HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

’sagen’ (her og nu), der orienteres i to dimensioner i tid og rum. Herved opstår
der i modellen fire såkaldte aspektrum eller bevidsthedsrum: ’Beslutningen’ og
’begæret’, der retter sig mod fremtiden og ’beretningen’ og ’bagagen’ der retter
sig mod fortiden.
På samme måde, som Willerts model kan fungere som et styrebillede for den
terapeut, der ønsker at skabe sig et overblik over indhold og proces i den terapeutiske
samtale, kan ViCo modellen fungere som et styrebillede for visitator.
Med modellen ’for sit indre blik’ bliver visitator mindet om både at spørge ind til
livet som forløb og livet som udfoldelse. Hvor Willerts model blotlægger fire forskellige
bevidsthedsrum, blotlægger ViCo-modellen forskellige aspekter ved det
betydningsfulde i hverdagen og et hverdagsliv i forandring, som med fordel kan
belyses i visitationssamtalen.
Hvis der i arbejdspraksissammenhænge blot er en upåagtet opmærksomhed
mod og registrering af det betydningsfulde i hverdagen, er der risiko for, at
menneskers afhængige hverdagsliv bliver upåagtet i dobbelt potens. Dette er
en problematik, som ikke kun visitatorer - men også medarbejdere i forreste
geled - med fordel kan være opmærksom på.
Samspilsvariable
I forbindelse med projekt ”Det afhængige hverdagsliv” hæftede vi os i gennemlæsningen
af observationsnoter og interviews ved, at modtagerne af hjælp uafhængigt
af hinanden ofte kommenterede tre forhold ved samspillet med hjælpekultur
og hjælpere, som de synes havde indvirkning på deres dag. I dataoparbejdningen
udkrystalliseredes tre samspilsvariable i form af de tre T’er: timing,
tempo og tydning.
Timingen handler om menneskers brug af tid og tagen hensyn til hvornår,
hvilken tid bruges til hvad.
Tempoet handler om den fart, tilværelsens forskellige gøremål kan gøres i.
Tydningen handler om menneskers sansning, forståelse og vurdering af nuet.
Det første T - Timing - handler om dagens orden, og hvornår det passer at bruge
hvilken tid til hvad. Når dagen er et arbejdsmæssigt anliggende for andre,
skal der i stor udstrækning ske en samordning af forskellige tidsplaner; de ældres
personlige tid og arbejdpraksissidens standardtid. Nogle gange er der fodslag.
Andre gange er der ikke fodslag.
Det andet T - Tempo - handler om den fart, tilværelsens forskellige gøremål kan
gøres i. Vi lever i et hurtighedssamfund, hvor mange ting både i arbejdslivet, i
privatlivet, i medierne, i trafikken, i sporten foregår i et stadigt mere opskruet
tempo.
Ældre, svækkede mennesker har ofte ikke de samme bevægelsesmæssige,
sansemæssige og reaktionsmæssige forudsætninger som yngre mennesker for
at klare hurtighedens tyranni.
99