HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

særlige medarbejderressourcer. Dette muliggjorde bl.a. en vis oparbejdning af
projektlederkompetence i udviklingsafdelingen samt involvering af en større
gruppe af lærere i alle projekter. Deltagelse i VEGA og arbejde med VEGAprojekter
har været og er stadig en helt indarbejdet del af skolens dagligdag.
Social- og sundhedsskolen i Randers har først for nylig afsluttet deres projekt.
Projektet kom pga. finansieringsvanskeligheder relativt sent i gang.
VEGA projekterne har udforsket forskellige facetter af det fælles tema: ”Hverdagsliv
hos gamle”. Der har ikke været nogen overordnet strategi for, hvem der
skulle gribe fat i hvad. Deltagerne har haft mulighed for at anlægge lige præcis
det perspektiv på det overordnede tema, som de med afsæt i deres respektive
uddannelsessammenhænge har fundet særligt meningsfulde eller relevante.
Dvs. deltagerne har også kunnet ’genbruge’ nogle af de vidensmæssige og metodemæssige
ressourcer, som de som udgangspunkt har været i besiddelse af.
VEGA har været et økologisk orienteret netværk, der i høj grad har givet plads
til deltagernes eksisterende ressourcer, samtidig med at der er tilført ’vækstmidler’
i form af nye ideer til teoretiske perspektiver og metoder udefra.
Som det er fremgået, spænder skolernes valg af temaer over et kontinuum, der
går fra det almindelige hverdagsliv over hverdagen i forandring til det afhængige
hverdagsliv. Når de forskellige projekter betragtes under et, bliver det synligt,
hvorledes forståelsen af det afhængige liv kaster lys på ubemærkede forhold i
det afhængige liv og omvendt. Det kan konstateres, at de forskellige projekter
på mange måder supplerer hinanden. Der har været tale om en vis form for synergieffekt,
der specielt er blevet tydelig i sammenhænge, hvor deltagere fra
VEGA har stået side om side på temadage, konferencer eller lignende. Ved sådanne
lejligheder har vi flere gange oplevet, at beskrivelser og erfaringer fra ét
projekt, der undervejs isoleret set fremstod lidt skitseagtigt og ufuldendt, i sammenhæng
med beskrivelser og erfaringer fra et andet projekt samlede sig til
noget meningsfuldt.
For at skabe sig et helhedsindtryk af VEGA-netværkets indsigter må man – på
samme måde som den museumsgæst, der betragter Monets åkandebilleder i
Orangeriet i Paris – træde et skridt tilbage og være indstillet på at suge indtryk
til sig. Først med lidt afstand til ’værket’ blandes de spontane og måske ikke
altid så perfekt formede enkeltelementer sig til et sammenhængende og meningsfuldt
billede.
47