HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

More documents

Recommendations

Info

anden situation end en gammel mand i et ungt netværk. Det sociale ressourcebegreb giver anledning til at spørge, hvilke forhold der fungerer som beskyttere, når den sociale mestring vanskeliggøres. Hvordan livsmønstret reorganiseres ved belastninger, hænger meget sammen med de sociale ressourcer. Når den gamle dame ikke længere kan lave mad og gøre rent og komme omkring selv, får hun måske en ældrebolig eller en plejehjemsplads, hvor disse ting bliver gjort for hende, men det er samtidig en betydelig ændring i livsmønstret. Hvis den gamle dame har levet et fyrstelivsmønster, har varetagelsen af disse opgaver aldrig udgjort en del af hendes livsmønster. Det har hun haft folk til, og såvel hendes sociale som økonomiske ressourcer medfører, at hun kan bevare sit livsmønster meget længere. Den metodiske platform: VEGA udspringer af Dansk Gerontologisk Selskab. Gerontologi er læren om aldring. Aldring er de komplekse sociale, kulturelle, psykologiske og biologiske forandringer, der sker med det enkelte individ gennem livet. 64
Gerontologi er et forholdsvis nyt forskningsfelt, men i løbet af de sidste 10 år er en stribe gerontologiske vidensmiljøer vokset frem i Danmark. Som eksempel kan nævnes Ældreforskningscentret på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet ved Odense Universitet, Videnscenter på Ældreområdet, Center for ældrepædagogik under udviklingsafdelingen på Jydsk Pædagog Seminarium og Institut for pensions- og ældreforskning. De fleste vidensmiljøer udspringer af eller bygger videre på traditioner fra universitets- eller forskningsmiljøer, hvor viden vurderes ud fra, om den er almengyldig og generaliserbar. Ofte praktiseres en form for deduktiv vidensproduktion og vidensformidling, hvor teoretiske referencerammer ”droppes ovenfra” og måske - måske ikke - inspirerer fagfolk i deres daglige arbejde. Traditionelle forsknings- og uddannelsesmiljøer bygger således, som Uffe Juul Jensen har formuleret det, ofte på en forestilling om, at go’ praksis – herunder også forskning bygger på eller udspringer af abstrakt, almengyldig viden, der kan omsættes i regler, procedurer og metoder, som praktikere/forskere kan omsætte til handlinger. Denne tankerække, der har særlige metodiske bindinger indbygget i sig, overser imidlertid, at praksis rummer værdifuld viden og erfaring, og at viden i stor udstrækning kan skabes ”nedenfra”. Med få undtagelser er de allerede etablerede gerontologiske vidensmiljøer kun i mindre grad forbundet med uddannelsesmiljøer på grund- eller mellemuddannelsesniveau eller direkte målrettet praktikere og faggrupper i forreste geled. Der synes at eksistere et gab mellem den vidensbase, som de gerontologiske vidensmiljøer er fælles om at skabe og så den vidensbase, som faggrupper og faggruppernes respektive uddannelsesinstanser hviler deres arbejde på. Indenfor ældreområdet lader relationen mellem forskningsfelt og praksisfelt meget tilbage at ønske. VEGA bygger på en antagelse om, at der er brug for udvikling af en form for Anvendt gerontologi, hvor koblingen til og afsættet i arbejdslivet, som det udspiller sig på plejehjem, i hjemmeplejeordninger, i private servicevirksomheder, i leve- og bomiljøer mv., er et nøgleomdrejningspunkt i såvel vidensproduktion som vidensformidling. VEGA lægger sig således tæt op af aktionsforskningstraditionen, idet vi er optaget af at skabe noget viden af værdi for praksis. Det metodiske grundlag for VEGA er netop et ønske om, at videnskabelse sker i et samspil mellem tre ellers adskilte praksisformer: gerontologisk forskning, praksis og uddannelse. VEGA-projekterne er forpligtet til at producere både gerontologisk og faglig viden i en praktisk og uddannelsesmæssig kontekst. Det adskiller vidensproduktionen i VEGA fra mange andre vidensmiljøer, der ikke fungerer i dette samspil og samarbejde. Videnskabende netværk Der er ikke tradition for at videnskabelse er en indarbejdet del af arbejdsgangen, hverken i praksissammenhænge eller i de uddannelsessammenhænge, 65
