HVERDAGSLIV TIL ARBEJDSBRUG Samlet formidling af VEGA ...

For det tredie har medarbejdere på uddannelsesinstitutioner en viden om at
iscenesætte lærerprocesser, der kan være med til at kvalificere formidlingsdelen
af videnskabende arbejde. Da underviseres kerneydelse er vidensformidling,
er de muligvis mere opmærksomme på at skabe den kontinuitet mellem
frembringelse og brug af kundskab, som er så hårdt tiltrængt på ældreområdet.
Det er, som Lundstøl skriver i sin bog ”Kunnskabens hemmeligheter” fra 1999,
et dilemma, at:
…man har mye kunnskab, og at man også har mange praktiske oppgaver
å gå løs på, men man baler med å se sammenhengen mellem disse to virkelighetsområdene.
Og alt etter hvor man befinner seg, så kan man si at
problemet er en overdose av kunnskab som man ikke finner anvendelse
for, og i den anden enden at det er en overdose af problemer som det ikke
findes kunnskapssvar på. (Lundstøl, 1999)
I VEGA har vi på egen krop erfaret, hvor udmattende det kan være at begive sig
af med videnskabende aktiviteter. Ikke sjældent er det sådan, at dem, der har
slidt og slæbt med et projekt, har brugt sig selv op og egentlig ikke orker mere,
når værdifulde indsigter og resultater skal formidles. Netværket har ved flere
lejligheder fungeret som venlig ’indpisker’ med henblik på at forhindre, at projekter
blev afsluttet, når de ligeså godt kunne tage en ny begyndelse, f.eks. i form
af formidlings- og implementeringsaktiviteter. For projektmagere, der i forvejen
befinder sig i et uddannelsesmiljø, er der reelt mange tilgængelige muligheder
for at lade frembringelse og brug af kundskab gå hånd i hånd.
For det fjerde kan uddannelsesmiljøernes erfaringer med selv at producere viden
øge interessen for at sætte sig ind i, bruge og formidle den viden, som andre
har skabt. Uddannelsesinstitutioner er helt centrale aktører i forhold til at få
videreformidlet den viden, som skabes i de traditionelle forskningsmiljøer.
For afslutningsvis lige at vende tilbage til videnstrappen så kan man som supplement
til Tillers beskrivelse af, hvad der kan foregå på trin tre, sige, at VEGA
tilføjer et deltrin, der kan benævnes som: ”Yderligere erfaringer indsamles”.
Ambitionen i såvel VEGA som i andre praksisforskningsprojekter går i retning af
på trin tre at igangsætte systematiske arbejdsprocesser, der undersøger fænomener
i praktikerens hverdag. I VEGA sammenhænge har motoren i de systematiske
arbejdsprocesser, der er iværksat på trin tre, været selve netværkskonstruktionen.
Ved at respektere den erfaringsbaserede hverdagsviden, ved at udvikle lydhørhed
i forhold til den, ved at lære af den og ved at løfte den frem i lyset kan der i
bedste fald skabes praksisrelevant viden, der på tiltrængt måde kan supplere
og spille frugtbart sammen med teoretisk kundskab.
Eftertanke
Det er relevant at gennemføre studier, som kan kaste lys over såvel det uafhængige
som det afhængige hverdagsliv hos gamle, men lige så relevant er det
også at kaste lys over måder at lave sådanne hverdagsstudier på. Hvis ældreområdets
medarbejdere kan inspireres til selv at se på, at undersøge hverdags-
125