HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

More documents

Recommendations

Info

der ligger til grund for megen traditionel undervisning og uddannelse, overser nemlig, som der er argumenteret for ovenfor, at den gode praktiker handler på baggrund af andet og mere end analytisk rationalitet, og at dette andet og mere er en guldgrube af kundskab, som der ligger en udfordring i at få sat flere ord på. VEGA-Projekterne har alle handlet om at sætte mere af denne praktiske visdom på begreb og i den forbindelse afprøve nogle videnskabende metoder, hvor viden skabes i samarbejde mellem skole og praksisfelt. Der er tale om en proces, hvor viden, som det er formuleret af Jan Jaap Rothuizen i en anden sammenhæng, ikke ”droppes” ovenfra, men vokser nedefra (jvf. Nyhedsbrevet Iris p. 4). Vi lægger dermed afstand til den distancerede forsker, som ellers fremhæves som et ideal i visse etablerede forskningsmiljøer. (Gundelach, 2000) På sporet af praksisrelevant viden og praksisrelevante færdigheder For at tydeliggøre, hvordan viden og færdigheder kan udvikles under behørig hensyntagen til både den erfaringsbaserede kundskab og den videnskabsbaserede kundskab, er nedenstående trappetegning udarbejdet. Den er opstået som en sammensmeltning af stof fra to bøger – henholdsvis Bo Jacobsens "Vidensskabsteori” og Bodil Jönssons "Ti tanker om tid". Jönsson taler om, at viden skabes ved, at man livet igennem går op og ned ad en trappe med fire trin. Jönssons trappe er derefter udfyldt med ord, som primært er fundet i Jacobsens bog. Om at skabe viden..... På tredje trin finder vi vores mere systematiske tanker, teorier eller refleksioner over praksis. På fjerde trin finder vi videnskabelige overvejelser. Nogle gange sker systematiseringen af tanker og data efter visse fastlagte regler... På andet trin finder vi vores egen dagligdags teorier. De er ofte løsrevne og usystematiske. Nogle gange giver man sig tid til at belyse episoder eller problematikker mere systematisk. På første trin finder vi den viden, der sidder på rygmarven. Den er ofte tavs. I dagligdagens trummerum udfører man et hav af små handlinger, uden at man tænker nærmere over det undervejs. Nogle gange afbrydes eller forstyrres man i sine gøremål. Man standser op: - betragter det man gør til daglig - tænker over tingene - danner sig en opfattelse af dem Marianne Elbrønd den 30.05.00 På dette trin kan man f. eks . få del i det, andre tænker om noget: - gennem kollegiale drøftelser - gennem kurser/undervisning - gennem tekster og litteratur …og man kan selv bidrage skriftligt eller mundtligt. Mennesker skaber og indsamler uafladeligt viden. Gradvist og umærkeligt får det lille barn del i den skatkiste af erfaring, som er opmagasineret i ting, i sam- 120
fundslivets sociale praksisser, i kulturen, i sproget og i andre menneskers erfaring, og som dermed overføres fra generation til generation.(Katzenelson, 1994) I dagligdagens trummerum og i sociale situationer, hvor mennesker lever sammen, spiser, sover, arbejder, leger, roder og regerer, indlæres handlinger, rutiner, forholdemåder mv. som en helt naturlig del af tilværelsen. Store dele af det sociale videnslager, som mennesker er fælles om at få del i, sætter sig, som det fremgår af det nederste trin på tegningen, som rygmarvsviden. Denne viden, der ofte er tavs, udvikler vi og bærer med os gennem tilværelsen. I dagligdagens trummerum udfører man et hav af handlinger, uden at man tænker nærmere over det. På andet trin finder vi vores egen dagligdags teorier, som vi måske formulerer for os selv, når den viden, der sidder på rygmarven, ikke rækker. Det kan handle om, at man afbrydes eller forstyrres i sine gøremål. Måske tvinges man til at standse op og betragte det, man gør. Måske tænker man lidt nøjere over tingene og danner sig en opfattelse af dem. Sådanne dagligdags, private teorier er ofte løsrevne og usystematiske. På de første to niveauer ligger en masse uudtalt viden, som ofte negligeres, når nogen sætter sig for at blive klogere. En svensk ældreforsker, Rosmari Eliasson, har interessant nok påvist, hvor svært erfaringsbaseret viden har ved at gøre sig gældende og vinde gehør inden for ældreområdet, på trods af at det ifølge Eliasson helt åbenlyst er den type viden, der gør udslaget i praksis (Eliasson, 1989). En norsk professor, Tom Tiller, forsøger i bogen "Forskende Partnerskab" netop at fremhæve, at læring baseret på hverdagens erfaringer er en vigtig størrelse, og han gør sig nogle tanker om de forskellige stadier, som en erfaringslæring kan gennemløbe, der fint kan passes ind på tredie trin i den videnstrappe, der omtales her. Tiller skelner mellem fire hovedstadier i erfaringslæring: På det første stadie snakker vi løst om det, vi erfarer, på de andre tre ordner vi vores personlige erfaringer i ord og begreber, som danner grundlag for at koble det, vi selv har ordnet, sammen med de andres ordnede begreber.