HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Kapitel 3
DEN FÆLLES PLATFORM
Hver tid har sine strømninger, bevægelser og trends. Moden, musikken, kunsten
tager farve af tiden og udmønter sig i stilarter, genrer og ismer. Det samme
gør videnskaben, samfundslivet, arbejdslivet, den professionelle praksis mv. Alt,
hvad vi registrerer, foretager os og er optaget af, tager farve af tiden og tidens
strømninger. En gang imellem kræver tiden, at vi ændrer syn på nogle ting, ser
noget, som vi tidligere har overset og begynder at forholde os anderledes, end
vi hidtil har gjort.
En af tidens strømninger, som VEGA-netværket har ladet sig rive med af, er
interessen for det nære, hverdagen og hverdagslivet. Hverdag er både et fænomen
og et begreb. Som fænomen er hverdagen ganske banal. Den består i
det ene øjeblik efter det andet. Det levede liv, som vi alle lever hver dag. Som
begreb er hverdag et beskrivende og processuelt begreb for det levede liv.
Interessen for hverdagslivet – både som fænomen og begreb - er for så vidt
ikke ny, idet samfundsforskere som f.eks. livsfilosoffen Ludvig Feilberg (1849-
1912) og den danske historiker og etnolog Troels-Lund (1840-1921) allerede for
år tilbage, da samfundslivet gennemløb en frigørelse fra kirkelig indflydelse, og
mennesket mistede religionen som midtpunkt, fandt det relevant at skrive om og
at udforske det helt almindelige liv, som alle mennesker lever hver dag (Gullestad,
1995). Mere korrekt er det at sige, at interessen for hverdagslivet og for
at begrebsliggøre hverdagens struktur, dynamikker og processer har fået en
renæssance eller en opblomstring. Måske fremprovokeret af det faktum, at
samfundslivet er blevet stadig mere sektoropdelt, at kundskaben er blevet stadig
mere specialiseret. og at funktionsdifferentieringen på visse områder er drevet
så vidt, at det enkelte menneske får stadig vanskeligere ved at skabe helhed
og sammenhæng i tilværelsen.
Hverdagslivsperspektivet er interessant, idet det netop sætter menneskers hele
liv og tilværelse i perspektiv, hvilket er tiltrængt, efter at fagene i en lang periode
har domineret med en udpræget disciplinorientering inden for snart sagt alle
forskningsområder. Hverdagen er som tidligere nævnt ikke biologi, psykologi,
sociologi eller etnologi. Det er heller ikke fysioterapi, ergoterapi, pædagogik,
sygepleje eller medicin. Det er helheden, der er på dagsordenen.
Hverdagslivstankegangen er en udpræget ’på-tværs-tankegang’ om ’livet-påtværs’,
der i relation til social- og sundhedsområdet synes at være et godt afsæt
for tværfagligt arbejde, for øget brugerorientering, for humanisering af velfærdssystemer.
Repræsentanter for den humanistiske sundhedsforskning fremhæver da også
hverdagslivs-tænkning som værende et godt bidrag til faglige områder, der tidligere
har været meget domineret af naturvidenskabelig og biomedicinsk forsk-
49