HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Professionel praksis udføres et sted, men har først og fremmest til opgave
at få betydning for brugernes praksis andre steder. Det gælder brugernes
livskvalitet der, hvor de lever til daglig. De professionelle må opøve en decentreret
betragtning af deres eget virke set ud fra brugernes daglige kontekster.
De må kunne se den begrænsede professionelle kontakt- og virkningsflade
ud fra dens betydning for det, der sker imellem og bagefter,
hvor de ikke er til stede. Den professionelle må kunne udøve sin praksis
sådan, at hvad der sker i behandlingen kan blive et godt led i, hvad der
kan ske til andre tider og på andre steder. (Dreier, 1996)
Velfærdsstatens institutioner samt de medarbejdere, der er ansat her indenfor,
er i høj grad med til at påvirke både hverdagslivets betingelser samt menneskers
forudsætninger for at håndtere disse betingelser. De er i høj grad medvirkende
til, om betydningsfulde livsmønstre forfalder eller vedligeholdes. Hvis
livsmønstre skal respekteres og vedligeholdes, kræves det, at medarbejdere
kan identificere og beskrive nogle bestemte mønstre og sekvenser i et gammelt
menneskes hverdag og bruge denne indsigt som udgangspunkt for en forhandling
med de gamle.
Et centralt spørgsmål, som VEGA-netværket er meget optaget af, handler om,
hvordan velfærdssystemet og dets hjælpere kan tilrettelægge en arbejdspraksis
og et arbejdsliv, således at arbejdet ikke bare bliver udført og ydelser leveret,
men bidrager til, at mennesker kan opretholde et hverdagsliv med mange kvaliteter.
I det følgende zoomes der yderligere ud, og hverdagslivets øjeblikke,
stunder og sekvenser ses i større kontekster: først i en kontekst, hvor hjælpesystemet
toner tydeligt frem og siden i en kontekst, hvor den historiske og biografiske
dimension i menneskers eget levede liv toner tydeligt frem.
Tiden i kontekst
Gamles hverdagsliv i en hjælpekontekst
Omgivelser er, således som det også fremgår af modellen for social aldring, i
høj grad med til at sætte rammerne for hverdagens funktionalitet og kvalitet; i
form af f.eks. råderum, orden og fylde.
Alle mennesker skaber selv et hverdagsliv, men alle mennesker er samtidig
også underlagt nogle rammer og vilkår for, hvordan et hverdagsliv kan udfolde
sig. Når menneskers hverdagsliv bliver et arbejdsmæssigt anliggende for andre,
underlægges den enkelte et dobbelt sæt af rammer, idet både hjælpesystemets
arbejdspraksis og borgerens individuelle tilværelse indeholder muligheder
og begrænsninger for den enkeltes handlekraft og områder at gebærde
sig indenfor. Disse rammer kan man under ét kalde det afhængige hverdagslivs
betingelser. Disse rummer både muligheder og begrænsninger for den enkeltes
handlekraft og livsudfoldelse.
I forbindelse med VEGA-projektet ”Det afhængige hverdagsliv” blev hver case –
hver dag – set i en kontekst. Hver case – hver dag ’gemmer i sig’ hhv. en arbejdspraksisside
og en tilværelsesside, som begge på forskellig vis ’slår ud i’
95