(Tiller,2000) Det første læringsstadie i Tiller's teminologi forekommer, når vi f.eks i gruppesammenhænge snakker om det, vi erfarer. Denne løse snak er vigtig, idet den er en del af grundlaget for erfaringslæring. MEN processen må ikke stoppe her. Hvis hverdagserfaringer skal sætte sig som læring, må snakken kvalificeres, så man giver sig tid til at belyse episoder eller problematikker mere systematisk. Det er med andre ord vigtigt at forlade det strukturerede 'snakkeniveau’ for at gennemløbe de andre erfaringslæringsstadier, som Tiller nævner. Tiller taler om, at hverdagens erfaringsmylder først skal ordnes og kategoriseres. Siden skal ens private erfaringer kobles til andres ordnede og kategorise- 121
Page 1:
HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet
Page 5 and 6:
RESUMÉ OG STATUS Formålet med den
Page 7 and 8:
- at en ekstern instans (Dansk Gero
Page 9 and 10:
praksis både kan forstås som prak
Page 11 and 12:
• at synliggøre samspillet melle
Page 13 and 14:
Den beskrivende viden skal ikke und
Page 15 and 16:
INDLEDNING I 1995 tog Dansk Geronto
Page 17:
INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
Page 20 and 21:
Hjemmehjælp fremstilles som en kon
Page 22 and 23:
Hverdagens stunder og den evige str
Page 25 and 26:
Kapitel 2 PRÆSENTATION AF VEGA-NET
Page 27 and 28:
ducerer badeværelsesudstyr og har
Page 29 and 30:
Bolighistorier Ud fra den betragtni
Page 31 and 32:
hed for social kontakt, giver mulig
Page 33 and 34:
Videnskabende netværk Det var en v
Page 35 and 36:
På baggrund af litteraturstudier o
Page 37 and 38:
Efter en indledende periode, hvor p
Page 39 and 40:
Det overordnede formål var at forb
Page 41 and 42:
Projektets brugsværdi: Teoretisk b
Page 43 and 44:
Modellen sætter fokus på, at mest
Page 45 and 46:
handlinger er rettet imod, og borge
Page 47:
særlige medarbejderressourcer. Det
Page 50 and 51:
ning og tænkemåder (Jensen, 1999,
Page 52 and 53:
Livsmønstret - et aspekt ved hverd
Page 54 and 55:
Når vi taler om, at gamle fru Jens
Page 56 and 57:
Figuren herunder illustrerer, hvord
Page 58 and 59:
En model for social aldring I relat
Page 60 and 61:
Man kan sige, at man er blevet soci
Page 62 and 63:
Livsmønstre Som tidligere nævnt e
Page 64 and 65:
anden situation end en gammel mand
Page 66 and 67:
der knytter an til ældreområdet.
Page 68 and 69:
I modsætning til disciplinforskere
Page 70 and 71: Tænkningen omkring den ’Den soci
Page 72 and 73: meget opmærksomme på måden som f
Page 74 and 75: De fleste mennesker bevæger sig i
Page 76 and 77: Viftemodellen rummer to dimensioner
Page 78 and 79: dom eller svækkelse er meget henvi
Page 80 and 81: gende procesenhed i musikoplevelsen
Page 82 and 83: og hvis den er det, så er det ikke
Page 84 and 85: efter personalet. Lise dukker op, o
Page 86 and 87: - Det oplevede råderum er Sørens
Page 88 and 89: Det er ikke uvæsentligt for Søren
Page 90 and 91: Tidens fylde er egentligt et bibels
Page 92 and 93: Planlægning: Asger skriver en sedd
Page 94 and 95: Spisning: Rammerne om spisningen g
Page 96 and 97: casen - i dagen og vil have indvirk
Page 98 and 99: Det første møde mellem tilværels
Page 100 and 101: Når dagen bliver et arbejdsmæssig
Page 102 and 103: - Hvis jeg skal på toilettet, kan
Page 104 and 105: Uddrag af observationsnoter: En af
Page 106 and 107: jeg sige, ellers gør de jo selvfø
Page 108 and 109: I vores datamateriale har vi ledt e
Page 110 and 111: de. Det er bedre at være hernede,
Page 112 and 113: Generationshistorien Det enkelte me
Page 114 and 115: dese behandleres, fagfolks eller fo
Page 116 and 117: nogle idealtypiske livsorienterede
Page 118 and 119: Kapitel 5 VEGA-METODE Omtrent samti
Page 122 and 123: ede erfaringer. Hvad handler situat
Page 124 and 125: savnes en form for Anvendt gerontol
Page 126 and 127: liv og opfange rigdommen i øjeblik
Page 128 and 129: Kapitel 6 VEGA I PRAKSIS Af de fore
Page 130 and 131: dex, i vejledningssituationer eller
Page 132 and 133: get af kompleksitet. Der er tusinde
Page 134 and 135: At handle Brugen af sanser, følels
Page 136 and 137: side og en negativ side, således a
Page 138 and 139: netop en hverdagslivsorienteret erh
Page 140 and 141: Kapitel 7 FREMTIDENS UDFORDRINGER D
Page 142 and 143: kumentationsarbejde overfører vi,
Page 144 and 145: stadig tydeligere toner frem for os
Page 146 and 147: LITTERATUR Andersen, J. (2004) ViCo
Page 148 and 149: Elbrønd, Marianne (2000) Det afhæ
Page 150 and 151: Ramian, Knud: ”Livsmønstre hos g
show all

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Create successful ePaper yourself

Delete template?

Save as template?