Page 1:
HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet
Page 5 and 6:
RESUMÉ OG STATUS Formålet med den
Page 7 and 8:
- at en ekstern instans (Dansk Gero
Page 9 and 10:
praksis både kan forstås som prak
Page 11 and 12:
• at synliggøre samspillet melle
Page 13 and 14: Den beskrivende viden skal ikke und
Page 15 and 16: INDLEDNING I 1995 tog Dansk Geronto
Page 17: INDHOLDSFORTEGNELSE FORORD ........
Page 20 and 21: Hjemmehjælp fremstilles som en kon
Page 22 and 23: Hverdagens stunder og den evige str
Page 25 and 26: Kapitel 2 PRÆSENTATION AF VEGA-NET
Page 27 and 28: ducerer badeværelsesudstyr og har
Page 29 and 30: Bolighistorier Ud fra den betragtni
Page 31 and 32: hed for social kontakt, giver mulig
Page 33 and 34: Videnskabende netværk Det var en v
Page 35 and 36: På baggrund af litteraturstudier o
Page 37 and 38: Efter en indledende periode, hvor p
Page 39 and 40: Det overordnede formål var at forb
Page 41 and 42: Projektets brugsværdi: Teoretisk b
Page 43 and 44: Modellen sætter fokus på, at mest
Page 45 and 46: handlinger er rettet imod, og borge
Page 47: særlige medarbejderressourcer. Det
Page 50 and 51: ning og tænkemåder (Jensen, 1999,
Page 52 and 53: Livsmønstret - et aspekt ved hverd
Page 54 and 55: Når vi taler om, at gamle fru Jens
Page 56 and 57: Figuren herunder illustrerer, hvord
Page 58 and 59: En model for social aldring I relat
Page 60 and 61: Man kan sige, at man er blevet soci
Page 62 and 63: Livsmønstre Som tidligere nævnt e
Page 66 and 67: der knytter an til ældreområdet.
Page 68 and 69: I modsætning til disciplinforskere
Page 70 and 71: Tænkningen omkring den ’Den soci
Page 72 and 73: meget opmærksomme på måden som f
Page 74 and 75: De fleste mennesker bevæger sig i
Page 76 and 77: Viftemodellen rummer to dimensioner
Page 78 and 79: dom eller svækkelse er meget henvi
Page 80 and 81: gende procesenhed i musikoplevelsen
Page 82 and 83: og hvis den er det, så er det ikke
Page 84 and 85: efter personalet. Lise dukker op, o
Page 86 and 87: - Det oplevede råderum er Sørens
Page 88 and 89: Det er ikke uvæsentligt for Søren
Page 90 and 91: Tidens fylde er egentligt et bibels
Page 92 and 93: Planlægning: Asger skriver en sedd
Page 94 and 95: Spisning: Rammerne om spisningen g
Page 96 and 97: casen - i dagen og vil have indvirk
Page 98 and 99: Det første møde mellem tilværels
Page 100 and 101: Når dagen bliver et arbejdsmæssig
Page 102 and 103: - Hvis jeg skal på toilettet, kan
Page 104 and 105: Uddrag af observationsnoter: En af
Page 106 and 107: jeg sige, ellers gør de jo selvfø
Page 108 and 109: I vores datamateriale har vi ledt e
Page 110 and 111: de. Det er bedre at være hernede,
Page 112 and 113: Generationshistorien Det enkelte me
Page 114 and 115:
dese behandleres, fagfolks eller fo
Page 116 and 117:
nogle idealtypiske livsorienterede
Page 118 and 119:
Kapitel 5 VEGA-METODE Omtrent samti
Page 120 and 121:
der ligger til grund for megen trad
Page 122 and 123:
ede erfaringer. Hvad handler situat
Page 124 and 125:
savnes en form for Anvendt gerontol
Page 126 and 127:
liv og opfange rigdommen i øjeblik
Page 128 and 129:
Kapitel 6 VEGA I PRAKSIS Af de fore
Page 130 and 131:
dex, i vejledningssituationer eller
Page 132 and 133:
get af kompleksitet. Der er tusinde
Page 134 and 135:
At handle Brugen af sanser, følels
Page 136 and 137:
side og en negativ side, således a
Page 138 and 139:
netop en hverdagslivsorienteret erh
Page 140 and 141:
Kapitel 7 FREMTIDENS UDFORDRINGER D
Page 142 and 143:
kumentationsarbejde overfører vi,
Page 144 and 145:
stadig tydeligere toner frem for os
Page 146 and 147:
LITTERATUR Andersen, J. (2004) ViCo
Page 148 and 149:
Elbrønd, Marianne (2000) Det afhæ
Page 150 and 151:
Ramian, Knud: ”Livsmønstre hos g
show all

HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

Delete template?

Save as template?