HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

De fleste mennesker bevæger sig i løbet af bare en enkelt dag på tværs af forskellige
lokaliteter og livssammenhænge. Man kan sige, at hverdagen tit er delt
op i forskellige rum og felter såsom hjem, arbejdspladser, skoler, børnehaver og
butikker, som så igen er knyttet sammen af nogle offentlige mellemrum – veje
stræder, torve mv. Dette ’liv-på-tværs’ kan billedligt anskueliggøres som en perlerække
af ’rum’.
Vores evige vekslen mellem disse opdelte og ofte meget forskellige rum og
hverdagspraksisser er meget kendetegnende for hele vores samfundsliv.
Interessen for menneskers skiftende deltagelse i skiftende social praksis deler
VEGA med repræsentanter for Kritisk psykologi Holzkamp (1998), og Dreier
(2001) samt læringsteoretikere som Lave og Wenge (jf. Kvale og Nielsen,
1999).
Klaus Holzkamp skrev kort før sin død i 1995 en interessant artikel om ”Daglig
livsførelse som subjektvidenskabeligt grundkoncept”. I den introduktion til artiklen,
som Ole Dreier har skrevet, fremgår det, at Holzkamp gennem længere tid
havde været optaget af at vise, at den metodiske tilgang i psykologiske hovedstrømninger
står i vejen for at opfange rigdommen i subjekters konkrete liv.
For at overvinde denne problematik formulerede Holzkamp en teori om daglig
livsførelse, der i denne sammenhæng godt kunne fortjene en nærmere omtale,
da den bl.a. har træk til fælles med VEGA’s forståelse af livsmønstre.
Daglig livsførelse er til forskel fra livsløbet, som Holzkamp omtaler som livets
biografiske dimension, en funktionelt selvstændig forløbsgestalt. At individets
aktiviteter bliver dagligdags, betyder en daglig gentagelse af nogle særlige former
at afvikle aktiviteter på (Holzkamp, 1998). I sin omtale af det gentagelige
ved den daglige livsførelse er Holzkamp i tråd med VEGA-perspektivet og livsmønstertænkningen,
men vandene skiller tilsyneladende når Holzkamp skelner
mellem hverdagens elementære gentagelser og så ”det egentlige liv”.
Holtzkamps teori om daglig livsførelse sætter sig spor i Ole Dreiers teori om
personen som deltager i samfundsmæssig praksis, og også denne teori, der
igen trækker tråde hen til socialt orienterede læringsteorier, er interessant ud fra
et VEGA-perspektiv. (Dreier, 1999). I Dreiers og den Kritiske psykologis univers
er personen – det handlende subjekt, der deltager i en social praksis i fokus. I
VEGA’s univers er fokus rettet mod tiden og dernæst mod personen som hovedaktør
i tiden. I VEGA er vi kun lige begyndt at udforske ligheder og forskelle
mellem de forskellige betragtningsmåder.
74