HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

I modsætning til disciplinforskeren retter praksisforskeren sin opmærksomhed
mod fænomener i praktikerens hverdag. Forskningsspørgsmålene er født ud af
de erfaringer en konkret person gør i sit arbejde, og personens stærke engagement
i forhold til at vide noget mere eller gøre noget bedre. Det er forskningens
målsætning at producere en viden, der kan gøre en forskel i praksis.
Praksisforskningen er forskning. Det betyder, at praksisforskeren tilstræber en
systematisk arbejdsproces vedrørende problemformulering, begrebsafklaring,
metodisk indsamling af data og en konsekvent analyse af dem. Der er mange
forskellige forskningsstrategier. Praksisforskere kan som andre forskere være
uenige om, hvad den rigtige strategi er, men de er overalt enige om kravet om
systematik og konsekvens.
Praksisforskningen er karakteriseret ved at være gennemførlig i praksis. Den er
"do–able". Det betyder, at praksisforskeren er i stand til at tilpasse sine metoder
på en måde, der gør det muligt at gennemføre forskningsaktiviteterne. Praksisforskning
kan som anden forskning få problemer med validiteten. Altså svært
ved at give svaret på det undrende spørgsmål: Kan det virkelig passe? Kunsten
er naturligvis at vide, hvilke kompromiser man indgår og dermed også vide,
hvilke muligheder og begrænsninger det giver for konklusionerne.
Praksisforskeren er optaget af at kommunikere med andre praktikere. Det betyder
i praksis ofte, at rapporter fra praksisforskning er fyldige sager. Hvis andre
praktikere skal bruge det, man har fundet ud af, kræver det ofte omhyggelig
beskrivelse, hvad det egentlig er, man har gjort, og i hvilken kontekst man har
gjort det. Det ser ud til at forskellige praksisfelter udvikler deres egen praksisforskning.
http://www.ceps.suite.dk/visnet.html
Deltagerne i VEGA netværket bestod i en lang periode udelukkende af undervisere
fra de korte og mellemlange social- og sundhedsuddannelser, og vi har
været opmærksomme på, at undervisere, der befinder sig i en uddannelsessammenhæng,
laver praksisforskning på andre vilkår end praktikere, der forsker
i egen praksis. Undervisere, der i VEGA sammenhæng giver sig af med praksisforskning
anlægger et bredt perspektiv på uddannelsesmæssig praksis, idet
kerneaktiviteten ikke afgrænses til at bestå af iscenesættelse af læreprocessser
og formidling af viden, som andre har skabt, men udvides til også at omfatte
skabelse af viden om den virkelighed, som uddannelserne uddanner til
Praksisforskning udført med afsæt i uddannelsesmiljøer har i VEGA sammenhænge
antaget flere former: Dels har undervisere bevæget sig uden for de
snævre uddannelsessammenhænge for ved selvsyn og ved egen kraft at studere,
hvordan gamle mennesker lever livet – både når de er afhængige og ikke
afhængige af hjælpesystemer. Dels har undervisere i studiet af gamle menneskers
liv og samspillet med hjælpesystemer involveret ældreområdets praktikere
i udforskningen af eget praksisfelt og dermed gjort praktikere til medforskere.
68