HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

More documents

Recommendations

Info

Hjemmehjælp fremstilles som en kontant form for opgaveløsning, som der nøje kan sættes ydre iagttagelige succeskriterier, standarder og tidsnormer op for. Arbejdet inden for ældreområdet reduceres i mange sammenhænge til ren opgaveløsning, men det er mere kompliceret end som så. Der er ikke kun tale om, at en udefra kommende person yder en praktisk håndsrækning i det levede liv og kompenserer for det, man ikke selv kan. Dette kan i sig selv være særdeles grænseoverskridende, idet det f.eks. kan indebære, at andre tager del i de mest private og intime aspekter af livet - nemlig dem der har med kroppens pleje og funktion at gøre. Indlemmelsen af en anden person i det konkrete, levede liv medfører også, at det oplevede liv og det betydningsfulde i hverdagen er under påvirkning udefra. De handlinger, som ældreområdets medarbejdere iværksætter, sætter sig ikke kun ydre spor i menneskers levede liv i form af konkret opgaveløsning, men også indre spor i menneskers oplevede liv i form af ændrede perspektiver på tilværelsen, identitet mv. Det kan godt være, at det udefra betragtet ser ud, som om to forskellige personer får tildelt samme hjælp fra det danske velfærdssamfund – en times rengøring hver 14. dag samt hjælp til bad en gang om ugen – men reelt kan der være en verden til forskel på den indvirkning, som hjælpen får på de to personers levede og oplevede liv. Den samme ’portion’ hjælp kan i det levende og dynamiske samspil mellem to mennesker udmønte sig i noget, der i den ene ende af et kontinuum opleves som et godt og positivt bidrag til tilværelsen og i den anden ende af kontinuumet opleves som et nødvendigt onde eller en belastning. Faggrupper, der tager del i andre menneskers hverdagsliv, må have en skærpet bevidsthed om og en nuanceret forståelse af hverdagen, som den leves og opleves af helt almindelige mennesker. Derfor har de uddannelsesinstitutioner, der uddanner ældreområdets medarbejdere, en ganske særlig forpligtelse til at beskæftige sig med det særlige forskningsfelt, som det to-dimensionelle hverdagsliv hos gamle er. En central opgave består i at gennemføre studier, som kan kaste lys over livet, som det tager sig ud nedefra – fra almindelige gamle menneskers perspektiv. Det at give stemme til de gamle gennem f.eks. VEGA projekter kan i bedste fald være med til at berige det kundskabsgrundlag, som ældreområdets medarbejdere arbejder ud fra, men en anden og i virkeligheden endnu mere central opgave kunne handle om at inspirere ældreområdets medarbejdere til selv at gå til praksisfeltet med en ny åbenhed, så opmærksomheden skærpes mod såvel det levede som det oplevede liv. Inden for ældreområdet er der brug for en ny faglighed der mere betoner vigtigheden af at kunne fornemme her-og-nu frem for at kunne tage afsæt i viden, som andre har skabt. Viden om hverdagsliv rækker ud over såvel hverdagsviden samt viden, der har en almengyldig karakter Ældreområdets medarbejdere vil hele tiden stå over for udfordringen om at skulle samarbejde med helt unikke personer om løsningen af helt konkrete problemer. Arbejdsfeltet er konkrete situationer, der aldrig har været og aldrig vil komme igen. Der er kort sagt tale om situationer, hvor rutinen ikke rækker, og svarene ikke er givet på forhånd. De kompetencer, der efterspørges inden for 20
ældreområdet i dagens foranderlige samfund, rækker derfor klart ud over såvel almindelig paratviden som viden, der antages at have en almengyldig karakter. Den kundskabsbase, som ældreområdets medarbejdere skal kunne trække på i deres udførelse af arbejdet, skal derfor være anderledes. For at kunne tage del i andre menneskers hverdagsliv på en ordentlig måde, må de kunne tænke ud over den hverdagsbevidsthed, som vi ellers normalt kan klare os langt med i hverdagen. Hverdagsbevidstheden er alt det, der sidder på rygmarven. Den er ofte ikke sprogligt formuleret, og den kan derfor ikke deles med andre. Inden for et arbejdsfelt, hvor mange fagfolk skal samarbejde om at tage sig af mange mennesker, opstår der såkaldte behandlings- og omsorgskæder. Udførelse af et stykke arbejde eller løsning af en opgave er ikke længere et individuelt anliggende, og derfor rækker hverdagsbevidstheden ikke. Et medarbejderkollektiv på et plejehjem eller i en hjemmepleje vil altid stå over for en opgave om at koordinere deres indsats gennem sproget. Gør de ikke det, opstår der let brudflader mellem professionelle kæder og det hverdagsliv, som modtagere af hjælp lever. Ældreområdets medarbejdere har, for at skærpe både deres individuelle opmærksomhed og den kollektive koordinerings- og samarbejdsevne, brug for at kunne sætte ord på og at kunne formidle erfaringer vedrørende andre menneskers hverdagsliv og deres egen deltagelse i dette hverdagsliv til hinanden. ”Bedre praksis vil således, som den norske filosof John Lundstøl har formuleret det, afhænge af mere præcis og udviklet kommunikativ kompetence hos de berørte professioner.” (Lundstøl, 2004) De store teorier når ikke ned i hverdagen Samtidig med at opmærksomheden mod