f.eks. for at udfolde sig fysisk og psykisk og eventuelt påvirke den situation,
de er i. Kan de f.eks. selv bevæge sig omkring i omgivelserne? Kan de
skifte stilling ved egen hjælp? Kan de orientere sig i omgivelserne? Ved de,
hvor de er? Kan de komme i kontakt med andre, hvis de har brug for hjælp?
Med afsæt i projekt, Det afhængige hverdagsliv, er der indkredset en række
begreber, der kan bidrage til synliggørelse og forståelse af stunders og situationers
funktionalitet og kvalitet. Disse begreber: råderum, dagens orden og tidens
fylde, uddybes i det følgende med afsæt i beskrivelse af en konkret dag i en
gammel mands liv.
Sørens dag
Søren var på undersøgelsestidspunktet 83 år og havde boet på plejehjem i fire
år. Han havde et svageligt helbred og var helt afhængig af hjælp. Han var bl.a.
blind og ude af stand til at gå, da han som følge af sukkersyge havde fået amputeret
det ene ben. På trods af sine handicaps havde han en meget udadvendt
og positiv livsindstilling,
82