HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Mange af livets glæder og sorger knyttes netop til mønstrene. Vi arbejder for at
skabe gode glade stunder. Da vi ikke har andet end det ene øjeblik efter det
andet, er meget af det, man kan kalde ’livskvalitet’, knyttet til mønstrene. Ved at
tale om de emotionelle betydninger får vi et meget bredere og mere nuanceret
livskvalitetsbegreb end ved blot at tale om kilder til tilfredshed/utilfredshed (Ramian,
1998).
Det er også ved studiet af betydningerne, at det bliver tydeligt, hvordan selv
meget identiske livsmønstre kan have vidt forskellige betydninger. Vi har i mange
pædagogiske sammenhænge sammenlignet ’morgener’. For nogen er det
vigtigt, at der er fred i familien, når man tager hjemmefra. For andre er det afgørende,
at der er ryddet op, fordi man ikke orker at tænke på at skulle hjem og
gøre det. Nogen skal være alene om morgenen, andre skal være sammen. Nogen
skal have faste rutiner, andre vil ikke. Knud Ramian refererer til følgende
oplevelse: Jeg var på safari med min voksne søn gennem Serengeti-sletten i
Tanzania. I fjorten dage var vi i den samme bil, det samme hotelværelse, de
samme borde etc, men vi var ikke på den samme ferie. Det vi så og oplevede,
havde forskellige betydninger for os.
Mødesteder
Med en hovedperson i livsmønstret bliver mønstret til et mødested mellem de
verdener, der indgår i mønstret. Livsmønstrene rummer mødesteder mellem
mennesker og de verdener, som mennesker er del af.
To af VEGA-projekterne har netop mødet mellem forskellige verdenerne i hverdagens
livsmønstre som fokus. I de daglige møder mellem gamle, der er afhængige
af hjælp og velfærdsystemets hjælpere bliver det tydeligt, at to forskellige
verdener mødes. De gamle og deres hjælpere tillægger ikke nødvendigvis
hverdagens fænomener den samme betydning. Set fra den gamles perspektiv
går det, som det vil fremgå senere, galt med timingen tempoet og tydningen.
Meget af debatten omkring samfundets behandling af ældre handler om, at den
professionelle verden i bestræbelserne på at rationalisere indsatsen ikke har
kunnet rumme den individuelle klients livsmønstre og betydninger.
Der er mange slags mønstre i et livsmønster
Der er et utal af mønstre i hverdagslivet. Der kan være gentagelser og rytme i
vores hverdage, i vores morgener og nætter, i vores søndage, i vores uger, vores
måneder og vores år. Der kan være gentagelser i vores besøg hos naboen,
gentagelser i telefonkontakten med bestemte familiemedlemmer, vores ferietider,
vores havearbejdstider, vores madlavningstider, indkøbstider, arbejdstider,
men det er fortsat tider.
Vi kan have et sommermønster, et efterårsmønster. ‘Ved juletid’ er et særligt
tydeligt mønster. Der er så mange traditioner. Anne Knudsen har i en bog beskrevet,
hvordan vi oplever juleaften som noget typisk dansk, men kan samtidig
konstatere, at nybagte ægtepar kan have store problemer med at finde deres
egen jul, fordi julene er så forskellige. Hvilke livsmønstre, vi er optaget af, afhænger
af, hvilke fænomener vi tillægger betydning.
55