menneskers hverdagsliv skærpes, skal velfærdsssystemets hjælpere være yderst opmærksomme på ikke at invadere eller diktere andre menneskers hverdagsliv. En traditionel ekspertstil, hvor fagfolk gør sig kloge på, hvad der er problemet, eller hvad der er et godt liv for andre vil ofte være en forfejlet strategi inden for ældreområdets arbejdsdomæne. Når arbejdsfeltet er hverdagslivet, er det pr. definition dem, der er modtagere af assistance, der er eksperterne. Ingen udefra kan komme med en viden om, hvad der er en god hverdag for den ene eller den anden. Dem, der arbejder i og med andre menneskers hverdagsliv, må tilpasse deres assistance til det enkelte menneskes livssituation. De må kunne anlægge et 'indefra' perspektiv, hvis de skal kunne danne sig et billede af, hvad der f.eks. fungerer og giver mening i andres liv. Det kræver teorier og metoder, der kan bruges til at begribe det enkelte menneskes liv – indefra og i en tidslig kontekst. Grundvidenskaberne er optaget af at skabe "stor teori", dvs. bestræbelserne går i retning af at finde frem til generelle og almene udsagn - udsagn som er gyldige for alle i alle situationer, altid. Praktikeren støder derimod netop ind i forskellene mellem mennesker og skal hele tiden kunne justere sin arbejdsindsats i forhold hertil (Ramian, 1998). 21
Page 1: HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet
Page 5 and 6: RESUMÉ OG STATUS Formålet med den
Page 7 and 8: - at en ekstern instans (Dansk Gero
Page 9 and 10: praksis både kan forstås som prak
Page 11 and 12: • at synliggøre samspillet melle
Page 13 and 14: Den beskrivende viden skal ikke und
Page 15 and 16: INDLEDNING I 1995 tog Dansk Geronto
Page 17: INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
Page 22 and 23: Hverdagens stunder og den evige str
Page 25 and 26: Kapitel 2 PRÆSENTATION AF VEGA-NET
Page 27 and 28: ducerer badeværelsesudstyr og har
Page 29 and 30: Bolighistorier Ud fra den betragtni
Page 31 and 32: hed for social kontakt, giver mulig
Page 33 and 34: Videnskabende netværk Det var en v
Page 35 and 36: På baggrund af litteraturstudier o
Page 37 and 38: Efter en indledende periode, hvor p
Page 39 and 40: Det overordnede formål var at forb
Page 41 and 42: Projektets brugsværdi: Teoretisk b
Page 43 and 44: Modellen sætter fokus på, at mest
Page 45 and 46: handlinger er rettet imod, og borge
Page 47: særlige medarbejderressourcer. Det
Page 50 and 51: ning og tænkemåder (Jensen, 1999,
Page 52 and 53: Livsmønstret - et aspekt ved hverd
Page 54 and 55: Når vi taler om, at gamle fru Jens
Page 56 and 57: Figuren herunder illustrerer, hvord
Page 58 and 59: En model for social aldring I relat
Page 60 and 61: Man kan sige, at man er blevet soci
Page 62 and 63: Livsmønstre Som tidligere nævnt e
Page 64 and 65: anden situation end en gammel mand
Page 66 and 67: der knytter an til ældreområdet.
Page 68 and 69: I modsætning til disciplinforskere
Page 70 and 71:
Tænkningen omkring den ’Den soci
Page 72 and 73:
meget opmærksomme på måden som f
Page 74 and 75:
De fleste mennesker bevæger sig i
Page 76 and 77:
Viftemodellen rummer to dimensioner
Page 78 and 79:
dom eller svækkelse er meget henvi
Page 80 and 81:
gende procesenhed i musikoplevelsen
Page 82 and 83:
og hvis den er det, så er det ikke
Page 84 and 85:
efter personalet. Lise dukker op, o
Page 86 and 87:
- Det oplevede råderum er Sørens
Page 88 and 89:
Det er ikke uvæsentligt for Søren
Page 90 and 91:
Tidens fylde er egentligt et bibels
Page 92 and 93:
Planlægning: Asger skriver en sedd
Page 94 and 95:
Spisning: Rammerne om spisningen g
Page 96 and 97:
casen - i dagen og vil have indvirk
Page 98 and 99:
Det første møde mellem tilværels
Page 100 and 101:
Når dagen bliver et arbejdsmæssig
Page 102 and 103:
- Hvis jeg skal på toilettet, kan
Page 104 and 105:
Uddrag af observationsnoter: En af
Page 106 and 107:
jeg sige, ellers gør de jo selvfø
Page 108 and 109:
I vores datamateriale har vi ledt e
Page 110 and 111:
de. Det er bedre at være hernede,
Page 112 and 113:
Generationshistorien Det enkelte me
Page 114 and 115:
dese behandleres, fagfolks eller fo
Page 116 and 117:
nogle idealtypiske livsorienterede
Page 118 and 119:
Kapitel 5 VEGA-METODE Omtrent samti
Page 120 and 121:
der ligger til grund for megen trad
Page 122 and 123:
ede erfaringer. Hvad handler situat
Page 124 and 125:
savnes en form for Anvendt gerontol
Page 126 and 127:
liv og opfange rigdommen i øjeblik
Page 128 and 129:
Kapitel 6 VEGA I PRAKSIS Af de fore
Page 130 and 131:
dex, i vejledningssituationer eller
Page 132 and 133:
get af kompleksitet. Der er tusinde
Page 134 and 135:
At handle Brugen af sanser, følels
Page 136 and 137:
side og en negativ side, således a
Page 138 and 139:
netop en hverdagslivsorienteret erh
Page 140 and 141:
Kapitel 7 FREMTIDENS UDFORDRINGER D
Page 142 and 143:
kumentationsarbejde overfører vi,
Page 144 and 145:
stadig tydeligere toner frem for os
Page 146 and 147:
LITTERATUR Andersen, J. (2004) ViCo
Page 148 and 149:
Elbrønd, Marianne (2000) Det afhæ
Page 150 and 151:
Ramian, Knud: ”Livsmønstre hos g
show all

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?