HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

More documents

Recommendations

Info

Man kan sige, at man er blevet socialt gammel, når man er nået til endestationen på en køreplan. Social alder er således et sammensat fænomen, der bestemmes af, hvor langt man er kommet på de forskellige løbebaner. Man kan tidligt komme til sin arbejdsmæssige endestation, men have fået børn i en høj alder, så man sent kommer til enden af sin forældreløbebane. Et lignende fænomen er begrebet 'biologisk alder', hvor man heller ikke ældes lige hurtigt i alle organer. En sådan biografisk forståelse af 'social alder' gør mange af de forskelle, vi finder mellem de gamle, selvindlysende. Den klassiske sociologiske forskning har vist, at både mænd og kvinder oplever, at pensionsalderen er forbundet med øget frihed. I en undersøgelse interesserede man sig for betydningen af denne frihed i hverdagen, og det viste sig, at 'frihed' betød noget meget forskelligt for mænd og kvinder i hverdagen. For mændene betød 'frihed' muligheden for at gå i gang med nye aktiviteter i hjemmet: maling, lave vin og mad. For kvinderne betød 'frihed', at de ikke længere behøvede at vaske på en særlig dag eller blive længe oppe for at blive færdig med det huslige. 'Jeg behøver ikke længere at skynde mig'. For kvinden fortsætter løbebanen som 'husmor'. Det huslige arbejde er ikke væk, men kan organiseres anderledes (Calasanti, 1996). Pensioneringen betyder noget forskelligt for sorte og hvide. Sorte amerikanske arbejdere oplever sig ikke som pensionerede så tidligt som hvide. Forskellen hænger sammen med forhold i deres løbebaner. Hvide har traditionelt haft en meget mere stabil løbebane på arbejdsmarkedet, og for dem betyder pensioneringen en meget stor ændring i deres hverdag. For sorte med et meget mindre stabilt forhold til arbejdsmarkedet ændres hverdagen ikke nær så meget. Det er kun en ny periode uden arbejde i deres liv (Gibson, 1991). Tab af ægtefælle betyder noget meget forskelligt for mænd og kvinder i hverdagen: I en undersøgelse af indsatsen omkring hjemmeboende demente viste det sig, at mændene med demente hustruer var meget mere tilfredse med hjælpen end hustruer til demente mænd. Kritikken omfattede en lang række konkrete oplevelser. En analyse viste, at mændene mistede en kone, bl.a. en husholder, når hun blev dement. Som erstatning fik mændene en ny husholder - dvs. en hjemmehjælp, så de var tilfredse. Kvinderne mistede en mand - de mistede måske en bogholder eller en havemand, men de fik også en hjemmehjælper til erstatning. De fik hjælp til noget, de kunne i forvejen – måske ligefrem en konkurrent. Set i et hverdagslivsperspektiv er der meget stor forskel på at miste en mand eller en kvinde, men denne erkendelse er der ikke taget højde for i det offentlige tilbud (Snell, 1995). Social aldring - med livsmønstret som fokus. Ser vi på livet på et givet tidspunkt - i et tværsnit - formes hverdagen i et samspil mellem de forskellige positioner, vi befinder os i på de enkelte løbebaner. Der kan i nogle menneskers liv ske store ændringer i de enkelte løbebaner med 60
stigende alder. Disse forandringer påvirker naturligvis hverdagen. Det er i hverdagen, at de forskellige løbebaner 'spiller sammen' og bliver til et ’liv’. Med livsmønsterbegrebet som fokus har Knud Ramian opstillet en meta-model, der gengives herunder. Modellen indebærer den grundlæggende hypotese, at den gamles hverdagsliv er et relativt stabilt fænomen, der opretholdes af en række selvorganiserende processer. Disse selvorganiserende principper resulterer i, at mange af hverdagens situationer gentager sig – ganske vist med variationer, men gentagelsen er tydeligt. Som med andre selvorganiserende processer gør de 'modstand' mod forandring. Mønstrene vil udvise stabilitet. Over tid vil den ældre bevæge sig mod 'de sociale endestationer ' på flere og flere af livets løbebaner. På mange måder ligner modellen om social aldring andre aldringsmodeller. Mange af de psykologiske, biologiske og sociologiske aldringsmodeller er ’ligevægtsmodeller'. Der gemmer sig i disse teorier en fælles metamodel (Schroots 1995 & 1996). Metamodellen for social aldring vil kort blive gennemgået i det følgende 61
