HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

sen af et mønster. De andre kan spille en afgørende rolle for, at noget gentager
sig - alene i kraft af, at de er der. Der er en struktur i livsmønstret.
Vi er ikke altid særlig gode til at fortælle om livsmønstre
Vi har alle en fortælling om vores liv - og vi kan også fortælle om livsmønstrene,
men det er ikke altid let for os. Netop fordi vi taler om gentagelserne i vores liv
beskæftiger vi os faktisk med fænomener som vi ikke altid selv er særligt opmærksomme
på, netop fordi der er tale om gentagelser. På samme måde som
vi hurtigt vender os til en bestemt lugt eller lyd, hvis den er konstant holder vores
opmærksomhed op med at beskæftige sig med gentagelserne. Er man god
til at spille et bestemt stykke musik holder man også op med at tænke på de
enkelte bevægelser - de er jo indlærte gennem gentagelser - måske koncentrerer
vi os om variationen. Den særlige måde vi udtrykker os på i en bestemt situation.
Opmærksomheden er mest optaget af variationerne.
Hvordan beskriver man livsmønstre? Kan de måles?
I flere af LIFO- og VEGAprojekterne er der blevet eksperimenteret med at beskrive
livmønstrene. Som udgangspunkt er de interpersonelle, dvs. en del af
virkeligheden som vi kan se og tale sammen om. Til historien hører derfor nogle
fortællere, dvs. de der kan se mønstret og fortælle om det. Ud over den simple
beskrivelse af mønstret vil de alle kunne berette om en inderside af mønstret
som er de betydninger, der er knyttet til mønstret?
På det enkle plan kan beskrivelsen af livsmønsteret altså begrænses til en beskrivelse
af de typiske tidsrum - scenerier i et menneskes liv på et givet tidspunkt.
En livsmønsterbeskrivelse vil kunne fungere som en drejebog, hvis man
forestiller sig, at der skulle laves en videofilm om et menneskes liv.
VEGA-perspektiv på aldring
I alderdommen forekommer der ofte forringelser af helbred og funktionsevne.
De biologiske aldringsprocesser påvirker reservekapaciteten i kroppens organer
og funktioner. De psykologiske aldringsprocesser påvirker bl.a. reaktionsevnen.
Det er velbeskrevet, men at blive gammel er ikke kun et spørgsmål om biologi
eller psykologi. I moderne alderdomsforskning er der også brug for at interessere
sig for de sociale alderdomsforandringer, der sætter sig igennem som ændringer
i hverdagen. Det er, som Knud Ramian udtrykker det, ikke kun den
gamle, der ældes, det gør den gamles verden også. Teorier, der ikke tager dette
aspekt, med forklarer ikke nok.
Hverdagens ændringer hænger ikke nødvendigvis sammen med ændringer hos
den gamle selv, men må tilskrives ændringer i omgivelserne (købmanden der
lukker, busruten der lægges om, m.v.) eller forandringer i relationer til andre
mennesker (familien og vennerne, der ældes eller dør, man underlægges andres
fordomme om ældre).
Roller kan falde bort, livsindholdet kan svinde, og livsgnisten kan svækkes -
ikke på grund af sygdom eller mental svækkelse, men på grund af forhold ved
det sociale og fysiske miljø.
57