HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

Kapitel 6
VEGA I PRAKSIS
Af de foregående kapitler skulle det gerne være fremgået, at VEGA-netværket
opererer i et felt bestående af tre centrale elementer: et særligt teoretisk perspektiv
på hverdagsliv, en særlig hverdagslivsorienteret metodologi og nogle
konkrete studier af gamle menneskers hverdagsliv.
Denne særlige kombination har bevirket, at vi i VEGA-netværket har bragt os
selv i en position, hvor vi går særdeles tæt på det liv, som gamle mennesker
lever alene og i samspil med det offentlige hjælpesystem.
Når man går så tæt på en virkelig praksis, så ligger det, som Bent Flyvbjerg også
konstaterede i forbindelse med sit eget casestudie af en konkret planlægningsproces
i en større dansk kommune, lige for at udvikle sine indsigter i en
direkte handlingsorienteret retning. ( Flyvbjerg, 1991, p.21). Som det allerede er
antydet i titlen på denne publikation, ser vi det som en helt central opgave at
udvikle VEGA-netværkets indsigter om hverdagsliv i direkte praksisorienteret
retning, så der reelt bliver tale om ”Hverdagsliv til arbejdsbrug”.
VEGA-netværkets indsigter har på nuværende tidspunkt haft flere implikationer
for praksis og har konkret udmøntet sig i to forskellige former for viden; beskrivende
viden og problemløsende viden.
Beskrivende viden:
I kapitel 4 omtales et billede af to kvinder, der sidder i noget, der godt kunne
være spisestuen på et plejehjem. Billedet blev gentagne gange bragt i de danske
aviser omkring årtusindeskiftet, da der blev ført en ganske heftig debat om
ældreområdet og de vilkår, gamle mennesker lever under i Danmark. Mange
mennesker har givetvis set dette og lignende billeder, og de har gennem fotografens
linse fået et glimt af det liv, som nogle mennesker i dette samfund lever.
Billeder som disse samt dramatiske historier om enkeltsager og enkeltpersoner
når langt ud. De påvirker de holdninger, som såvel almindelige mennesker som
politikere og beslutningstagere har, f.eks. til indsatsen på ældreområdet. Det
sociale arbejde er, som Knud Ramian har udtrykt det, styret af socialpolitiske
holdninger, der som regel bunder i en eller anden form for viden om de mennesker,
der skal hjælpes. Det er i alles interesse, at den viden, der giver næring til
socialpolitiske holdninger, der igen udmønter sig som samfundsmæssige rammer
for det sociale arbejde, der igen sætter betingelserne for mange menneskers
liv, er så nuanceret som muligt. Opgaven kan ikke overlades til medierne,
der mere jagter den gode frem for den bæredygtige historie. Oplagt er det, at
praktikere og andre, der er tæt på praksis, er med til at tilvejebringe en synliggørende
viden om f.eks. gamle mennesker, der er afhængige af andre.
128