Page 1:
HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet
Page 5 and 6:
RESUMÉ OG STATUS Formålet med den
Page 7 and 8:
- at en ekstern instans (Dansk Gero
Page 9 and 10: praksis både kan forstås som prak
Page 11 and 12: • at synliggøre samspillet melle
Page 13 and 14: Den beskrivende viden skal ikke und
Page 15 and 16: INDLEDNING I 1995 tog Dansk Geronto
Page 17: INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
Page 20 and 21: Hjemmehjælp fremstilles som en kon
Page 22 and 23: Hverdagens stunder og den evige str
Page 25 and 26: Kapitel 2 PRÆSENTATION AF VEGA-NET
Page 27 and 28: ducerer badeværelsesudstyr og har
Page 29 and 30: Bolighistorier Ud fra den betragtni
Page 31 and 32: hed for social kontakt, giver mulig
Page 33 and 34: Videnskabende netværk Det var en v
Page 35 and 36: På baggrund af litteraturstudier o
Page 37 and 38: Efter en indledende periode, hvor p
Page 39 and 40: Det overordnede formål var at forb
Page 41 and 42: Projektets brugsværdi: Teoretisk b
Page 43 and 44: Modellen sætter fokus på, at mest
Page 45 and 46: handlinger er rettet imod, og borge
Page 47: særlige medarbejderressourcer. Det
Page 50 and 51: ning og tænkemåder (Jensen, 1999,
Page 52 and 53: Livsmønstret - et aspekt ved hverd
Page 54 and 55: Når vi taler om, at gamle fru Jens
Page 56 and 57: Figuren herunder illustrerer, hvord
Page 58 and 59: En model for social aldring I relat
Page 62 and 63: Livsmønstre Som tidligere nævnt e
Page 64 and 65: anden situation end en gammel mand
Page 66 and 67: der knytter an til ældreområdet.
Page 68 and 69: I modsætning til disciplinforskere
Page 70 and 71: Tænkningen omkring den ’Den soci
Page 72 and 73: meget opmærksomme på måden som f
Page 74 and 75: De fleste mennesker bevæger sig i
Page 76 and 77: Viftemodellen rummer to dimensioner
Page 78 and 79: dom eller svækkelse er meget henvi
Page 80 and 81: gende procesenhed i musikoplevelsen
Page 82 and 83: og hvis den er det, så er det ikke
Page 84 and 85: efter personalet. Lise dukker op, o
Page 86 and 87: - Det oplevede råderum er Sørens
Page 88 and 89: Det er ikke uvæsentligt for Søren
Page 90 and 91: Tidens fylde er egentligt et bibels
Page 92 and 93: Planlægning: Asger skriver en sedd
Page 94 and 95: Spisning: Rammerne om spisningen g
Page 96 and 97: casen - i dagen og vil have indvirk
Page 98 and 99: Det første møde mellem tilværels
Page 100 and 101: Når dagen bliver et arbejdsmæssig
Page 102 and 103: - Hvis jeg skal på toilettet, kan
Page 104 and 105: Uddrag af observationsnoter: En af
Page 106 and 107: jeg sige, ellers gør de jo selvfø
Page 108 and 109: I vores datamateriale har vi ledt e
Page 110 and 111:
de. Det er bedre at være hernede,
Page 112 and 113:
Generationshistorien Det enkelte me
Page 114 and 115:
dese behandleres, fagfolks eller fo
Page 116 and 117:
nogle idealtypiske livsorienterede
Page 118 and 119:
Kapitel 5 VEGA-METODE Omtrent samti
Page 120 and 121:
der ligger til grund for megen trad
Page 122 and 123:
ede erfaringer. Hvad handler situat
Page 124 and 125:
savnes en form for Anvendt gerontol
Page 126 and 127:
liv og opfange rigdommen i øjeblik
Page 128 and 129:
Kapitel 6 VEGA I PRAKSIS Af de fore
Page 130 and 131:
dex, i vejledningssituationer eller
Page 132 and 133:
get af kompleksitet. Der er tusinde
Page 134 and 135:
At handle Brugen af sanser, følels
Page 136 and 137:
side og en negativ side, således a
Page 138 and 139:
netop en hverdagslivsorienteret erh
Page 140 and 141:
Kapitel 7 FREMTIDENS UDFORDRINGER D
Page 142 and 143:
kumentationsarbejde overfører vi,
Page 144 and 145:
stadig tydeligere toner frem for os
Page 146 and 147:
LITTERATUR Andersen, J. (2004) ViCo
Page 148 and 149:
Elbrønd, Marianne (2000) Det afhæ
Page 150 and 151:
Ramian, Knud: ”Livsmønstre hos g
show all

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?