HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Generationshistorien
Det enkelte menneske træder i fødselsøjeblikket ind på historiens scene, lever i
den i en årrække og forlader den så igen ved sin død. Et kort øjeblik er vi hver
især deltagere i menneskehedens fortløbende historie, som præges af omskiftelige
økonomiske, politiske, kulturelle og sociale samfundsforhold.
Det interessante er, at et menneske altid vil være præget af den tid, hvor vedkommende
har været hhv. barn, ung, midaldrende eller ældre.
Forskellige generationer har oplevet forskellige ting.
Fru Rank er godt oppe i halvfemserne og tilhører dermed en bestemt generation,
der voksede op i begyndelsen af forrige århundrede. Fru Rank vil som barn
have oplevet 1. Verdenskrig. Som ungt menneske vil hun have oplevet den
økonomiske depression i trediverne og 2. Verdenskrig. Som voksen har hun
oplevet opvækstperioden i 60’erne og den stigende materialisme, og som
gammel er hun gået ind i et nyt årtusinde præget af teknologiens fremvækst og
stigende globalisering.
Alle er vi børn, voksne eller pensionister på forskellige tidspunkter i den store
historie. Historiske forhold og begivenheder (f.eks. krige, kriser og opgangsperioder)
og betingelser i øvrigt (almene levevilkår, miljøpåvirkninger, vejrforhold
mv.) vil sætte sig spor i den enkeltes liv. Nogle vil sætte sig igennem som levevaner,
holdninger, sygelighed eller vil præge det syn, vi f.eks. har på æresbegreber,
takt og tone, rettigheder, det offentlige og det at blive afhængig af hjælp.
De tre historier
De tre historier kan sammenlignes med tre lyskegler, der belyser et menneskes
tilværelse fra forskellige vinkler. Jo flere lyskilder jo flere facetter ved en person
og en tilværelse er det muligt at få øje på.
Personalet omkring fru Rank kan måske bedre få øje på og forstå hendes specielle
vaner og særlige måde at være på i hverdagen, hvis de ser disse træk i
lyset af generationshistorien og livshistorien.
Om fru Ranks livshistorie ved vi f.eks. at hun er en veluddannet kvinde, der i en
årrække beklædte en ledende stilling i en privat virksomhed. Hun stiftede familie
og fik børn, men beholdt en tilknytning til arbejdsmarkedet.
Ved at sammenholde denne historie med generationshistorien dukker en ny
historie op.
Fru Rank fik som nævnt en uddannelse og det vel at mærke på et tidspunkt,
hvor det var ret usædvanligt. Hun fik en ledende stilling og det vel at mærke i en
tid, hvor kvinder sjældent beklædte ledende stillinger. Hun blev gift og fik børn
og blev ved med at arbejde og det vel at mærke i en tid, hvor kvindens plads så
udpræget var i hjemmet.
Fru Rank har så at sige været en slags frontkæmper i forhold til at bryde traditioner,
normer og kønsrollemønstre. Det må have krævet vedholdenhed og stæ-
112