HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

dese behandleres, fagfolks eller forskeres nysgerrighed eller behov for information.
I VEGA-projekterne har vi haft gode erfaringer med at spørge ind til bolighistorien
og brugt den som en ikke anmassende genvej til at få indblik i facetter
af livshistorien. En anden historie, som vi derved også har fået indblik i, er den
sociale aldringshistorie som vi i VEGA fremover vil fordybe os mere i.
Der er klare paralleller mellem den skelnen, der i fremstillingen af de tre historier
laves mellem livshistorien og hverdagshistorien og så den skelnen, der laves
i projekt ViCo-metoden mellem livet som forløb og livet som udfoldelse. Vi er
imidlertid ikke færdige med at relatere de to fremstillinger til hinanden.
Eftertanke
Menneskers helt almindelige hverdagsliv virker så banalt og selvfølgeligt, at det
ofte ikke tildeles den helt store opmærksomhed. En særlig udfordring i VEGAsammenhænge
har derfor været at få øje på hverdagslivet både som fænomen
og begreb.
I litteraturen er der forskellige udlægninger af, hvilke fænomener, der omtales
som hverdagsliv. Den afgrænsning, som forskellige teoretikere laver, ligger på
et kontinuum - spændende fra en forholdsvis snæver til en meget bred afgrænsning.
I VEGA foretager vi en afgrænsning, der på en gang er såvel snæver
som bred. Hverdagsliv forstås bredt som livets gang på tværs af tid og rum.
En størrelse, som vi oplever som en strøm af øjeblikke, situationer eller hændelser,
og som vi uden større vanskeligheder kan tale med hinanden om, når vi
fortæller om, hvordan vores dage, uger eller år er gået. Hverdagsliv forstås
samtidig snævert, idet vi reserverer det til det liv, hvor enkeltmennesket er på
hjemmebane, og hvor livet og den strømmende tid er præget af gentagne begivenheder,
der rummer særlige betydninger for den enkelte. I VEGA betegner vi
det aspekt ved hverdagslivet, der har disse karakteristika, for livsmønstre.
.
I VEGA skelner vi mellem begrebet hverdag og begrebet hverdagsliv.
I modsætning til begrebet hverdag, der giver associationer til begrebspar som
hverdag/helligdag, hverdag/bureaukrati, det trivielle liv/det egentlige liv, privat/offentlig,
er begrebet hverdagsliv et bredere, mere dynamisk og personbundet
begreb, der går på tværs af de nævnte begrebspar.
Begrebet hverdagsliv og underbegrebet livsmønstre er, således som vi bruger
dem i VEGA, ikke faste størrelser. Det er dynamiske størrelser, som omfatter
både en yderside og en inderside: Ydersiden er det levede liv, der kan beskrives
som en daglig organisering af aktiviteter med de og de objektive træk. Indersiden
er det oplevede liv, hvor hændelser, fænomener, ting mv. fortolkes
og tillægges betydning af den enkelte. Hverdagsliv og livsmønstre varierer fra
person til person. Bliver til – skabes, omskabes, opretholdes og fornyes – hver
dag.
En sådan teoretisk indkredsning har været vigtig og nødvendig, når VEGA har
været i dialog med andre, der interesserer sig for hverdagslivet, men den har
ikke været tilstrækkelig. I VEGA har vi ønsket at blive klogere på hverdagsliv
hos gamle. Hvad bidrager til, at en hverdag fungerer eller ikke fungerer? Hvad
er en god dag for fru Rank? Vi stiller ikke primært definitorisk-analytiske
114